SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Den danske model kommer til kort
Stigende arbejdsløshed har skabt fornyet diskussion om den danske models evne til at klare globaliseringen.
| AF Jørn Fredsgaard Sørensen |
fakta
Jørn Fredsgaard Sørensen er Chefkonsulent i EKF (tidl. Eksport Kredit Fonden) og underviser i globalisering på DIS.
Analysen udtrykker alene forfatterens egne synspunkter.
Da Vestas sidste år meddelte, at op mod 3.000 mennesker skulle afskediges, var det startskuddet til en ny diskussion om, hvorvidt den danske model kræver et nyt vækstmiddel.
For få år siden var det den almindelige opfattelse, at den danske flexicuritymodel var et godt bolværk mod globaliseringens udfordringer.
LÆS OGSÅArbejdsgivere skal tage mere
ansvar
En analyse viste i 2005, at Danmark var lidt bedre end USA og langt bedre end
Tyskland til at få de fyrede i arbejde igen, når job outsources til
udlandet.
Da USA sparer flere penge på at flytte job ud, var USA’s samlede resultat
bedre end Danmarks, men disse to lande tjente trods alt på outsourcing –
modsat Tyskland, som så ud til at tabe på det.
Sammenligningen mellem USA, Tyskland og Danmark er interessant, da de tre
lande repræsenterer hver sin velfærdsmodel: USA er repræsentant for den
liberalistiske model, hvor lønmodtagere er overladt til private
forsikringsordninger, hvis de vil sikre deres indtægt i perioder med
arbejdsløshed.
Da krisen bed hårdest, gik tyskerne på deltid og tog fleksjob.
I Tyskland hersker den korporative model, hvor arbejdsløshedsforsikringen sker gennem arbejdsgiverens indbetalinger. Mens Danmark er repræsentant for den ’universelle’ velfærdsmodel, hvor staten står som garant for, at arbejdsløse kan opretholde et vist lønniveau.
Tyskland så dengang ud til at tabe ved globaliseringen, fordi det rigide tyske arbejdsmarked afholder virksomheder fra at ansætte nye folk.
Samtidig er Tysklands besparelser ved at outsource ikke så store som USA’s, da
de tyske virksomheder i højere grad outsourcer til Østeuropa, hvilket ikke
giver så store besparelser, som når produktionen flyttes til Asien.
LÆS OGSÅDI er enig med vismændene:
Akut behov for at stramme op
Imidlertid ser det ud til, at den tyske model har visse fordele i den aktuelle
krise.
Da krisen bed hårdest, gik tyskerne på deltid og tog fleksjob.
Tesen om, at vi kan holde på de interessante job inden for forskning, udvikling og design, holder ikke, da også disse funktioner nu flyttes ud.
Tyskland oplevede et markant fald i BNP under krisen, men mindskede faktisk
samtidig arbejdsløsheden. I USA og Danmark slog arbejdsløsheden langt mere
igennem end i tidligere kriser, og i begge lande kæmper man aktuelt med at
skabe nye job.
Hvad kan forklare dette mønster, som bare for få år siden så helt anderledes
ud? En del af forklaringen skal sikkert søges i kombinationen af landenes
økonomiske struktur og arbejdsmarkedsforhold.
Den tyske økonomiske model er kendetegnet ved et stærkt fokus på eksport af
teknologi-intensive varer.
Ud over at det rigide tyske arbejdsmarked får arbejdsgiverne til at overveje
det to gange, før man fyrer folk, kan det også bedre betale sig at holde på
de (lidt mere specialiserede) folk, som kan producere teknologi-intensive
varer. Og eksportorienteringen sikrer, at Tyskland ikke er afhængigt af
efterspørgslen på hjemmemarkedet, men også kan nyde godt af væksten på mere
fjerne markeder.
LÆS OGSÅHver anden tvinges på efterløn
USA er mere afhængigt af den indenlandske efterspørgsel, men når forbrugerne
generelt har brug for at nedbringe deres gæld, betyder det, at den
indenlandske efterspørgsel falder. På det seneste er der kommet mere gang i
væksten i USA, men amerikanerne kæmper stadig med at omsætte det i nye
arbejdspladser.
I Danmark går det godt for de større virksomheder. De vokser og ansætter folk,
men ikke i Danmark, for den nye produktionskapacitet lægges i de
lavtlønslande, som virksomhederne har brugt de seneste ti år til at blive
fortrolige med.
Løsningen er ikke at gøre arbejdsmarkedet mere rigidt for at forhindre udflytningen af arbejdspladser i erhverv som landbrug og fødevarer.
De begynderudfordringer, der prægede outsourcingen i starten er overvundet, og
de udenlandske faciliteter bruges som brohoveder til mere outsourcing og
lokalt salg. Det er med andre ord Danmarks evne til hurtigt at ansætte de
fyrede i nye danske job, der er under pres.
Tesen om, at vi kan holde på de interessante job inden for forskning,
udvikling og design, holder ikke, da også disse funktioner nu flyttes ud.
Der går sikkert nogen tid, før kineserne bliver lige så dygtige som danskerne, men det behøver de heller ikke, da konkurrencedygtighed afhænger af både produktivitet og løn.
Når en kinesisk arbejders produktivitet stiger ca. fem gange hurtigere end en
gennemsnitlig dansk arbejders, kan hans løn også stige fem gange hurtigere
end danskerens. Men når lønnen i Kina ikke stiger fem gange hurtigere end i
Danmark, bliver det stadig mere attraktivt at hyre kinesere til at varetage
danskeres job.
LÆS OGSÅDanskerne tror ikke på, at
efterlønnen overlever
Det ligger her snublende nært at sige, at det fleksible arbejdsmarked i
Danmark (og USA) gør det nemt at nedlægge job og flytte dem til udlandet.
Men frem for at ønske mere træghed i det danske jobmarked, er det vigtigere at
fokusere på at skabe job med stor værditilvækst i Danmark. Som figuren
viser, er industrierhvervene generelt bedst til at skabe værdi, men
energisektoren har udvist en højere produktivitetsstigning siden 2000.
Den højere produktivitet ses bl.a. af, at eksporten af energi- og
miljøteknologi er på niveau med eksporten af landbrugs- og fødevarer, mens
cleantech-sektoren beskæftiger mindre end halvdelen af, hvad landbrugs- og
fødevareerhvervet gør. Der er altså langt færre hænder om at skabe den samme
eksportværdi.
Løsningen er ikke at gøre arbejdsmarkedet mere rigidt for at forhindre
udflytningen af arbejdspladser i erhverv som landbrug og fødevarer.
Løsningen er at skabe gode betingelser for, at erhverv med høj produktivitetstilvækst – som f.eks. cleantech-branchen – kan skabe flere arbejdspladser i Danmark.
Se også
- Handikappede børn og deres familier bliver ladt i stikken 10. jan 00.01
- Handikappede hægtes af jobmarked 06. dec 00.01
- Vejen til drømmejobbet ligger online 24. mar 07.17
- Her regerer 'Anker Fogh Rasmussen' 25. feb 00.01
- Arbejdsgivere skal tage mere ansvar 29. okt 00.01
- DI er enig med vismændene: Akut behov for at stramme op 26. okt 14.22
- Hver anden tvinges på efterløn 23. okt 23.04
- Danskerne tror ikke på, at efterlønnen overlever 11. okt 03.00
- Fagbevægelsen truer finansministeren med nye krav 08. jun 03.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR