Kommunernes Landsforening konkluderede i august i år, at stadig flere ikkevestlige indvandrere finder vej til det danske arbejdsmarked.

I samme måned lød det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere har oplevet størst nedgang i beskæftigelsen efter finanskrisen.

Mere modsatrettede konklusioner skal man lede længe efter – men virkeligheden bag disse analyser er desværre ikke opløftende:

Rigtig mange indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse står stadig uden for arbejdsmarkedet. Der er en klar tendens til, at de, som er kommet i arbejde, har taget til takke med ufaglærte og lavtlønnede stillinger. Og myten om, at de bedre modstår finanskrisen end deres etnisk danske kolleger, ser ud til at skulle aflives.

LÆS OGSÅIndvandrere er isoleret i fattig alderdom

Dette gælder både i Danmark og internationalt. Migration Policy Institute har således for nylig konkluderet, at arbejdsløsheden steg hurtigere fra slutningen af 2007 til 2009 blandt immigranter end blandt den oprindelige befolkning i de fleste af de vestlige lande. Denne sammenhæng fremgår af figuren.

Forklaringen er først og fremmest, at immigranter, dvs. indvandrere, er overrepræsenterede blandt ufaglærte, har sprogbarrierer og lavere uddannelsesniveau. Og at arbejdsgivere ofte afskediger dem, der lettest kan erstattes, og som man ikke har efteruddannet.

Selv om det er et klart billede, Migration Policy Institute tegner, er det ikke almindeligt anerkendt i Danmark.

Dette skyldes en udbredt forvirring om to ting: Hvem gemmer sig bag betegnelser som ’nydansker’, ’indvandrer’ og ’efterkommer’? Og på hvilken periode baserer man sin vurdering af gruppens status på arbejdsmarkedet?

I debatten skelnes der f.eks. ikke meget mellem mennesker fra vestlige og ikkevestlige lande samt deres efterkommere. Forskelle mellem køn og alder overses ofte også.

Mangfoldigheden i gruppen kan være forvirrende nok, og det gør ondt værre, at mens nogle delanalyser peger den ene vej, så kan andre delanalyser vise den helt anden vej.

F.eks. kunne Politiken under overskriften ’Indvandrerpiger er Danmarks nye intelligentsia’, der bærer præg af begrebsforvirringen, i juni i år fortælle om klar fremgang for gruppen af døtre af indvandrere, dvs. efterkommerpiger.

LÆS LEDERIndvandrerpiger er Danmarks nye intelligentsia

Omvendt blev arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen i juli citeret i JydskeVestkysten for, at der »er et kæmpe frafald blandt drengene især på erhvervsskolerne, og mange af dem er unge indvandrere«.

En anden forklaring på forvirringen er, at mange analyser henviser til tal fra før 2009. Men fra 2009 og frem var mange ting anderledes – med finanskrisen som altoverskyggende forskel.

Analyser, der tager udgangspunkt i tiden før finanskrisen, såsom LG Insights analyse for Kommunernes Landsforening fra august i år, tegner et noget mere rosenrødt billede end analyser af mere aktuelle tal.

De aktuelle tal fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere havde størst fremgang i beskæftigelsen fra 2004 til 2008. Men efter 2008, hvor de gode år endte med en maveplasker, gik krisen på arbejdsmarkedet hårdest ud over netop dem.

Regnestykket er kompliceret, da det forudsætter, at man vejer sammenhængen mellem beskæftigelse op imod den befolkningsmæssige udvikling. Men gør man det, er konklusionen klar.

LÆS OGSÅGhettoer får flere fattige børn

Festen på arbejdsmarkedet for nydanskerne er med andre ord ved at fuse ud. Det gælder især de ikkevestlige indvandrere, som efter en positiv udvikling frem mod 2008 nu vender i arbejdsmarkedets svingdør og går tilbage i ledighed.

Hele 46 procent, svarende til 99.716 personer, var i 2009 enten arbejdsløse eller stod uden for arbejdsstyrken.

Der er derfor god grund til at skabe plads i integrationsdebatten mellem ghettoudspil og pointsystemer til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Megen integration begynder og ender nemlig med, om man har et arbejde og er del af et arbejdsfællesskab.

Der er to tendenser, som der er grund til at have særligt fokus på fremadrettet – en, der skal styrkes, og en, der skal bremses: Døtre af indvandrere klarer sig stadig bedre på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, hvor de faktisk er bedre repræsenteret end etnisk danske kvinder på samme alder.

LÆS OGSÅIndvandrerkvinder er en succes på jobbet

Anderledes med deres brødre og fætre, indvandrernes sønner: Hele 42 procent af de 25-39-årige efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse har i dag grundskolen som den højest fuldførte uddannelse, og de har stort set ikke øget deres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til deres fædre og onkler.

Dette er et billede, som Migration Policy Institute også tegner internationalt:

Mens de kvindelige indvandrere generelt klarer sig rimeligt på arbejdsmarkedet, nåede arbejdsløsheden blandt unge indvandrermænd i 2009 foruroligende 41 procent i Spanien og 37 procent i Sverige.