»Tiden er kommet til at skrive testamente. Testamente skal skrives, når man er gået ind i livsløbets sidste fase, men stadig har ressourcer til at give videre«.

Med disse ord indleder Svend Auken sit politiske testamente, der er skrevet kort før hans død 4. august i år.

Første del af testamentet offentliggøres i dag i en kronik i Politiken og på politiken.dk.

Anden del følger i morgen.

FØRSTE DEL Svend Auken: Mit politiske testamente (I)

Resultater og fejl
I testamentet ser Auken tilbage på »et rigt liv med masser af gode oplevelser og masser af resultater«.

»De resultater giver det hele perspektiv. De bærer lønnen i sig selv. Det er det, der er meningen med at gå ind i politik. Resultaterne er vigtigere end mange politiske højdepunkter som vundne valg, ministerposter og personlig prestige«, skriver Auken.

SE FOTOSSvend Aukens liv i billeder

Men også et liv, hvor har han begået »alt for mange fejl«. Fejl, som kunne plage ham og holde ham søvnløs:

»Uheldige udtalelser, der er blevet fortrængt, melder deres uafviselige genkomst. Ting, man ikke skulle have gjort, genopleves, uden at man kan opstille forsvarsværker. Gentagelse med forbedringer og indbygget lykkelig afslutning forekommer ikke. Især er jeg kommet i vanskeligheder, når jeg blev for ivrig (»impulsiv« kaldte min gode kollega Gert Petersen det altid) eller for træt«, fortæller en ærlig Auken.

Markedet er en skrækkelig herre
Auken tilegner sit testamente til den unge generation. Dem, der ikke frygter de udfordringer, som globaliseringen medfører.

Og så langer han ud efter markedet og materialismen, som ifølge Auken har ødelagt mange menneskers selvopfattelse:

»Markedsforgudelsen og materialismen har ødelagt manges selvopfattelse. Vi er ikke primært producenter og forbrugere. Vi er først og sidst mennesker. Materiel velstand er et vigtigt middel, men det kan aldrig blive et mål for tilværelsen i sig selv uden at avle ny fattigdom. Ligeledes er markedet en herlig tjener, men en skrækkelig herre«.

Andel del af det politiske testamentet offentliggøres i morgen.

Teksten er ment som forord til den bog om sit politiske liv, som Svend Auken arbejdede på, da han døde.