Annonce
Annonce
Annonce
Debat 23. aug. 2012 KL. 18.38

Budskabet fra S er ynkeligt

Hvor er visionerne hos Socialdemokraterne?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Pia Kjærsgaard
Pia Kjærsgaard er formand for DF

De uheldige historier sidder som perler på en snor i Socialdemokratiet. Først og fremmest det historiske løftebrud efter valget i september sidste år.

Måske er det derfor, socialdemokratiske kapaciteter som Henrik Sass Larsen, Bjarne Corydon, Mette Frederiksen og Carsten Hansen føler det nødvendigt at minde vælgerne om, hvad socialdemokratisk politik går ud på.

Hvis det er visioner for fremtiden, man leder efter, kan Kroniken kun skuffe. Var man på udkig efter en smule selverkendelse, går man ligeledes forgæves. Kroniken er skrevet af teknokrater og lægger derfor al vægt på samfundsøkonomien. Ikke et ord om EU. Ikke et ord om udlændingepolitikken. Ikke et ord om den overordnede værdipolitik. Ikke et ord om alle de ting, Socialdemokratiet ikke har noget bud på.

LÆS OGSÅSocialdemokraterne er bedst for Danmark

Men var der så i det mindste bare en smule sammenhæng og sandfærdighed i de økonomiske konklusioner, så var meget nået. Men det er der ikke. Derimod er der oceaner af kritik af andre.

Ærlig talt, hold nu op med at sparke ud efter den tidligere borgerlige regering. Det er jer, der har magten nu, og det har I haft i snart et år – uden at vi har set nogen kickstart, uden at vi har set andet end nye skatter og afgifter og dermed afvikling af arbejdspladser.

Hvor må det i grunden være frustrerende at tro, at alle problemer kan løses med flere penge, når nu kassen er gabende tom.

Pia Kjærsgaard

I indledningen slår de fire socialdemokrater fast, at verden i 2008 blev kastet ud i en langvarig og meget alvorlig krise. Det var blandt andet derfor, den tidligere regering og Dansk Folkeparti med genopretningsplanen tog et afgørende ansvar for dansk økonomi.

Men hvor var Socialdemokratiet før valget? De talte om den »sociale massegrav« og lovede befolkningen velfærdsforbedringer for milliarder – mod bedre vidende.

Hvor er det befriende, at Socialdemokratiet i det mindste nu anerkender, at vi siden 2008 har befundet os i en krise. Endnu bedre havde en anerkendelse været før valget. Men ellers er Kroniken, som en kommentator udtalte, »gammel vin på nye flasker«.

Der er tale om en politisk undvigemanøvre i en tid, hvor Socialdemokratiet befinder sig med ryggen mod muren og forsøger at styre en komplet ustyrlig og dybt splittet regering. Og når intet fungerer i praksis, er det altid rart at drømme sig væk og fortælle glade historier.

LÆS OGSÅVK: Nye S-visioner er visionsløse

Hvor må det i grunden være frustrerende at tro, at alle problemer kan løses med flere penge, når nu kassen er gabende tom.

Hvis regeringen virkelig ikke har andre bud på løsninger af krisen end at se tilbage og kritisere, står det sløjt til. Hvor er visionerne og de helt konkrete forslag? Hvor er omsorgen for danskerne og respekten for virkeligheden?

Danmark er ikke noget akademisk teknokratprojekt på et tegnebræt. Danmark består af konkrete mennesker af kød og blod. Mennesker, der frygter for deres job og dermed deres fremtid og tryghed.

Hvis Socialdemokratiet og de øvrige partier i regeringen fra begyndelsen havde haft dette for øje, ville det et år efter valget ikke være nødvendigt at gå til angreb på den tidligere borgerlige regering og banksektoren.

Hvis det er budskabet til danskerne, så er det ynkeligt ud over alle grænser.

Annoncer