SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
»De politiske tøsedrenge skal stemmes ud af kommunerne«
Vi skal have mobiliseret hæren af 'ubrugte stemmer', siger Lisbeth Zornig Andersen.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
»Jeg kan ikke sove. Ligger og roterer som en rasende. Himmelblå i Esbjerg, et
værested for unge tidligere anbragte, er truet af lukning. Sådan ser jeg det
ene lille kludetæppe efter det andet revet væk under sårbare unge – dem
samfundet i forvejen har svigtet i deres barndom. Vi har desværre at gøre
med en flok lokalpolitiske tøsedrenge, der lefler for de borgere, der
traditionelt stemmer. Men lad os vende demokratiet til vores fordel. Lad os
kæmpe for, at alle stemmer til næste kommunalvalg, og skabe
synlighed over, hvem der i det lokalpolitiske landskab har modet til at stå
op for de udsatte. De skal hyldes. De andre skal udstilles. Vi har et år.
Hvem er med?«.
Sådan skrev en kampklar Lisbeth Zornig Andersen en sen nattetime på Facebook
i weekenden.
Siden er det strømmet ind med hundredvis af kommentarer og gode ideer til,
hvordan man kan få det, Lisbeth Zornig selv kalder ’Underdanmark’, til at
strømme til valgurnerne ved det kommende kommunalvalg.
Er du ved at starte et helt nyt parti for dem, der traditionelt ikke
stemmer?
Lisbeth Zornig Andersen
Lisbeth Zornig Andersen er født 12. februar 1968. Hun er økonom, forfatter og debattør og har siden 2010 været formand for Børnerådet. Hun stopper som formand i oktober.
Lisbeth Zornig Andersen voksede op hos sin mor på Lolland og blev som barn anbragt på to døgninstitutioner. Hun blev student fra Haslev Gymnasium i 1986 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1994.
Efter studiet blev hun systemudvikler i Codan, Danske Bank og senere KMD. I 2006 blev hun underdirektør og senere direktør for Specialisterne ApS, men forlod i 2009 stillingen til fordel for sin egen konsulentvirksomhed, som i dag hedder Huset Zornig.
Hun er mor til fem i alderen 10 til 23 år.
»Nej, men jeg er efterhånden ved at have lært det politiske system at kende.
Hvis man virkelig vil noget for de udsatte, så skal vi kunne argumentere
for, at der er stemmer i dem. Vi skal væk fra skåltalerne og sørge for, at
der kommer penge til at gøre noget for de allermest udsatte i samfundet, og
vi skal have mobiliseret den hær af stemmer, som lige nu ligger ubrugt hen.
Alle de stemmer, som i dag er ’hjemløse’«.
Det lyder, som om du er godt træt af de nuværende lokalpolitikere?
»Ja, de fleste af dem kæmper kun for at løse middelklassens problemer. Lad os
nu tale om de virkelige problemer. Lad os få en forklaring fra
lokalpolitikerne på, hvorfor det bedre kan betale sig at udbedre huller i
vejen end sikre et netværk til de udsatte unge«.
Hvorfor tror du, at det denne gang kan lykkes at få ’de udsatte’ til at
stemme?
»Jeg har for ganske kort tid siden holdt et foredrag om min egen historie. Det var i en lillebitte by – Tårs i Nordjylland. Der kom 700 mennesker. Dagen før holdt jeg foredrag for 200 mennesker på Brønderslev Bibliotek. Så mange har de aldrig tidligere set til et forfatterforedrag på de kanter. Men folk kommer for at høre en af deres egne. Jeg har en stemme og taler deres sprog, for jeg er stadig en del af ’Underdanmark i Nakskov’. Jeg går stadig ud og spiller billard med min bror og min mor, når jeg er dernede!«.
LÆS OGSÅRovdyret sidder stadig i mig
Så du mener, at man kan mobilisere en stor del af ’Underdanmark’ til at
blive aktive vælgere?
»Nej, jeg kan selvfølgelig ikke mobilisere hele Danmark, men jeg kan måske
hjælpe med at få mobiliseret en helt ny landsdækkende bevægelse, så der er
flere af de udsatte, der stemmer ved næste kommunalvalg. Hvis det sker, tror
jeg, at der er flere politikere, der begynder at interessere sig for de her
væresteder, som ellers ville lukke. Sådan fungerer det i den politiske
verden«.
Tegning:
Per Marquard Otzen.
Men der skal vel noget helt nyt til for at få fat i de her mennesker?
»Ja, det er desværre ikke nok, at sådan nogle som jeg kæfter op. Jeg og flere
andre har nogle lidt mere skøre ideer, som vi er ved at prøve af. Det er
noget, som gerne skulle kunne flytte noget. Jeg vil gerne, at vi prøver at
få lavet nogle nye former for valgkampagner, som optræder i de medier, som
de her mennesker ser, og på steder, hvor de her mennesker kommer. Vi skal
have fat i dem, som ikke gider se DR, hvor et panel sidder og diskuterer
valgkamp. Og ved valget skal vi sørge for, at de dukker op. Måske skal vi
køre dem i bus til valgstederne. Måske skal vi have valgurnerne ud på
værestederne!«.
Hvilke aktivistiske former kan du ellers forestille dig?
»Vi skal lave lister over, hvilke politikere og partier der støtter
værestederne, så folk ved, hvor de skal sætte deres kryds. Vi skal sørge for
at komme rundt med kameraer osv. og bede om en forklaring på, hvorfor nogle
politikere ikke vil støtte værestederne«.
Hvem er det, der ikke stemmer ved valgene?
»Jeg har en fornemmelse af, at det mest er de unge, som ikke stemmer. Jeg har
en klar fornemmelse af, at der er færre blandt de mest udsatte, der ikke
stemmer. Så der ligger nogle stemmer, vi kan presse politikerne med. Dem fra
middelklassen skal jo nok få stemt«.
Så målet er at få ændret på de politiske prioriteringer?
»Ja, det er mig uforståeligt, at man som politiker kan finde på at lukke de
her væresteder for udsatte unge – det er her, samfundets allersvageste
kommer. Taberne er de unge, som nu endelig har fundet sig et lille fristed.
Nogle af dem er unge mødre, som kommer på værestederne, fordi de føler, at
de der kan få den hjælp, som de ikke fik af deres mor eller far. Himmelblå i
Esbjerg er blot en af de mange, der er ved at dreje nøglen om. Jeg bliver
rasende over, at man som politiker siger ja til at starte sådan noget op for
de udsatte, uden at tænke igennem hvad der sker, når man må lukke værestedet
efter nogle få år«.
Se også
- København opdager hundredevis af nye sager om mistrivsel af børn 10. sep 03.00
- Lisbeth Zornig skal tale de svages sag som radiovært 16. aug 17.50
- Zornig: Man skal virkelig være varsom med den slags magtanvendelse 03. jun 13.31
- Zornig: »Jeg blander mig og laver rod« 27. maj 12.52
- Politikere bakker op om Zornig 22. maj 20.13
- Rovdyret sidder stadig i mig 10. jul 08.30
Læs hver dag
- 18. maj
- 18. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










