Gentagne undersøgelser har vist, at vi forbrugere lider af en svær personlighedsspaltning, når det kommer til at indkøbe produkter med høj dyrevelfærd – vi mener ét og gør noget ganske andet.

Europakommissionens analyseinstitut, Eurobarometer, fandt i 2010, at 64 procent af adspurgte borgere i de 27 EU-lande var bekymrede over dyrevelfærden inden for landbruget.

I Danmark drejede det sig om hele 76 procent af de adspurgte. Denne bekymring afspejles dog langtfra i vores forbrugsvalg, når vi står ved kølemontren med kød eller mejeriprodukter. Kun ganske få procent af vores kyllinger og vores svinekød kommer fra produktioner, hvor dyrevelfærden går ud over lovens minimumskrav.

LÆS OGSÅJeg bliver provokeret af alt det kød og sovs

Vi fylder lystigt indkøbsvognen med industrikyllinger, som rigtig kan komme hinanden ved, når de går op til 20 individer pr. kvadratmeter, hvorefter kursen sættes mod køledisken med frikadellefars fra halekuperede svin, der får tildelt så sparsomme mængder halm at rode i, at ikke engang den mest ihærdige husflidsekspert kunne binde en julebuk i miniature ud af det.

Der findes et lille mindretal i befolkningen, som ikke oplever et problem mellem, hvad de gør, og hvad de mener, når de køber kød og mejeriprodukter.

Det er de forbrugere, der enten er ligeglade eller decideret mener, at frilandsproduktion og økologi er noget humbug.

Men resten af befolkningen – der godt kan se, at et dyreliv med adgang til at komme udenfor på marken, hvor der er gode muligheder for at udleve naturlig adfærd, indebærer højere dyrevelfærd – lever med en større eller mindre grad af personlighedsspaltning, når det kommer til idealer versus forbrug.

Retfærdigvis skal siges, at detailhandlen og producenterne ikke gør valget mere gennemskueligt for forbrugerne. Industrivarer iklædes de mest fantasifulde indpakninger, så forbrugeren forledes til at tro, at netop dette produkt er en lille smule bedre end industriproduktion.

Men er det overhovedet rimeligt, at vi forbrugere skal tage stilling til dyrevelfærd, når vi klokken fem om eftermiddagen står i et propfyldt supermarked med et sultent barn i den ene hånd og en tom indkøbskurv i den anden?

Man får let den tanke, at det hele ville være meget nemmere, hvis man lovgav sig ud af det, således at de varer med den dårligste dyrevelfærd slet ikke kunne købes.

Uanset om man synes, det er vejen frem eller ej, bliver vi også nødt til at overveje andre muligheder for at drive udviklingen inden for dyrevelfærd frem. For sagen er, at processen med at få forbedret dyrevelfærdslovgivningen er præget af træghed.

LÆS OGSÅForsker: Stenalderkost belaster miljøet

Det kan sågar være et problem blot at få landmænd til at overholde allerede gældende lovgivning.

Det er eksempelvis tilfældet med halekupering, som foretages på mere end 99 procent af alle danske pattegrise, på trods af at det er ulovligt at klippe halen af rutinemæssigt. Viljen til at tage de nødvendige initiativer, for at loven overholdes, og dermed bebyrde en gældsramt og presset branche synes ikke at være stor for tiden.

Bevæger vi os op på EU-niveau, ser udsigterne til snarlige forbedringer for Europas landbrugsdyr dystre ud.

Den økonomiske krise og et europæisk projekt, der næppe kan betegnes som blomstrende, gør det svært at sætte nye EU-lovgivning på dyrevelfærdsområdet i søen. Dette var tydeligt i begyndelsen af året, hvor Europakommissionen offentliggjorde sin dyrevelfærdsstrategi 2012-2015. Al tale om ny lovgivning var væk.

I stedet vil man bruge de næste par år på at få eksisterende dyrevelfærdslovgivning ordentligt implementeret i alle EU-lande og på at oplyse forbrugere om god dyrevelfærd. Hermed blev ansvaret for at drive udviklingen fremad skubbet kraftigt i retning af forbrugeren.

Mens vi venter på større velvillighed i det politiske system, synes det derfor at give god mening, at vi hver især griber i egen barm og begynder at købe anderledes ind, så vores indkøb kommer mere i overensstemmelse med vores egne idealer.

Måske denne nye udfordring kan give anledning til at overveje, om ikke det er rimeligt at betale bare lidt mere for den mad, som bliver produceret med bedre dyrevelfærd. Vores valg har en direkte konsekvens for dyrenes velfærd.

Eksempelvis betyder det for koen, når vi køber den økologiske mælk, at den kommer på græs i sommerhalvåret. For grisen, når vi vælger det økologiske kød, at den ikke får klippet halen af, og det økologiske æg betyder, at hønen ikke har levet et kummerligt liv i et lille bur.

Den forbrugerdrevne dyrevelfærd drives fremad af oplysningstiltag fra både myndigheder, detailhandlen og interesseorganisationer.

Men det siger sig selv, at alt dette kan være lige meget, hvis vi ikke hver især sørger for at minde os selv om, at der er andre faktorer end forholdet mellem kvantitet og pris, som tæller, når indkøbsvognen fyldes.

Derfor har Dyrenes Beskyttelse netop lanceret kampagnen ’Den Store Forskel’, som skal informere forbrugerne om, hvordan deres valg ved køledisken kan gøre en stor forskel for de mange millioner landbrugsdyr i Danmark.

Hvis du vil gøre en forskel for dyrene, så gå efter mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller Ø-mærket.