I dag rejser vi til endnu et topmøde i Bruxelles. Også denne gang tager vi af sted for at diskutere den økonomiske krise, og hvilke tiltag der er nødvendige på kort og langt sigt.

Men vi rejser også til et EU, som denne uge fejrer det indre markeds 20-års jubilæum.

Det indre marked har givet Europas 23 millioner virksomheder adgang til verdens største fælles marked med 500 millioner forbrugere.

Fra 1992 til 2011 er samhandlen mellem EU’s medlemslande mere end tredoblet. Omkring 3 millioner arbejdspladser er skabt. Det er en fantastisk udvikling, som vi i dag tager for givet.

LÆS OGSÅFrankrigs præsident: Vi kan se enden på krisen

Med dette bevis på, hvad EU-samarbejdet kan opnå, synes de udfordringer, som EU-samarbejdet står over for i dag, mere håndterbare, selvom de uden tvivl er omfattende.

Den økonomiske situation er fortsat skrøbelig. Der er svag eller ingen vækst og høj arbejdsløshed i mange af EU’s medlemslande.

Problemet bunder ikke kun i svage offentlige finanser og for høj risikovillighed i de finansielle systemer. Årsagerne til den situation, vi står i i dag, er ofte mangel på konkurrenceevne eller evne til at gennemføre strukturreformer.

Fra svensk og dansk side mener vi, at der er vedtaget mange gode tiltag på EU-niveau gennem de seneste år.

Vi er blevet enige om en finanspagt, der stiller krav om regler om budgetbalance i national lovgivning. Vi har styrket stabilitets- og vækstpagten.

Vi er blevet enige om nye rammer for den økonomiske politik inden for EU’s vækststrategi Europa 2020 og kommissionens landespecifikke anbefalinger under det såkaldte europæiske semester.

Eurolandene har etableret en redningsfond – Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) – for lande med akut behov for lån.

Den Europæiske Centralbank har handlet gennem opkøb af obligationer. Og vi har vedtaget en vækst- og beskæftigelsespagt med en række vækstfremmende initiativer.

Men der er stadig meget, der skal gøres både på EU-niveau og nationalt – især for at forbedre den europæiske konkurrenceevne, der løbende taber terræn i forhold til de hurtigt voksende økonomier i andre dele af verden.

I 2015 vil 90 procent af den globale vækst blive skabt i lande uden for EU.

LÆS OGSÅInflation i EU og eurozonen holder sig stabil

Nationalt skal vi fortsætte med at gennemføre vigtige strukturreformer for at sikre, at vores arbejdsmarkeder fungerer bedre, at flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, at vores velfærdssystemer er bæredygtige, og at de afspejler de demografiske forandringer.

Vi har brug for en mere effektiv offentlig sektor, højere kvalitet i vores uddannelsessystem og investeringer i forskning og uddannelse, så vi kan bevare vores velfærdssamfund.

På EU-niveau presser Sverige og Danmark på for en hurtig gennemførelse af de nye økonomiske og finanspolitiske rammer, vi har vedtaget.

Vi arbejder også for en bedre gennemførelse af det indre marked, herunder etableringen af et digitalt indre marked. EU’s BNP vil med disse tiltag kunne øges betydeligt.

Vi ønsker også flere frihandelsaftaler med lande uden for EU – en anden vigtig drivkraft for vækst. Vi vil ændre EU’s næste flerårige budget, så budgettet fokuserer på vækst frem for gårsdagens erhvervsstrukturer.

Forud for topmødet er der fremlagt en foreløbig rapport om vejen frem mod en egentlig Økonomisk og Monetær Union.

Det er godt, at vi ser på, hvordan den økonomiske stabilitet i Europa kan styrkes.

Fra svensk og dansk side tror vi, det er klogt først at gennemføre alle de beslutninger om styrket samarbejde, som allerede er vedtaget den seneste tid. Nye tiltag skal diskuteres i en grundig og gennemsigtig proces med fuld deltagelse af de nationale parlamenter.

Danmark og Sverige er enige om, at det finansielle tilsyn i Europa kan forbedres. At bankerne har taget for store risici, har været en væsentlig årsag til krisen. Arbejdet på dette område har været i gang gennem længere tid.

LÆS OGSÅIkke alle europæere jubler over Nobels fredspris

Men de forslag, som kommissionen for nylig har lagt frem om et fælles banktilsyn, rejser en række spørgsmål.

Det måske vigtigste spørgsmål handler om, hvad der sker, hvis det nye tilsyn vurderer, at en bank skal rekapitaliseres. Hvem skal så betale regningen?

Vi mener, at det først og fremmest er bankerne selv, der skal betale.

Det er ikke rimeligt, at skatteborgerne skal bøde for bankernes fejlskud – heller ikke når det gælder andre landes banker.

Vi vil også være sikre på, at lande inden for rammen af et fremtidigt tilsyn kan stille højere krav til forsigtighed i deres banker end minimumskravene, f.eks. for kapitaldækning.

Der er desuden behov for en bedre balance i forslaget mellem eurolandes og ikkeeurolandes indflydelse.

Hvis vi bygger et nyt system, skal vi være sikre på, at det bliver bedre end det gamle, og at bankerne ikke tager unødvendige risici. Vi har et særligt ansvar over for skatteyderne på dette område.

Danmark og Sverige er overbeviste om, at EU endnu en gang vil komme stærkere ud af en svær situation. Vi vil sammen arbejde for at gøre det muligt.