Politiken har afsløret de voldsomme støjoverskridelser i forbindelse med byggeriet af metroen.

Det er rædselsfuldt indtil det invaliderende at være udsat for så megen støj. Kompensationen for en måske livsvarig hørenedsættelse er så mikroskopisk, at den knap er til at få øje på.

Desværre er metrobyggeriet ikke det eneste sted, hvor der støjes alt for meget.

Det sker overalt i vort samfund, og den betydelige støjforurening er en af årsagerne til, at høreskaderne optræder stadig hyppigere i stadig yngre aldersgrupper. Der er behov for, at myndighederne kontrollerer og fastholder de givne love og regler, som gælder for alle.

LÆS OGSÅNørrebros støj kan gøre dig alvorligt syg

Selv om jeg fra min folketingstid udmærket ved, at Metroselskabet har lang tradition for at bryde reglerne, så giver det dem ikke ret til at fortsætte med det.

Støjforurening var i min tid som miljøpolitisk ordfører det, der gav flest borgerreaktioner. Det kunne være alt fra støj i virksomheder over trafikstøj til nabostøj i boligområderne. Vi har ca. 800.000 borgere, som er plaget af en stor eller lille hørenedsættelse. I Holland har man opgjort, at netop høreproblemer er den sjette dyreste sundhedsudgift.

I Danmark kunne man forstille sig, at regeringens minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, ville være stærkt optaget af netop forebyggelse, da hun tydeligt ser, hvordan samfundets omkostninger til sygehusbehandling og behandling med høreapparater stiger.

Men hun har ikke nævnt forebyggelse med et eneste lille ord i sin nye plan for høreområdet. Det er en stor mangel. Hendes største og eneste ønske er at spare penge her og nu, og her går hun sådan set hånd i hånd med Metroselskabet. Det er imidlertid en dyr strategi på længere sigt. Regningen kommer igen med meget mere end renters rente.

Vel skyldes rigtig mange behandlinger med høreapparater den aldersbetingede hørenedsættelse. Når flere bliver ældre i vort samfund, bliver der naturligvis behov for flere høreapparater.

Støjforureningen bevirker, at stadigt flere årgange rammes af hørenedsættelse. Hvor andre sygdomme kravler op i alderspyramiden, så er det modsat med hørelsen.

LÆS ARTIKEL Kommune: Nattestøj er et nødvendigt onde

I Danmark har vi tre af verdens seks førende høreapparatproducenter i Danmark. Tilsammen har de halvdelen af verdensmarkedet. Deres mange tusinde medarbejdere har gennem imponerende innovationsarbejde udviklet nye høreapparater, som kan hjælpe endnu flere meget bedre end tidligere.

Det er kort sagt en højteknologisk succeshistorie. Virksomhederne har gennem deres støtte til Danmarks Tekniske Universitet sikret Danmark en førerposition på dette område, som desværre er et globalt vækstområde. Mere end 600 mio. mennesker lider af dårlig hørelse, og kun en mindre del af dem er hjulpet i dag.

Denne fornemme position vil ministeren nu ødelægge. Fremtrædende socialdemokrater skriver en fin kronik om innovation og velfærd i Politiken.

Det underminerer Astrid Krag ved at foreslå, at tilskuddet til borgerens anskaffelse af høreapparater skal reduceres med op til 48 procent. Da Folketinget pr. 1. januar 2011 reducerede tilskuddet med 10 pct., forsvandt en fjerdedel af udgifterne til støtte til borgernes anskaffelse af høreapparater på de private klinikker.

Mange flere udgifter vil umiddelbart forsvinde, hvis fem gange så voldsomme besparelser bliver gennemført. Men de kommer tilbage i form af store ekstraregninger, når folk efter længere tid på ventelisterne kommer til behandling på de offentlige klinikker, som er mere end dobbelt så dyre som de private klinikker.

Skal f.eks. 30.000 ekstra behandlinger gennemføres i det offentlige, bliver prisen ca. 130 mio. kr. højere. En mærkelig måde at spare på, og en mærkelig måde at omgå borgernes penge på. Ebberød Bank kommer man straks til at tænke på.

Det værste ved planen er næsten at tænke på de mange tusinde mennesker, der nu skal opleve øget isolation som en følge af den dårligere høreapparatsbehandling. Hørehandikappede trækker sig ofte fra en række sociale kontakter, når de ikke kan følge med eller misforstår for meget. Det giver andre sociale udgifter.

På arbejdsmarkedet glider de ud, så kan beskæftigelsesminister Mette Frederiksen knokle nok så meget med at få folk i arbejde, men kan folk ikke høre ordentligt, er de fleste job et lukket land. Erhvervslivet kan ikke leve med gætterier fra en hørehandikappet medarbejder.

LÆS OGSÅSkru ned

I 'UHØRT'-rapporten har Socialforskningsinstituttet opgjort det milliardstore beløb, høreskaderne koster for nogle få årgange. Nu skal vi arbejde stadig højere op i alderen - det kan vi altså kun, hvis vi kan høre ordentligt, eller vi kan hjælpes til det.

Kære Astrid Krag. Få tænkt forebyggelse ind i din nye plan, og få gennemført rationaliseringer og effektiviseringer i stedet for besparelser, som ender med ekstra udgifter. Du bør også gøre dit til, at vi kan beholde de tusindvis af højteknologiske arbejdspladser i Danmark.

Da England sparede i retning af det, du er i gang med, nedlagde det 50 høreapparatsproducenter. De har ingen væsentlige tilbage i dag.

Hvor vigtig hørelsen er, forstår man måske først, når man mister den. Om det er på grund af Metroselskabet eller andre, er ligegyldigt, når skaden er sket.

Udviklingen har fået nye foreninger på banen, og andre foreninger tager problemerne op omkring støjproblemerne.

Regeringens transport-, bolig-, miljø- og sundhedsminister burde straks sætte sig sammen og få sat forebyggelsen i system i tæt samarbejde med de mange vidende folk, vi har på vore universiteter, i organisationerne og i det private erhvervsliv.

Det er en opgave, som kalder på alle gode kræfter. Et første skridt bør være en nøjagtig kortlægning af problemets fulde omfang. Finder vi gode løsninger på støjproblemerne, kan også de eksporteres.