På toppen af et mast parti har Villy Søvndal fået opfyldt sin personlige ambition om at blive udenrigsminister.

Efter et års erfaringer vil det være umuligt at hævde, at det har været en succes for Danmark. Og det er umuligt at finde et eneste SF-fingeraftryk.

Begreber som vendekåbe og ligegyldighed står klarest.

Først vendekåben Villy: Før valget skulle en selvstændig palæstinensisk stat naturligvis anerkendes af Danmark.

LÆS OGSÅ Søvndal: Demokratierne vinder frem over alt

I dag vil en dansk anerkendelse skade palæstinensernes sag. Villy Søvndal ved bedre end de palæstinensere, der hver dag lider under den jødiske stats overgreb.

Villy Søvndal vil nu afvente en enig holdning i EU – vel vidende, at den aldrig kommer. Imens kan Israel uforstyrret udbygge de ulovlige bosættelser, så en levedygtig og sammenhængende palæstinensisk stat bliver umulig.

Det har været den jødiske stats aggressive Lebensraum-strategi i mange år. Ikke engang en optagelse i Unesco kunne finde Villy Søvndals støtte for nogle måneder siden.

Før valget skulle Guantánamo lukkes, og vi skulle hjælpe Obama ved at huse nogle af de uskyldige fanger. Nu er det Obamas eget problem – ingen hjælp herfra.

Før valget kritiserede Villy Søvndal, at VK-regeringen ville bruge oplysninger fremtvunget ved tortur i andre lande. Nu støtter VS torturhæleriet.

Før valget kritiserede Villy Søvndal USA’s brug af dronemissiler, som har dræbt i tusindvis af uskyldige børn og voksne. Kritikken er helt forstummet.

Før valget skulle CIA’s overflyvninger med fanger til torturfængsler undersøges til bunds – nu er undersøgelsen droppet.

Før valget angreb Villy Søvndal VK-regeringen for at undlade kritik af Kinas overgreb på menneskerettigheder.

LÆS ARTIKELSøvndal varsler lukninger af danske ambassader

Nu slikkes ledende kinesiske diktatorer op ad ryggen for at skaffe ordrer. Villy Søvndal har skamløst udtalt:

»Jeg er ikke sikker på, at kineserne føler sig så undertrykte.

Jeg tror, der er mange forskellige opfattelser i Kina, hvis man går rundt og snakker med kinesere«.

Slut med dansk opbakning til kinesere, der sætter liv og frihed på spil i kampen for demokrati og menneskerettigheder. Og hvornår har Villy Søvndal gået rundt og snakket med kinesere?

Man kan jo kun ryste på hovedet. Men hvad så med ligegyldighederne – bare to eksempler:

Da den danske demokratiforkæmper al-Khawaja i Bahrain blev fængslet på livstid, var Villy Søvndal »skuffet« – jo!?

Villy Søvndal finder en pakistansk ministers udlovning af dusør for at dræbe manden bag den amerikanske Muhammedfilm »ubesindig« – jo!?

Villy Søvndals kommentarer og reaktioner er parodisk diplomatiske. Ikke engang den mest forsigtige embedsmand i Udenrigsministeriet ville udtrykke sig så ligegyldigt og intetsigende.

Det er flovt, at vi måske må leve med denne latterlige og tragiske komedie i de næste tre år.