Alle kender rådyret, vores mindste hjorteart, der ses overalt i landet.

Rådyrene er i mange år tiltaget i antal. Således blev der for halvtreds år siden ifølge jagtstatistikkerne skudt cirka 15.000 om året, mens der nu nedlægges cirka 100.000.

Rådyrene er fredede en stor del af året. Jagtsæsonen falder i to dele. Fra 16. maj til 15. juli må råbukkene, der på denne tid er letgenkendelige på deres opsats ’gevir’, jages og skydes, men kun med riffel. Om efteråret og vinteren er jagt igen tilladt fra 1. oktober til 31. januar, og nu må både buk, rå og lam skydes med såvel haglgevær som med riffel.

Om efteråret autoriserer jagtloven uheldigvis dyrplageri.

Dette skyldes, at massevis af råer (hunner) skydes, mens lammene, der som regel ligger stille og gemmer sig i skovbunden, undslipper for derefter at dø af sult eller blive ædt af ræve, fordi de ikke kan klare sig uden moderens diegivning og stadige støtte.

Skydes råen i oktober og også et stykke ind i november, går lammene til grunde. En del jægere er klar over dette forhold, og på klapjagter meddeles ofte, at ’gammelråer’, hvormed menes råer med lam, helst ikke skal skydes.

LÆS OGSÅRastløse jægere klar til årets bukkejagt

Denne regel er bare umulig at overholde i praksis.

Hvis råvildtet udelukkende blev jaget med riffel, havde man en chance for at vurdere, om det er et lam, en buk eller en rå, men med skydning til vildt, der trykkes ud af tykninger, er det ikke muligt at foretage denne sondring

Den eneste forsvarlige udvej er at udsætte rådyrjagtens påbegyndelse om efteråret.

Man kunne frede råer og lam i oktober og gerne også i november og så tillade riffeljagt på råbukke, der stadig er letgenkendelige på deres opsats frem til begyndelsen af november.

Jagttiden kunne så passende forlænges i februar.