Zanyar Adami - pikstormer og 'femanist'
Den traditionelle mand er død, mener den svenske skribent og debattør Zanyar Adami. Den nye mand er lige så straight, som han er homo og feminist.
| AF Lars Hedebo Olsen, debatredaktør |
Zanyar Adami, for et par år siden annoncerede du i de svenske medier, at du ville sige farvel til feminismen. Du er en ung mand på 28 – hvorfor har du overhovedet en mening om feminisme?
»Ja, jeg havde egentlig besluttet at sige farvel til feminismen. Men det var en umulig opgave, for feminisme er i høj grad blevet en del af vores mainstreamkultur. De kvinder, vi dater, er feminister og forlanger, at vi mænd optræder anderledes end vores fædre, og det lægger et voldsomt pres på os. Men jeg er også interesseret i feminisme, fordi jeg er interesseret i de usynlige magtstrukturer, der præger vores samfund«.
Hvilken rolle spiller feminisme for svenske mænd?
Zanyar Adami
Zanyar Adami sagde for et par år siden farvel til feminismen i Svenska Dagbladet. Nu siger han goddag igen – dog med det forbehold, at han også vil kæmpe mændenes sag.
Adami er 28 og nybagt far på barsel. Han er stifter og tidligere chefredaktør
af tidsskriftet Gringo, der blandt andet skriver om indvandrerkultur.
»Det kommer helt an på, hvor man er henne. Ude på landet i de små samfund spiller feminisme næppe den store rolle, og der er sikkert miljøer, hvor man ikke skal sige højt, at man som mand forstår feministernes sag. I de store byer og i de i kredse, hvor jeg bevæger mig – altså blandt veluddannede yngre mænd og kvinder – der er man bare pr. definition feminist«.
Men hvorfor sagde du så farvel til feminismen?
»Som jeg indledte med at sige, er jeg fascineret af magtstrukturer – også
mellem mænd og kvinder. Jeg kunne godt tænke mig at gå ind i debatten om
kønsroller og begyndte at deltage i mange af de arrangementer, som
feministerne arrangerede, men jeg opdagede, at jeg ikke var velkommen. Jeg
tror, de så på mig, som mange mænd ser på en fremmed kvinde, der pludselig
blander sig i deres affærer – de forstod ikke, hvad jeg ville i deres
selskab. Derfor indså jeg, at det ikke var dér, jeg skulle prøve at blive
klogere på det at være mand, så jeg begyndte at kalde mig ’femanist’, fordi
jeg ville skabe en bevægelse, der ville arbejde for både mænd og kvinder. I
dag vil jeg nok kalde mig feminist igen, men nu prøver jeg bare at få den
maskuline vinkel ind i hele ligestillingsdebatten«.
Er der ikke kommet noget godt ud af feminismen, siden du ønskede at lægge
den bag dig?
»Jo, der er kommet en masse godt ud af den. Det er takket være feministerne,
at jeg nu kan holde barsel med min lille søn, og på den måde har
feministerne fået os mænd til at være mere nærværende på hjemmefronten. Men
feministerne har også sat spørgsmålstegn ved selve begrebet maskulinitet og
tvunget os mænd til at spørge os selv, hvorfor vi arbejder så meget, og
hvorfor vi ikke kan håndtere vores følelser. Det, tror jeg, er godt«.
Tidligere i år udgav du og 14 andre yngre mænd bogen ’Pittstimm’
(Pikflokken), hvor I skriver om manderoller, seksualitet, vold og forholdet
til det modsatte køn. Hvorfor var der behov for sådan en bog?
»Der er en masse, som vi mænd slet ikke snakker om eller sætter ord på. Det
drejer sig om vores følelser, vores erfaringer og vores seksualitet. Og
sådan behøver det jo ikke at være, tænkte vi, så vi satte os ned og skrev en
bog«.
Kom der så den debat ud af det, som I efterspurgte?
»Ja til dels, men den slags tager tid. Vi er kommet med et udspil, og så må
andre følge efter. Det mest epokegørende er faktisk, at vi kunne få så mange
mænd til at sætte sig ned og skrive om kønsroller«.
En af skribenterne i bogen – Axel Gord Humlesjø – skriver, at han var
»fucked for life« af den maskuline kultur. Hvad mener han med det?
»Han har spillet en del hockey og beskriver, hvordan mænds snak i
omklædningsrummet lægger et enormt pres på den enkelte. Man bliver presset
ind i en rolle, hvor man som mand skal optræde på en helt særlig måde og
sige nogle bestemte ting. For eksempel skal man prale med alt den sex, man
har med sin kvindelige kæreste, hvilket ifølge Humlesjø næsten fik en af
hans holdkammerater til at voldtage sin nye kæreste, mens hun sov, fordi han
ville kunne fortælle kammeraterne, at de havde haft sex. Men det er kun en
side af sagen. Han skrev også om det absurde i, at vi på et eller andet plan
accepterer, at mænd slås, mens vi ikke kan forstå det, hvis kvinder farer i
totterne på hinanden. Nogle ting er altså okay for mænd, men ikke for
kvinder. For eksempel er det også i orden, at mænd arbejder alt for meget og
ofrer deres familier. Og vi bliver ved med at lukke øjnene for, at mænd
bliver arbejdsløse, ikke har nogen venner og lider af sundhedsproblemer«.
Er der slet ikke noget positivt at sige om manderoller?
»Jo, selvfølgelig. Mange af de værdier, man forbinder med noget positivt, er
maskuline. For eksempel bliver det betragtet som maskulint at være en god
leder, og vi opfatter det også som positivt at være stærk. Det er
traditionelle maskuline værdier, som faktisk bliver værdsat i samfundet, og
det styrker vores identitet«.
