I den danske og internationale forskerverden er der aktuelt en debat om konkurrence om forskningsmidler og konkurrence mellem forskningsinstitutioner.

I denne debat har det ofte været fremført, at konkurrence hæmmer samarbejde. Men nye data fra Det Strategiske Forskningsråd viser, at der er udbredt samarbejde i de forskningsaktiviteter, som rådet støtter.

Midler, der udbydes i konkurrence, kan altså sagtens samtidig være med til at fremme samarbejde mellem forskere fra forskellige institutter og forskellige forskningsinstitutioner.

Det nye Center for Strategisk Uddannelsesforskning er et eksempel på både dansk og internationalt forskningssamarbejde mellem forskere – og på så forskellige forskningsinstitutioner som Aarhus Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Anvendt Kommunal Forskning, Massachusetts Institute of Technology, Columbia University og University of Oxford.

Centret tager bl.a. fat på spørgsmål om børns læring. Børns evne til at lære grundlægges tidligt. Det er derfor interessant at finde ud af, hvordan der i daginstitutionerne kan sættes ind på at forbedre børns evne til at lære.

Hvorfor halter drengene efter pigerne, og hvad kan der gøres? Hvilken effekt har det på børns læring, at deres lærere får efteruddannelse? Hvad kan der gøres i slutningen af folkeskoleårene for, at de kan blive bedre til at guide de unge hen imod en ungdomsuddannelse?

Det er blot nogle af de interessante spørgsmål, forskerne vil beskæftige sig med.

Det nye er, at problemstillingerne bliver belyst fra en række faglige perspektiver, hvor f.eks. økonomisk, sociologisk og pædagogisk forskning går hånd i hånd for at finde nye svar på spørgsmålene.

Konkurrencen er hård
En af fordelene ved at have konkurrence om Det Strategiske Forskningsråds bevillinger er, at det kan tilskynde forskerne til at gå sammen om en ansøgning for at sikre højt kvalitet. Baggrunden er, at konkurrencen er hård. Forskerne ved derfor, at de er nødt til at sammensætte et stærkt forskningsteam for at ’vinde’ med deres projekt.

Det vil sige, at stærke miljøer inden for det samme område samarbejder om at udvikle løsningsmodeller i forhold til en bestemt samfundsudfordring. Men forudsætningen for at få en optimal løsning af disse udfordringer er selvfølgelig også, at brugerne inddrages på et tidligt tidspunkt.

Det kan illustreres ved en bevilling til forskning i samspillet mellem gener og kost ved udvikling af fedme. I dette projekt deltager Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk.

Dette er et eksempel på, hvordan forskningsmiljøerne både samarbejder indbyrdes og med brugere om løsning af en væsentlig samfundsudfordring.

Det Strategiske Forskningsråd har foretaget en analyse af rådets bevillinger i 2009 med henblik på at afdække samarbejdsrelationerne.

Denne analyse viser, at der i et gennemsnitligt projekt under Det Strategiske Forskningsråd er ca. fire deltagere fra forskningsinstitutioner, som i denne sammenhæng omfatter både universiteter og forskellige institutter på samme universitet, to deltagere fra private virksomheder, en til to internationale deltagere fra udenlandske forskningsinstitutioner eller virksomheder og ca. en fra øvrige aktører som f.eks. offentlige organisationer.

Hvis vi ser på deltagere fra forskellige universiteter, er der i gennemsnit deltagere fra to universiteter.

Dette resultat er i tråd med tidligere analyser, der har vist, at en meget stor andel af forskningsprojekterne i Det Strategiske Forskningsråd er tværfaglige.

Som eksempel kan her fremhæves et projekt om klimatilpasning, hvor samfundsvidenskabelige forskere fra Københavns Universitet arbejder sammen med forskere fra KU-Life, dataloger, antropologer, Skanderborg Kommune, Kolding Kommune, Odense Kommune, Københavns Kommune og DHI om klimatilpasning, og hvad kommunerne kan gøre for at medvirke hertil.

Internationalt samarbejde
Internationalt samarbejde er ligeledes med til at styrke dansk forskning og dermed kvaliteten af den nye viden. Danske forskere får således mulighed for – gennem Det Strategiske Forskningsråds projekter – at samarbejde med de bedste internationale forskningsmiljøer.

Det er vigtigt, at danske forskere rejser ud i verden, men det er bestemt også vigtigt, at de kommer hjem igen, og at internationale forskere deltager i forskningsaktiviteter, der er forankrede på danske forskningsinstitutioner.

LÆS ARTIKELDanske forskere er i verdenseliten

Det er derfor glædeligt at se en positiv udvikling i det forpligtende og aktive internationale samarbejde i de forskningsaktiviteter, rådet støtter.

I 2009 havde mere end halvdelen af projekterne i rådet forpligtende samarbejde med internationale deltagere fra mange af de bedste universiteter i verden – et tal, vi håber, bliver endnu højere de kommende år.

Alt i alt viser analysen af bevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråd, at konkurrence om forskningsmidlerne kan styrke samarbejdet mellem forskerne – om løsningen af de væsentlige samfundsmæssige udfordringer.