Lige nu spreder den frigjorte seksualitet sig nok en gang over avissider og bogforsider i kølvandet på oversættelsen af den erotiske roman ’Fifty Shades of Grey’ og en længere række lignende værker.

Der tegner sig billedet af endnu en omgang seksuel frigørelse – denne gang blandt kvinder – og medierne og omverdenen har i den grad taget emnet op.

Interessant er det, at nærmest nøgne kvinder i Cult-reklamer vækker almen offentlig forargelse, mens flere hundrede sider ordporno kun bliver set som en smutvej til endnu mere seksuel bekendelse.

Senest har radiovært og forfatter Iben Mondrup (25.8.) fået lejlighed til at dele sine seksuelle præferencer med Politikens læsere i bedste Jørgen Leth-stil.

LÆS KRONIKKvinders blikke og fantasier om pikke

Lad mig slå fast med det samme, at det ikke er folks seksuelle præferencer og fornøjelser, jeg er træt af – folk må gøre, lige hvad de vil, så længe ingen kommer til skade.

Jeg har bare ikke lyst til at deltage i det.

Kønsdriften er en del af ethvert menneskes væsen fra vugge til grav og bør derfor behandles med lidt større respekt og større omsorg.

Lige nu ruller bekendelsesbølgen hen over os, og det handler ligesom hos Iben Mondrup om at bekende sine lyster og på den mest mulige eksplicitte vis stå ved sit begær for derved at virke meget mere kvindelig.

Samtidig læser alle husmorporno og viser derved, hvor utroligt kvindelige og levende de er.

Sandheden er, at man ikke bliver mere kvindelig eller et mere seksuelt væsen ved at lade sine mere eller mindre almindelige lyster indgå i en slags bekendelseskonkurrence.

Jeg efterspørger en mere varieret debat med plads til kønslivet, som det nu engang er: foranderligt, menneskeligt og frem for alt privat.