De privilegerede tromler de underprivilegerede. Med rygeforbud og frelste kostvaner.

Det skal stoppe, hed det i Kroniken 'Venstrepopulisme, ja tak!'. Væk med fedt- og sukkerafgifter og rygeforbud. Lad dog de underprivilegerede tage deres smøg, bælle deres fadbamser og fedte med deres fritter - i fred!

Det er den nye venstrepopulisme. De fattige skal have lov til at dø i fred. Og det er søreme også, hvad de gør!

LÆS KRONIKVenstrepopulisme, ja tak!

De såkaldte underprivilegerede dør adskillige år før de overprivilegerede. Det bliver oven i købet værre og værre. I 1987 levede de 25 procent rigeste mænd godt 5 år længere end de 25 procent fattigste.

I 2010 var tallet fordoblet til næsten 10 år! De tal er en social katastrofe.

Den nye venstrepopulisme er så at lade disse mennesker i fred. Tilhører man dem med uddannelse og job, skal man bare svælge sin spelt og droppe ethvert tilløb til at løfte fingre og tromle. Men jeg tromler gerne. For det sparer liv og retter op på Danmarks største ulighed.

Disse venstrepopulister deler liberalisternes store vrangforestilling om, at disse mennesker netop her har truffet et eget stolt og helt igennem frit valg. Men de færreste mennesker, hvis de fik de rette rammer, vil formodentlig vælge at leve 10 år kortere - plus adskillige ekstra år med mere sygdom og ringere helbred.

Hvis dårlig livsstil var et lige stort problem for rige og fattige, var der grund til at være liberal.

Så kunne man argumentere for, at det vitterligt var et frit valg, hvor usundt enhver lever sit liv. Men intet andet sted end sundheden er forskellen på rig og fattig så brutal. Og specielt rygning og manglende motion er det, der skiller høj fra lav.

LÆS OGSÅSlut nu dansen om fedtafgiften

Løsningen er ikke den populistiske at give op - og lade de underprivilegerede sejle deres egen sø. Med risiko for et markant kortere og sygere liv. Det er, som Forebyggelseskommissionen pegede på i 2009, at indrette et samfund, der så vidt muligt gør det sunde valg let og billigt og det usunde svært og dyrt.

Fedt- og sukkerafgifterne blev skabt i den ånd. At de siden har vist sig kontraproduktive i praksis, er en anden sag. Rygeforbud virker.

Det virker først og fremmest for alle dem, der opgiver smøgerne, fordi det bliver for besværligt. Men det virker også for de tjenere, bartendere og kokke, der ikke længere skal arbejde i røgfyldte lokaler. Og det virker for de børn, der ikke skal opholde sig i hjem fulde af røg.

Et Danmark uden rygeforbud ville være et sundhedspolitisk tilbagetog af de helt store. Så ja, et forbud er at tromle. Men når det bevisligt retter op på brutal social skævhed, så gælder det om at tromle.