Annonce
Debat 27. jul. 2009 KL. 10.29

Forelsket - og irriteret - i tolerante København

At gøre bøsserne til signalpolitik er pinligt. Og pisseirriterende, skriver dagens debattør. Kommentér.

København springer ud


Frem til 2. august er København vært for de homoseksuelles olympiske lege, World Outgames.

I løbet af ugen vil 5.500 deltagere fra 98 lande deltage i sportsaktiviteter, menneskerettighedskonference og kulturarrangementer i byen.

Vi har bedt en række skribenter om at komme med deres bud på homolivet anno 2009.

Læs artikler om Outgames

Viggo og jeg er forelskede i hinanden.

Så det sker, at vi tager hinanden i hånden eller ligefrem kysser hinanden. Ikke kun i privaten. På de gode dage er der også kram og en arm om skulderen, når vi bevæger os ud i København, hvor vi har hjemme.

Som hovedstad i Danmark er København angiveligt ved at miste grebet om turisterne, der ellers er strømmet hertil for at sige »du« til hotelreceptionisten, gå på restaurant i sandaler og se bare bryster i parkerne.

For her var jo angiveligt så afslappet og tolerant. Men nu er det så, at Viggo og jeg med hinanden i hånden bliver kørt i stilling. Turistorganisationen Wonderful Copenhagen besynger på sin hjemmeside, at »Denmark’s capital has long had a tolerant and relaxed attitude towards gays«.

Tja. Nogle gange ja. Andre gange nej, som så mange andre steder.

Med væverier i samme mønster får Københavns bystyre lige nu value for money, når det byder estimerede 20.000 gæster velkommen til Outgames. Det er da flot, ja, men altså ikke noget særlig københavnsk.

Andre europæiske borgmestre giver også grønt lys til den slags arrangementer, hvis de har råd.

Ved at chante »tolerance, tolerance, tolerance« fiskes der stemmer og udenlandske gysser. Medmindre vi taler rubler. Så bliver de ikke fyret af på impulskøb i den danske hovedstad.

Med måneders visumsagsbehandling og en dansk diplomatisk mistro, der gav ham mindelser om dengang, hans hjemby hed noget andet, droppede en bekendt fra St. Petersborg for nylig en smuttur til København.

Der er faktisk også okay andre steder, så slap af med alle de turistlokkerier.

Vi ved godt, at København på de gode dage er frigjort og fantastisk. Men Bruxelles har jo også de dage. Eller Barcelona. Eller Berlin. Og selv der kan det hele være en intolerant sump. Som her. Så fortæller vi dem om visumreglerne, prisniveauet, Christiania, Jagtvej 69, bøssebankene, eller at alle klubberne lukker klokken 5.

Jeg er glad for, at Viggo og jeg er forelskede i hinanden i København. Men vores daglige farvelkys på Søtorvet forpligter os ikke til at lege tolerancemarkører i en marketingkampagne.

At gøre os til signalpolitisk pladder er pinligt for dem, der finder på det. Og pisseirriterende for mig og min darling.

FOKUSLæs artikler om World Outgames

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

23. maj. KL. 00.01 Bæredygtig træhest

Det sker
Åbning. Nu kommer der gang i brød-konkurrencen på Gl. Kongevej. Fredag åbner Andersen Bakery stor butik på Frederiksberg. - Foto: PR-foto
22. maj. KL. 13.27

Brødgigant fra Hiroshima rykker ind på Frederiksberg

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning