Tidligere i år offentliggjorde regeringen sit udspil til, hvordan EU’s klima- og energipolitik bør forme sig de næste ti år.

Blandt en række svagheder i notatet er det mest iøjnefaldende, at regeringen lægger sig fast på et CO2-reduktionsmål på kun 20 pct. for 2020.

Både klimakommissær Connie Hedegaard og de tre største europæiske økonomier, England, Tyskland og Frankrig, har efterfølgende meldt ud, at EU bør reducere med 30 pct. Det sender et uheldigt signal om, at Danmark tilhører den fodslæbende del af EU.

LÆS OGSÅSkæbnedag for klimaaktivister

Men forhåbentlig kommer regeringen op i gear, når den danske Klimakommission 28. september præsenterer sine anbefalinger for en fremtidig bæredygtig energiforsyning.

Det er afgørende for Danmark – ikke mindst for danske virksomheder, der er blandt verdens førende inden for klima- og miljøteknologi – at regeringen vedtager en ambitiøs klima- og energipolitik.

Connie Hedegaard har gjort det klart, at med finanskrisens nedgang i produktion og forbrug er en reduktion på 30 pct. opnåelig med en overkommelig indsats.

30 pct. er dog stadig ikke nok. Hvis vi skal leve op til anbefalingerne fra klimaforskerne, skal de rige lande op på mindst 40 pct.s reduktion i 2020.

Fremme af vedvarende energi (VE) er af afgørende betydning for denne målsætning. Og her er der kommet ny vigtig dokumentation. En række europæiske analyser viser samstemmende, at en elforsyning baseret på 100 pct. vedvarende energi ikke alene er mulig inden 2050, men også kan være billigere end alternativerne.

Det tyske Ekspertråd for Miljø (SRU), der i 40 år har rådgivet den tyske forbundsregering, har netop slået fast, at den vedvarende energis potentiale mange gange overstiger det nuværende og fremtidige elektricitetsbehov i Europa.

SRU’s konklusioner er bl.a. baseret på modelresultater fra det tyske rumforskningsinstitut. Fuldstændig forsyningssikkerhed på grundlag af de VE-teknologier, der kendes i dag – særlig vind- og solenergi – er muligt, således at efterspørgslen på elektricitet kan dækkes hver time året rundt.


Da forsyningen af vind- og solenergi svinger betydeligt, afhængigt af vejr og klima, er der ifølge SRU behov for en vidtgående integration af forskellige typer VE-anlæg i energiforsyningen.

Der skal indføres energieffektive og intelligente forbrugsordninger, ledningsnettet skal udbygges, og der skal udvikles tilstrækkeligt med elopbevaringskapacitet, herunder anvendes el i forbindelse med opvarmning og transport (f.eks. elbiler og togdrift).

Hertil kommer, at omkostningerne ved anlægsinvesteringer vil kunne bringes betydeligt ned gennem samarbejde på tværs af landegrænser, hvorfor rent nationale løsninger ikke anbefales.

SRU vurderer, at overgangen til en klimaneutral elforsyning hverken vil forudsætte levetidsforlængelser for eksisterende atomkraftværker eller etablering af kulkraftværker med opsamling og lagring af CO2 i undergrunden. Det er virkelig bemærkelsesværdigt.

LÆS OGSÅRealistisk vej til en klimaløsning

SRU’s konklusioner bakkes op af en analyse fra det tyske Forskningsforbund for Vedvarende Energi (FVEE), et netværk af forskningsinstitutioner, der repræsenterer 80 pct. af den tyske forskningskapacitet på VE-området, og det største i Europa.

FVEE’s analyse viser, at vindkraft når det samme omkostningsniveau som de fossile brændsler i Tyskland i 2020. Mellem 2010 og 2050 kan der spares 5.500 mia. kr. alene på el og varme, hvis man følger FVEE’s scenarier.

Rapporter fra henholdsvis European Climate Foundation og European Renewable Energy Council når frem til konklusioner for den samlede europæiske energiforsyning, der er meget lig de ovenstående. Dokumentationen for, at det kan betale sig at investere i vedvarende energi og grønne teknologier, er således omfattende.

Ifølge EU’s statistiske kontor er Danmark det land i EU, hvor den økonomiske krise har svækket industrien mest. Omkring en fjerdedel af dens værdi er mistet på blot halvandet år. Foreløbigt er 65.000 industriarbejdspladser forsvundet, og de kommer ifølge Dansk Industri ikke igen.

Det er kun den danske produktion og eksport af klima- og energiteknologier, der ikke følger dette negative mønster.

De danske erfaringer bekræftes af de europæiske, hvor den grønne sektor også er i hastig vækst. Danmark kan spille en proaktiv rolle ved at presse på for en hurtig omstilling til en kulstoffattig økonomi – en ’green new deal’ – og ved at insistere på, at EU går forrest i klimakampen. Det er ikke kun etisk rigtigt, men giver også økonomisk mening.

28. september vil den danske Klimakommission præsentere sine anbefalinger og forhåbentlig bane vej for, at Danmark igen bliver visionær på klimaområdet og tør investere i vedvarende energiformer. I den forbindelse bliver det svært at komme uden om anbefalingerne fra de internationale eksperter.