Skat og sex

Maria Marcus, sexolog og forfatter, Ryesgade 17, København:

Det interessante er jo ikke, om Helles mand er homo- eller biseksuel, men: 1) Hvorfor er det nødvendigt i dagens Danmark at forsvare sig mod ’mistanken’ eller ’beskyldningen’ for at være homo- eller biseksuel? 2) Mener Skat, at udenomsægteskabelige forhold kun er for homo- eller biseksuelle?

Til helvede med Kinnocks seksualitet

Ulrik Frost, Selskab for Ligestilling:

Igen ruller sagen om Helle Thornings skatteforhold, denne gang med en ny og spændende vinkel; Stephen Kinnocks seksualitet, som ifølge parrets nu fyrede revisor skulle være bøsse. Det har været forsideguf i flere aviser, og det ser ud, som om pressen er indforstået med, at den slags er forargeligt.

Faktisk er selve historien dødeligt uinteressant og taler blot til vores indre sladretante. Det spændende ved denne historie er den indforståede pointe, at homoseksualitet åbenbart rangerer lavere end heteroseksualitet, og navnlig i heteroægteskaber. Hvordan skal man ellers forstå den choktilstand, som nationen befinder sig i? »Tænk sig engang, at han er bøsse«, lyder det forarget fra nær og fjern. Med hvad kommer hans seksualitet egentlig os ved?

Der hersker en klar morale om, hvordan den ægteskabelige lykke bør være. Den består i heteroseksualitet og tosomhed. Vi bliver imidlertid nødt til at anerkende, at der findes alle mulige måder at indgå forhold på, og avisernes tykke morale om, hvordan man bør leve, holder ikke en meter, når man kigger ud i virkeligheden. Derude eksisterer der samlivsformer og seksualiteter i mange udgaver. Derfor skal vi ikke nedfælle moralsk dom over, hvordan folk bør leve, heller ikke i ægteskabet.

Hvis den indlysende præmis kunne nå de danske aviser, ville historien om Kinnocks seksualitet ikke skabe en eneste overskrift. Hvis vi kunne rumme, at andre mennesker lever på andre måder, ville statsministeren ikke være tvunget ud i ligegyldige forsvar for sin mands privatliv.

Der er generelt en sørgelig tendens til at mistænke magtfulde kvinders ægtemænd for at være bøsser. Vi begriber endnu ikke, at magtstrukturerne er ved at ændre sig, sådan at ægtemanden ikke nødvendigvis skal tjene flest penge og have mest magt. Derfor tyr vi til vanvittige søforklaringer, der tildeler ægtemanden en lavere rangerende seksualitet, når kvinden når til tops. Ærligt talt! Hvis Kinnock var bøsse, hvorfor ville han så leve sammen med en kvinde? Bøsser er mænd, der tiltrækkes af andre mænd – ikke kvinder. Hele historien om Kinnock giver en ubehagelig mistanke om, at der er nogen, der ønsker at skade familien ved at bruge det billigste kneb af dem alle, det kneb, der skal ryste vores indspiste moral og vække vores indre sladretante. De dårlige rygters tid er forbi. Derfor bør vi lade statsministeren og hendes mand i fred og give dem plads til at udfylde deres vigtige hverv.

Stærk og modig statsminister

Helle Walther, Olaigade 14, Helsingør:

Man skal være gjort af et særligt stof for at stå model til det, vor nuværende statsminister har måttet døje i medier og presse, siden hun tiltrådte i 2005. Politisk og med hensyn til privatliv. Nu er nok nok, og hun har åbent sagt fra i avisen og modsat andre politikere lagt sine private skattepapirer frem. Der er intet at snage i, intet at komme efter, statsministeren skylder ingen noget, ej heller hendes ægtefælle, tværtom skulle hun have penge retur. Må mange borgerlige vælgere samt politikere fra VKOL få røde ører og sammen med BT og lækagen i Skat skamme sig godt og grundigt. Nu kommer sandheden frem, og de ansvarlige stilles til ansvar. Sørgeligt for dansk embedsmandsværk, sørgeligt for dansk demokrati, at magtbegær bryder alle love, især i et parti. Partiet Venstres top har meget at forklare og forsvare. Det lugter grimt.

Urimelig sidestilling

Erik Philipsen, Sveasvej 10, Frederiksberg:

Deadline 22.30 søndag 25.8. indledtes med et klip af Clintons løgnagtige benægtelse af hans seksuelle forhold til miss Lewinsky – en yderst pinlig og skandaløs affære, hvorefter værten, Jesper Larsen, frejdigt fortsatte med at parallelisere denne benægtelse med Helle Thorning-Schmidts benægtelse af et rygte om, at hendes mand skulle være homoseksuel. At der skulle være nogen som helst parallel her, er en grov fornærmelse af statsministeren og hendes mand. Desværre er det ikke det eneste, men vel nok det hidtil mest oprørende eksempel på, at DR 2’s redaktionelle ledelse mangler dømmekraft, eller også bekræfter det med al tydelighed, at vi nu har at gøre med kyniske blå lejesvende.

Uanstændighedens triumf

Ove Lund og Charlotte Grumme, Damtofte Søndre Stræde 6, Charlottenlund:

Vi er for første gang i Danmark vidne til, at politikeres seksualliv er blevet et anliggende, man offentligt beskæftiger sig med. Vi er vidne til, at inddragelsen af bi- og homoseksualitet i debatten rummer klare bitoner af fordømmelse. Vi er vidne til, at det politiske system og embedsmandsstanden kommer under begrundet mistanke om misbrug af oplysninger. Disse tre forhold vidner om, at uanstændigheden er ved at vinde indpas i den politiske og offentlige debat. Resultaterne af den af regeringen nedsatte kommissions arbejde vil blive retningsgivende for, om vi fortsat kan forvente, at politikeres, embedsmænds og pressens handlinger og embedsførelse vil udspille sig inden for anstændighedens grænser eller ej. Lad os håbe, at kommissionen vil føre klar tale.

Syg forvaltningskultur

John Hansen, Ravnsborggade 7B, København:

Vil bare gerne spørge, hvilken syg forvaltningskultur der i øvrigt gør sig gældende i Skat, når man finder det relevant at notere noget om en persons påståede, men i øvrigt lovlige og helt irrelevante, seksuelle forhold?

En skamplet

Jens Holsøe, Malmmosevej, Holte:

Vi har nu en hel departementschefs ord for, at det kan være relevant i en skattesag, hvilken seksuel orientering man har. Sådan må man forstå Peter Lofts udtalelser. Er det korrekt, så er skattesystemet helt forvredet og en skamplet på et civiliseret samfund.

Selvmål

Sigurd Bennike, Vagtelvej 7, Frederiksberg:

Helle Thorning lavede et selvmål, som Politiken burde have skånet hende for.

Overgår ’Borgen’

Hans Ingemann Petersen, Signesvej 28, Hjørring:

Da ’Borgen’ havde premiere, bebrejdede man seriens forfattere, at skildringen af det politiske spil og mediernes indblanding var urealistisk.

Med de seneste udviklinger i sagen om Helle Thorning-Schmidt og hendes skurkagtige, politiske modstandere mener jeg, at det eneste, serieforfatterne kunne bebrejdes, var, at de manglede fantasi!