Hvad hjertet er fuldt af, løber pennen over med.

Det gælder i høj grad også for Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, der søndag i en leder havde svært ved at få armene ned af begejstring over, at jeg ikke var velkommen hos Jane Pedersen i hendes Café Viking på Nørrebro.

I Bo Lidegaards univers findes der ’anstændige’ og ’uanstændige’, og »Pia Kjærsgaard og hendes slæng, der straks så en mulighed for at sætte lus i skindpelsen og høste omtale« hører naturligvis til de uanstændige – især hos Politikens menighed.

Det er naturligvis Jane Pedersens egen beslutning. Jeg ville såmænd blot have overbragt en buket blomster som anerkendelse af, at nogle få tør stå op mod bandeuvæsenet.

Men når Jane Pedersen modtager politikere fra blandt andre S, SF og Enhedslisten, får begivenheden naturligvis et politisk skær. Politiken har været hurtig til at gribe dén bold.

Når man tager i betragtning, hvor betændt situationen er på Nørrebro, og hvor blindt hadet mod Dansk Folkeparti er i visse autonome kredse, er det måske forståeligt, at Jane Pedersen ikke ønsker sig yderligere fjender.

At kæmpe mod pengeafpressere er én sag. At have de autonome på nakken en helt anden.

Men trist er det, at Politikens chefredaktør har en så ringe forståelse for demokratiet. Det er kun godt et år siden, at Bo Lidegaard forsøgte at gøre Dansk Folkeparti medskyldig i massakren på Utøya i Norge.

På papiret var han ude efter ’tonen’ i debatten. Men i realiteten var han ude efter det politiske indhold.

Med andre ord findes der her i landet et parti, som Bo Lidegaard allerhelst ville forbyde, hvis han havde magten. Det har han heldigvis ikke.

LÆS LEDERENVærtshusejeren er hverdagens heltinde

Politikens chefredaktør må i stedet henslæbe tilværelsen med at prædike for sin egen lille menighed. Hvor ville det dog være befriende, hvis Lidegaard bare ville indrømme, at han helst så Dansk Folkeparti og al kritik af indvandringen forbudt ved lov.

Det ville rense luften, og det ville være langt mere ærligt end gang på gang at skulle lufte den politisk korrekte ’svinehund’ på lederpladsen.

Bo Lidegaard burde indrømme, at han helst ser demokratiet begrænset.