SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Jeg er vokset op med fulde forældre, svigt og traumer
Tid til at bryde tabuer - som at 181.000 unge kommer fra en alkoholiseret familie.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
En eftermiddag så jeg en kvinde, som lå og sov på fortovet foran Netto på Nørrebro.
Med alt hun ejede i en plastikpose. Eftermiddagen var en fredag, og folk var så travle med at komme først, at ingen stoppede op for at hjælpe.
Som jeg ser det, har de forbipasserende haft to undskyldninger til at suse lige forbi hende; enten handlede det om liv eller død, hvis de ikke nåede at købe vin til maden og fredagsguf til et ligegyldigt talentshow.
fakta
Eller også var det ganske enkelt bare for ubehageligt at forholde sig til en
ung hjemløs, besvimet kvinde på fortovet. Og hvad der måske er mere
ubehageligt – hvordan havnede hun dér?
Kvinden hed Iben, og Iben var ikke nogen kvinde, hun var blot en pige på 19
år. Hun manglede en sok, et par trusser og havde taget lidt for meget coke
til morgenfesten på Vesterbro. Jeg kunne ikke selv vække hende, så jeg
ringede efter hjælp.
LÆS OGSÅDerfor topper teenagere
trafikkens dødsstatistik
Og nu, imens jeg sad hos hende og ventede på ambulancen, så havde folk
pludselig tid til at stoppe op – for at høre, om jeg havde brug for hjælp
til noget. Men det var jo ikke mig, der havde brug for hjælp.
Ambulancen kom. De fik hende vækket, og de to mænd spurgte, hvor hendes
forældre var. »De vil ikke snakke med mig«, svarer hun, og smerten var
altoverskyggende, »eller, min far ville gerne – indtil han drak sig ihjel
sidste år«.
Her tror jeg årsagen til, at Iben tager til lidt for mange morgenfester,
findes. En måned før den eftermiddag døde min egen far af samme årsag, og nu
stod jeg med hjemløse Iben – på samme alder som jeg – og vi var ligebyrdigt
et åbent, pulserende sår.
Jeg tror Iben og jeg langt hen ad vejen har betalt en høj pris for andres valg
og for andres fejl.
Som barn i en misbrugsfamilie lever man med en ensomhed, der er total, med
svigt og traumer, som alt sammen mærker én for livet. Alt sammen uden at vi
fik mulighed for at vælge fra eller til. Ligeledes har Iben ikke selv valgt
at ligge foran Netto i en alder af 19 år.
Alene det at vi har hjemløse teenagere i Danmark, er forfærdeligt, men er en
konsekvens af et samfund, som glemmer sine mest sårbare – børnene.
I en tid hvor vi alle bider negle over holdbarheden i dansk økonomi og den
danske models overlevelse, er det måske også tid til at tage spadestikket
dybere og få brudt nogle tabuer.
Som f.eks. det tabu, at der i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen er 181.000
mellem 19 og 35 år, der kommer fra en alkoholiseret familie, som Iben og
jeg. Det er 181.000 for meget! Og ligeledes det tabu, at det er med
depressioner, PTSD, tvangstanker, spiseforstyrrelser og misbrug som følge.
Det er altså 181.000 unge, som er overladt til sig selv, men som det forventes
skal tage sig en uddannelse, tage del i det danske arbejdsmarked og redde
den danske velfærd.
Det er paradoksalt, at det så er de fulde forældre – dem som har forvoldt skaden på sig selv og de pårørende – som ved lov har ret til behandling inden for 14 dage, imens børnene ingen ret eller garanti har.
LÆS MERESyv ud af ti ungdomsuddannelser
holder baren åben for alle elever
Det er ganske enkelt forkert prioritering, at staten hvert år bruger
milliarder af kroner på misbrugere, hvor langt størstedelen falder i igen.
Derfor er der brug for, at vi styrker indsatsen for en så nedprioriteret gruppe unge, uafhængigt af den hjælp der tilbydes deres forældre. Såsom Tuba
Jeg er vokset op i Udkantsdanmark i en familie med alkoholmisbrug og en
voldelig far. Forskellen mellem Iben og mig er, at jeg var heldig. Jeg
startede for et par år siden i Tuba, Terapi og rådgivning for Unge som er
Børn af Alkoholmisbrugere.
Deres hjælp har været altafgørende for, hvor jeg er i dag. Var det ikke for
dem, lå jeg nok også foran en Netto i Sønderjylland. For når min verden
falder sammen og livet ikke føles det værd, så har jeg et fællesskab i Tuba.