I det essay, som du har skrevet til bogen, beskriver du, hvordan du lærte
at acceptere homoseksuelle. Hvorfor skrev du om det?
»Hvis man skal bevise, at man er en rigtig mand, så er det vigtigt at vise, at
man er alt andet end bøsse. Man opretholder sin maskulinitet ved at lægge
afstand til homoseksualitet. Da vi skulle lave bogen, ville jeg gerne have
en tekst om homofobi, men ingen ville skrive om det. Mange ville gerne
skrive om deres erfaringer med vold, men ikke om deres homofobi, og så
valgte jeg at skrive om min egen«.
Hvilke problemer havde du med homoseksuelle mænd?
Svenske pikstormere
I antologien ’Pittstim’ beskriver Zanyar Adami sammen med 14 yngre svenske mænd, hvordan de forsøger at finde sig til rette som moderne mænd.
For de fleste af skribenterne er den traditionelle opfattelse af manderollen en større trussel mod deres identitet end de krav, som feminister stiller til mænd. Omdrejningspunktet for de 15 essays er personlige erfaringer med ufrivillig sex, vold, homofobi og kærlighed.
’Pittstim’ – eller ’Pikflokken’ på dansk – er den maskuline pendant til ’Fittstim’, ’Fisseflokken’, der udkom i Sverige i 90’erne. ’Pittstim’ er redigeret af Inti Chavez Perez og Zanyar Adami og udkommet hos Wahlström & Widstrand.
»Jeg var virkelig homofob som ung og kunne slet ikke holde ud at tænke på, at
to mænd kunne være sammen. Det er meget provokerende at tænke på i dag. Men
som jeg skrev i min tekst, ændrede det sig, da jeg rejste rundt i USA og så
to mænd sidde sammen og være meget forelskede. Det gik op for mig, at de
bare var glade for hinanden, og jeg blev faktisk overvældet af den
kærlighed, der strømmede fra dem«.
Var du homofob, fordi du er en heteroseksuel mand, eller fordi du har en
anden etnisk baggrund end svensk?
»Min etniske baggrund har ikke noget med det at gøre. Selvfølgelig er der
nogle steder i verden, hvor man ikke accepterer homoseksualitet, men det er
ikke noget, der har påvirket mig. For mig handlede det om, at jeg er
straight og faktisk ikke kendte nogen bøsser, og derfor havde mine fordomme
frit løb. Men det er den slags fordomme, vi skal forsøge at komme til livs,
for jeg tror stadig, der er homoseksuelle, der ikke tør springe ud, fordi de
er bange for omverdenens reaktion«.
Hvorfor var det så svært at acceptere homoseksuelle?
»Fordi de sætter spørgsmålstegn ved traditionelle maskuline værdier, men jeg
tror, det er ved at ændre sig. For ti år siden talte man meget om den
metroseksuelle mand, der gik op i sit udseende, og i dag er det næsten
blevet helt almindeligt, at man møder mænd, der bruger makeup. Feministerne
har betydet en masse for vores opfattelse, men det har homoseksuelle bestemt
også. Mænd er meget mere åbne i dag over for homoseksuelle, og den
homoseksuelle kultur er blevet integreret i den heteroseksuelle. At være
bøsse er bare en anden måde at være mand på«.
I Danmark er der ikke den store debat om maskulinitet – hvordan er det i
Sverige?
»Det bliver langsomt et større og større emne her, men det svinger lidt fra
årti til årti. I 70’erne talte man om den bløde mand, der næsten gik hen og
blev for blød. Derpå var det igen smart at være macho, og så kom den
metroseksuelle mand. I dag er der langt flere nuancer i debatten, og jeg er
nu i gang med skrive en bog, jeg vil kalde ’Femanist’, fordi jeg mener, at
begge køn har en masse at bidrage med. I dag kan man ikke bare kalde sig
feminist eller mandesagsforkæmper – man kæmper for begge køn«.
Er det lettere at være mand i dag end i din fars generation?
»Nej, det er meget sværere. Tidligere var der nogle helt klare værdier, man
skulle kæmpe for. Man skulle skaffe smør på brødet og drage i kamp for
landet. Det vendte feministerne op og ned på, så i dag er det meget mere
nuanceret og en større udfordring. For nogle mænd er det fantastisk, at der
er så mange muligheder – for andre er det rædselsfuldt, at de ikke har en
skabelon at forholde sig til«.
Se også
- Norsk ekspert: Danmark har droppet debat om ligestilling 22. dec 15.35
- Fisseflokken lever stadig 20. dec 19.02
- Er danskerne bange for ligestilling? 14. nov 00.01
- Kronik: Rødstrømper version 2.0 19. okt 00.01
- Jespersen: Hvor er unge mænd i kønsdebatten? 16. okt 08.54
- »Hvorfor håner du elitefeministerne, Malacinski?« 20. sep 11.47
- »Fri mig for elitefeministerne« 12. sep 00.01
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Brødgigant fra Hiroshima rykker ind på Frederiksberg
ibyen anbefaler
-
16. maj. 2012 KL. 18.13 Biografen Terraferma
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
-
19. maj 00.26
-
18. maj 20.15
-
18. maj 11.23
-
18. maj 09.05
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
22. maj 20.51
-
21. maj 10.34
-
22. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 08.55
-
22. maj 08.59
-
22. maj 12.52
-
22. maj 13.56
Mest læst i går
-
22. maj 08.45
-
21. maj 10.34
-
22. maj 13.02
-
19. maj 20.37
-
22. maj 00.01
-
22. maj 08.55
-
22. maj 08.59
-
22. maj 10.42
-
22. maj 12.52
-
21. maj 10.47
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR