Både Koranen, Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente tager entydigt afstand fra homoseksuelle.

Men hvordan kan homoseksuelle muslimer, jøder og kristne så være troende?

Det har vi spurgt tre troende homoseksuelle om.

Den kristne: Gud skabte mig som homoseksuel

Hvordan kan du tro på en religion, der tager så kraftigt afstand fra din seksualitet?

»Når jeg læser passagerne i Bibelen, der påpeger, at jeg skal stenes til døde på grund af min seksualitet, så ærgrer jeg mig. Jeg er vokset op i Vestjylland, ude på landet, hvor man generelt er meget religiøse. Som barn var jeg medlem af KFUM og KFUK og tog del i kristne aktiviteter. I min familie bad vi aftenbøn, og jeg gik også i søndagsskole, hvor vi lærte om Jesus og skrifterne. Derfor er det også naturligt, at jeg har bibeholdt min religion, selv efter at jeg sprang ud.

Jeg ser ikke en modsætning mellem religion og homoseksualitet. Det gjorde min familie heldigvis heller ikke, da jeg fortalte dem, at jeg var homoseksuel. Skal jeg være ærlig, så følte jeg mig fortabt, inden jeg sprang ud. Jeg var ikke ærlig over for mig selv, fordi jeg hele tiden undgik spørgsmålet om min seksualitet. Det er der, jeg har brugt min religion til at støtte mig op ad. Religionen har derfor ikke været en hindring for min udfoldelse som menneske, tværtimod har det været en berigelse. Søren Kierkegaard siger blandt andet, at man skal »vælge sig selv«.

I den proces, hvor man kan vælge sig selv, kan et menneske vælge at gøre to ting: Man kan erkende, at man er det, som man er, eller løbe fra sig selv. Jeg har valgt at erkende, at jeg er homoseksuel. Det vil jeg kunne stå og sige over for Gud. Hvis man lyver over for sig selv og andre, så lyver man ifølge min overbevisning også over for Gud. Der er ikke en modsætning mellem kristendom og homoseksualitet. Det er tværtimod en tryghed, når jeg ved, at jeg ikke går alene. Så længe, jeg har Gud med mig, skal alt nok gå.

3. Mosebog og Paulus’ breve til såvel romerne som korinterne bliver tit løsrevet fra deres kontekst. Det er vigtigt, at vi forstår Bibelen ud fra den sammenhæng, som den er skrevet i. Derfor er det også vigtigt for mig at påpege, at jeg som kristen ikke tror på Bibelen. Det er derimod troen på en levende Gud, der er til stede i mit liv. Og det er der, jeg spørger mig selv, hvad Gud vil med mit liv? Gud har skabt mig som homoseksuel. Det er ikke noget, som jeg bare har valgt eller ment var interessant at prøve«.

Muslimen: Jeg kan da sagtens være troende

Hvordan kan du tro på en religion, der tager så kraftigt afstand fra din seksualitet?

»Jeg tror på, at Gud er den nådige og barmhjertige. I islam opfatter vi Gud som fejlfri. Han har skabt mig som den, jeg er, og det er ikke en fejl, for skaberen laver ikke fejl i sine skabninger. Alt, hvad Gud skaber, har en mening med livet. Gud er alvidende, og selv de mindste organismer har en plads i universet. Det er ikke ved et tilfælde, at han har skabt mig som homoseksuel, og selvfølgelig har jeg også en plads i denne verden. Derfor kan jeg sagtens være troende.

De passager i Koranen, som refererer til homoseksualitet, er ikke klare. Man taler om pædofile og voldtægtsforbrydere, og ikke decideret om homoseksuelle. Hvis vi antager, at det kun handler om homoseksuelle, så abonnerer vi også på en bestemt fortolkning. Og der er stor forskel på fakta og fortolkning. Jeg tror på, at højreorienterede politikere i Danmark og de radikale muslimer har terroriseret min religion i fællesskab. Begge grupperinger taler om den samme fortolkning af Koranen.

Da jeg sprang ud for min familie og venner i 2002, tog de det relativt godt. De eneste mennesker, der ikke ved, at jeg er homoseksuel, og at jeg bor med min danske kæreste, er mine danske venner på min arbejdsplads. De er håndværkertyperne, som ikke er særlig tolerante over for homoseksuelle. Derfor vil jeg gerne forblive anonym. Jeg har en ven, der også er homoseksuel og fra Pakistan. Han spurgte: »Kan du være muslim og homoseksuel?«. Jeg svarede: »Det kan man ikke over for verden, men sagtens over for Gud. For han er den nådige og barmhjertige«.

Da islam blev åbenbaret i 600-tallet, bredte den sig, og tilhængerskaren voksede hurtigt. Alle ville være en del af islam dengang, da det var en tolerant religion. Den islam, jeg tror på, er den tolerante, der samler menneskeheden i stedet for at dele den«.

Det var ikke let at finde homoseksuelle muslimer, som ønskede at stå frem. Vi har talt med tre andre muslimer, som ikke har ønsket at optræde i avisen.

Jøden: Min seksualitet står i vejen for min tro

Hvordan kan du tro på en religion, der tager så kraftigt afstand fra din seksualitet?

»Det er simpelt. For hvordan kan jeg tro på den danske lovgivning, der er dybt intolerant over for nydanskere? Jeg accepterer loven, selvom jeg er uenig i den. Det er det samme med min seksualitet og religionen. Det er ikke en hemmelighed, at jødedommen ikke er en perfekt religion. Den er på mange punkter firkantet, og jeg tror ikke på, at den kan og skal reformeres.

Det er folks mentalitet og praksis over for homoseksuelle, der skal reformeres – ikke lovteksten som sådan. Jeg er vokset op i en stærkt jødisk familie, hvor jeg som ung ofte gik i synagoge. Min morfar var formand for Det Mosaiske Troessamfund i København, og vi var meget religiøse og fejrede de fleste højtider. Desværre står min seksualitet i vejen for min jødiske tro, som jeg ellers ville dyrke meget mere, hvis jeg var accepteret i de jødiske kredse. På den måde føler jeg mig ekskluderet fra mit eget fællesskab. I dag kan jeg eksempelvis ikke gå i synagoge, selvom jeg meget gerne vil. De andre jøder vil kigge og snakke om mig bag min ryg, hvilket jeg ikke vil finde rart.

København er jo en lille by. De ville straks vide, hvem jeg var, og derfra ville snakken bare køre løs. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne vade ind i synagogen og tilbede Gud. Hvordan kan jeg så acceptere troen, når dens medlemmer tager afstand fra min seksualitet? Fordi jeg opfatter religion som noget personligt. Det er mellem mig selv og Gud. Det er der ingen, der kan tage fra mig.

Men jeg vil ikke træde folk over tæerne med min religion eller føre mig frem på jøders bekostning. For et par år siden blev jeg inviteret til en konfirmation i Israel. Det var min kusines datter, der skulle konfirmeres, men jeg valgte at takke nej til invitationen, fordi jeg ikke ønskede at træde nogen over tæerne med min seksualitet. Jeg ved, at flere af mine familiemedlemmer mener, at min livsstil er en stor synd – og det må jeg respektere. Det ændrer jo ikke på mig og min seksualitet. Jeg tror inderligt på, at man sagtens kan være homoseksuel og religiøs. Kig på mig, jeg er både jøde og biseksuel. Det er mellem mig og Gud«.