»De stempler mig som et barnløst monster«, raser forfatter Leonora Christina Skov i et debatindlæg lørdag.

Den 36-årige forfatter har fravalgt børn og langer ud efter samtlige danske mødre. »Moderfårene løber i samme retning og bræger, at størst af alt er kærligheden mellem mor og barn«, skriver hun blandt andet.

Moderfår! Må jeg være fri.

LÆS DEBATINDLÆGGETDanmarks moderfår stempler mig som et barnløst monster

Jeg er mor til tre teenagere og vil gerne have lov at være en lykkelig mor uden at blive kaldt et får.

»Det må være ensomt at være den perfekte mor«, skriver Skov også.

Her kan jeg oplyse forfatterinden om, at den perfekte mor ikke findes i virkeligheden. Det er netop det, der definerer dét at være mor. At være mor er netop ikke en professionel stilling, men en position i livet, hvor man begår fejl, selv om man gør sit bedste.

At være mor er at være menneske. Jeg tror, mange nybagte mødre føler, de skal leve op til en hel masse høje idealer.

De vil kun give deres børn økologisk mad, de vil altid være tålmodige, nærværende og pædagogiske, og de vil aldrig lade deres børn se tv alene, og hvad man nu ellers kan opfinde af idealer.

Den slags var jeg også fuld af, da jeg ventede vores første barn. Men da jeg to år efter blev gravid med tvillinger, var jeg nødt til at lægge stilen om.

Jeg opfandt et nyt motto, der hed: »Man må godt snyde, når man har tvillinger«.

Det betød blandt andet, at man måtte give sutteflaske i stedet for at amme, og da børnene blev større, måtte man godt servere frostpizza til aften, som man i øvrigt havde smidt i ovnen, mens man tog dagens opvask, samtidig med at børnene så tv.

LÆS OGSÅLad dog være med at få børn!

Det betød selvfølgelig ikke, at børnene blev parkeret foran tv hver dag med en sutteflaske i munden, og at de levede af frostpizzaer hele deres barndom. Slet ikke. Vi gik skam både ture i skoven og fik masser af hjemmelavet varm mad.

Men det betød, at det var okay at ’snyde’ fra det perfekte ideal en gang imellem for at få enderne til at nå sammen.

Det betød, at jeg ikke altid behøvede at være den perfekte, økologiske speltmor, og jeg tror, at det i sidste ende gav noget overskud, som kom børnene til gode.

»Jeg ville være mere overbevist om moderskabets lyksalighed, hvis jeg mødte lykkelige mødre, frem for bitre kvinder på min egen alder, der taler om deres ungdom, som lå den en million år væk«, harcelerer forfatterinden fordømmende.

Kære Leonora Christina, du er velkommen til at kigge forbi en dag.

Så vil jeg byde på en kop te og et par hjemmebagte økologiske speltboller med æblemarmelade fra haven. Du kan få lov til at møde min kærlige mand og mine tre søde og sjove teenagere.

Til gengæld skal jeg nok lade være med at fælde dom over din beslutning om ikke at få børn.