SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Svar til 'Dovne Robert': Du må vælge
Formand for Dansk Socialrådgiverforening svarer igen på Robert Nielsens åbne brev.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Hej Robert,
Tak for dit åbne brev i Politiken, som jeg selvfølgelig gerne vil svare på.
LÆS OGSÅHvad med dig selv, Bettina?
Du spørger, hvad det er for en diagnose, jeg og alle andre så åbenlyst kan se,
du har. Jeg forstår egentlig godt, at du er stødt over, at jeg udtaler mig
om, at du har problemer, uden at kende dig.
På samme måde som det støder mig, at du uden at kende mig placerer mig i
middelklassens segment af smådeprimerede på antidepressiv medicin.
Lad mig derfor slå fast, at jeg på ingen måde forsøger at diagnosticere
hverken dig eller andre, ligesom jeg vil sætte pris på, at du undlader at
diagnosticere mig. Den slags må vi lade lægevidenskaben om.
Jeg medgiver, at jeg har udtalt, at du har problemer, uden at kende dig. Og
det skulle jeg måske have afholdt mig fra.
Når det er sagt, så finder jeg din optræden og din attitude - i det omfang du
har valgt at stille den til skue for os alle sammen - dybt problematisk og
undergravende for et system, som i høj grad baserer sig på tro og
love-erklæringer og på, at alle gør sig umage.
Som jeg hører dig, har du masser af arbejdsmuligheder, du gider dem bare ikke.
Og derfor mener du, at du så har ret til at vælge kontanthjælp i stedet for.
Du har selv fortalt den danske presse, at dine bestræbelser igennem 11 år på kontanthjælp i høj grad har handlet om »at gå under radaren«.
Bettina Post, formand Dansk Dansk Socialrådgiverforening
Men retten til som kontanthjælpsmodtager at fravælge arbejde for at kunne
fortsætte med at modtage kontanthjælp, findes ikke i den virkelige verden.
Her skal man udnytte sine arbejdsmuligheder, ellers er man ikke berettiget
til kontanthjælp.
Du opfatter det som en alvorlig anklage om socialt bedrageri, at jeg har kaldt
dig en »snyder«.
Men du har selv fortalt den danske verdenspresse, at dine bestræbelser igennem
11 år på kontanthjælp i høj grad har handlet om »at gå under radaren«:
Du snakker os venligt efter munden, møder op på diverse aktiveringskurser
uden at ville noget med det og lader, som om du søger job, du ikke reelt
prøver at blive ansat i. Det er at snyde.
LÆS OGSÅArbejdssky Robert får kritik
af ministeren
Hvorvidt det er så graverende, at det kan betegnes som socialt bedrageri, har
jeg ikke udtalt mig om.
Det er op til dit lokale jobcenter og ydelseskontor at afgøre.
For at forsøge at forstå lidt af, hvad du har gang i, har jeg studeret
Nihilistisk Folkepartis hjemmeside, hvor du tituleres ’mentalhygiejnisk
ordfører’.
Der kan jeg læse mig frem til, at partiet hverken tror på virkeligheden eller
på velfærdsstaten, som betragtes som medieskabt symbolsk forblindelse, og at
partiets manifest er: ’Nej til alt!’.
Det forklarer jo en del. Og I må selvfølgelig tro og mene lige, hvad I vil.
Men det skaber i mine øjne et problem for dig, når du samtidig bevæger dig
rundt i velfærdssamfundets kontante virkelighed og nyder gavn af dets
ydelser.
Med inspiration fra salig Svend Auken mener jeg, at du med din adfærd og dine
udtalelser pisser på velfærdssamfundet for bagefter at sige, at det lugter.
Dén går ikke. Du må vælge.
Med venlig hilsen
Bettina
Se også
- 'Dovne Robert' er et sundhedstegn for fællesskabet 08. okt 15.42
- 'Flittige Robot' skal nok klare lortejobbet for 'Dovne Robert' 19. sep 13.10
- Roberts skoletid: Jeg skrev tre stile fra 8. klasse til og med hf 18. sep 11.31
- Hvad med dig selv, Bettina? 17. sep 10.08
- Kontanthjælp: Mænd uden disciplin får smæk 14. sep 10.04
- Arbejdssky Robert får kritik af ministeren 12. sep 07.33
- 'Dovne' Robert Nielsen kan dobbeltjobbe den 11. sep 19.02
- 'Dovne Robert' har en forbandet samfundspligt 11. sep 11.08
- Velfærdssnyltere er samfundsforbrydere 10. sep 12.14
- Nu stopper I med at omtale arbejdsløse som undermennesker 10. sep 00.28
Læs hver dag
- 23. maj
- 23. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