Et fællesskab med mennesker, der lige præcis ved, hvor min kamp står, og hvor
hård den er at kæmpe – et fællesskab, hvor der er voksne, som giver mig den
opmærksomhed, alle vi børn har gået og hungret efter.
I dag er jeg økonomistuderende på Københavns Universitet, jeg fungerer
socialt, er sågar politisk aktiv og har en hverdag, der hænger sammen, på
trods af en traumatisk barndom. Alt fordi jeg som 17-årig tilfældigvis så en
plakat fra Tuba. Så jeg har været utrolig heldig.
Derfor er det foruroligende, at Tuba pga. stramme budgetter nu er
lukningstruet i mange kommuner, som man kunne læse i Politiken (23.9.). Tuba
er det eneste eksterne private tilbud, som disse unge har, men
organisationen har kun en kapacitet på 820 unge på landsplan.
Derfor skal der rettes en massiv kritik mod alle partier i Folketinget for
ikke at vise modet til at sikre Tuba’s overlevelse i finansloven. At parkere
Tuba i satspuljen og så forvente, at kommunerne selv løfter opgaven, er
ingen holdbar løsning.
Og dertil skal yderligere en kritik rettes mod kommunerne for faktisk ikke at
prioritere disse børn i de kommunale budgetter, som forhandles lige nu.
Det kan godt være, I siger, I har kommunale tilbud målrettet de 181.000 unge,
men de lever jo tydeligvis ikke op til deres formål, ellers ville Tuba ikke
opleve flere års lange ventelister.
DEBATGymnasieelever: Vi må ændre de unges
alkoholkultur
Og til sidst og bestemt ikke mindst en massiv kritik af den generelle standard
i medierne – jeg bliver så forarget over, at imens vi befinder os i en
krisetid, finder I det mere vigtigt at tale om formandsvalg,
hertugindebryster og om, hvorvidt statsministerens mand er homoseksuel, end
at tage debatten om de strukturelle og reelle problemer, vi faktisk har.
Hvis et tabu skal brydes, skal indsatsen ske fra alle sider og platforme i
samfundet. Men I har travlt med at stemple Karina, Robert og Mette som
tabere – men dem, som helt sikkert taber på jeres heksejagt, er de usynlige
børn og det, som Lisbeth Zornig Andersen kalder Underdanmark.
De børn, der bliver sat på Jorden uden en ærlig chance for at klare sig godt,
uden hjælp fra omverdenen. I alle svigter hvert femte barn, som vokser op i
en familie med misbrug.
Alt imens i naivt lukker øjnene for det evidensbaserede faktum, at det bliver
en dyr regning at betale på længere sigt – både for samfundsøkonomien og den
enkeltes skæbne. Hvis I virkelig vil dette samfunds overlevelse, så stop med
at være tøsedrenge, og begynd i stedet at tale om de ting, der er
ubehagelige, og bryd de tabuer, vi lider under.
Det kan diskuteres, om alkoholikeren har et valg, når det kommer til hans
misbrug. Jeg mener, at langt de fleste blot er et resultat af det miljø, de
selv kommer fra, og af mange årtiers forfejlet socialpolitik – det gælder
både mine forældre og Iben.
Faktum er, at børnene bestemt intet valg har haft og ingen lovmæssig ret har.
Derfor er der brug for, at vi styrker indsatsen for en så nedprioriteret
gruppe unge, uafhængigt af den hjælp der tilbydes deres forældre. Såsom
Tuba.
Ingen skal vokse op med fulde forældre – og hvis de gør, skal de have ret til hjælp!
Se også
- Vi voksne har ansvaret for de unges druk 20. feb 16.18
- Vores drukkultur befinder sig på vikingestadiet 30. jan 00.01
- Er der nogen, der kan undvære lidt småpenge? 28. dec 00.01
- Gymnasielærere: De unges druk er et stort problem 30. okt 16.23
- Start i en tidlig alder, eller start for sent.. Unge og alkohol. 30. sep 17.46
- Derfor topper teenagere trafikkens dødsstatistik 27. sep 07.00
- Debattør: Druk på uddannelserne er et rent dansk fænomen 26. sep 17.47
- Gymnasieelever: Vi må ændre de unges alkoholkultur 21. sep 22.21
- Skal ølhanerne lukkes for de yngste på ungdomsuddannelserne? 04. sep 11.37
- TV Danskere i Prag efter hærværk og vold: Folk undgår os 23. feb 10.15
Læs hver dag
- 18. maj
- 18. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










