CO{-2}-udslippet fra EU’s transportsektor skal nedbringes markant, men medlemslandene vil primært bruge førstegenerations biobrændstoffer baseret på fødevarer til at vinde den kamp. Og det skaber den modsatte effekt – med mere CO2, øget afskovning og højere fødevarepriser. De indirekte udslip er nemlig glemt i regnestykket.

Den europæiske transportsektor har i årtier haft et støt stigende CO2-udslip. Den kurve skal knækkes. Det er baggrunden for, at EU-landene har vedtaget, at EU-landene i 2020 skal anvende 10 procent vedvarende energi (VE) i transportsektoren.

Men sammenholdes medlemslandenes nationale planer, er resultatet, at hele 92 procent af VE-målsætningen vil blive opfyldt ved at erstatte fossilt brændstof med såkaldte førstegenerations biobrændstoffer baseret på fødevarer.

LÆS ARTIKELMad eller brændstof er en forenklet modsætning

Det fremgår af en ny rapport fra Institute of European Environmental Policy (IEEP). IEEP har foretaget en analyse af de nationale VE-handlingsplaner på vegne af ni ngo’er.

Rapporten viser, at hvis EU’s VE-mål opfyldes ved at bruge så stor en andel fødevarebaserede biobrændstoffer, som det fremgår af de nationale planer, vil det over de næste ti år resultere i mellem 80 og 165 procent mere CO2, end hvis EU havde fortsat med at bruge fossile brændstoffer som benzin og diesel.

IEEP sammenholder de nationale handlingsplaner med EU-kommissionens egne rapporter, der sætter tal på de fødevarebaserede biobrændstoffers indirekte CO2-udslip via forskydningseffekten.

Fødevarebaserede biobrændstoffer
Med forskydningseffekt menes de globale ændringer i arealanvendelsen, der skyldes brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer. Hvis vi i Europa f.eks. hælder vores raps- og solsikkeolie på bilerne, kommer vi til at mangle vegetabilske olier til f.eks. fødevarer. Derfor vil EU komme til at importere mere vegetabilsk olie fra resten af verden.

Det vil primært betyde palmeolie og sojaolie, og det vil betyde, at nye arealer i f.eks. Sydøstasien og Sydamerika afskoves for at blive til palmeolie- og sojaplantager. Det er størrelsen af dette ’forskudte’ areal og CO2-udslippet fra afskovningen, der menes, når der tales om biobrændstoffers indirekte CO2-udslip.

Rapporten viser, at den mængde fødevarebaserede biobrændstoffer, som EU-landene vil bruge, vil kræve, at mellem 41.000 og 69.000 km{+2} naturarealer afskoves og pløjes op.

Op til halvanden gang Danmarks størrelse. Afskovning og oppløjning frigiver store CO2-udslip, som hidtil ikke medregnes. Dette udslip svarer til udledningen fra 12 til 26 millioner biler.

Hensigten med at opstille et VE-mål for transportsektoren var netop det modsatte, nemlig at reducere sektorens CO2-udslip. Ødelæggelse af halvanden gang Danmarks natur vil naturligvis gøre drastisk indhug i skove, savanne, pampas og andre af de af klodens vigtige habitater, der kan opdyrkes.

Derudover betyder et så stort forbrug af fødevarebaserede biobrændstoffer, at fødevarepriserne vil stige på globalt plan. Det betyder øget risiko for at gentage den globale fødevarekrise i 2008. Blot ganske små prisstigninger har drastiske konsekvenser for de 1,7 milliard mennesker, der ifølge UNDP lever i fattigdom.

Problemet skyldes primært, at fødevarebaserede biobrændstoffer, som totalt set er værre end fossilt brændstof, på papiret fremstår, som opfylder de EU’s krav om 35 procent CO2-reduktion.

Problemerne kan derfor i stort omfang afværges, hvis EU beslutter at medregne biobrændstoffernes indirekte CO2-udslip. Det vil betyde, at fødevarebaserede biobrændstoffer ikke kan komme i betragtning under VE-målet, og vil også indirekte fremme de bedste løsninger for transportsektoren.

Både skidt og kanel
Problemet, som IEEP-rapporten afdækker, er, at begrebet vedvarende energi dækker over både skidt og kanel. I det ene yderpunkt ligger fødevarebaserede biobrændstoffer. I den modsatte ende af VE-spektret ligger el-biler drevet af vedvarende energi som f.eks. vindkraft.

Elmotoren er fire gange så energieffektiv som forbrændingsmotoren og kan derfor levere det samme transportarbejde for cirka en fjerdedel af energimængden. I takt med at kulkraft nedtrappes, og vindkraft udbygges, vil elbilens CO2-udslip mindskes yderligere.

I klimakommissionens plan for fremtidens fossilfri Danmark spiller elbilen en central rolle. Det skyldes ikke kun potentialet for store CO2-reduktioner i transportsektoren. Det skyldes i lige så høj grad, at elbilernes batterier vil kunne lagre overskydende el fra vind, sol og bølger, indtil det skal bruges.

Der er bogstaveligt talt en verden til forskel mellem de gode og de dårlige VE-løsninger. EU-systemet har fejlet ved, at der i VE-målet ikke er differentieret nok mellem gode og dårlige typer vedvarende energi.

Når EU-landene så massivt har indberettet, at de vil køre på fødevarer, skyldes det, at EU indtil videre har undladt at indregne biobrændstoffers indirekte CO2-udslip. Det må der laves om på.

Selv om Danmark klart ligger bedre end mange af de andre EU-lande, trænger også de danske regler til at differentiere mere mellem gode og dårlige VE-løsninger. Danmark giver f.eks. statsstøtte i form af fritagelse for CO2-afgiften til alle biobrændstoffer.

Den fritagelse bør naturligvis ændres, så den kun gælder de biobrændstoffer, der rent faktisk leverer en CO2-reduktion.