Annonce
Analyse 23. feb. 2011 KL. 00.01

Den danske model kommer til kort

Stigende arbejdsløshed har skabt fornyet diskussion om den danske models evne til at klare globaliseringen.

fakta

Jørn Fredsgaard Sørensen er Chefkonsulent i EKF (tidl. Eksport Kredit Fonden) og underviser i globalisering på DIS.

Analysen udtrykker alene forfatterens egne synspunkter.

Da Vestas sidste år meddelte, at op mod 3.000 mennesker skulle afskediges, var det startskuddet til en ny diskussion om, hvorvidt den danske model kræver et nyt vækstmiddel.

For få år siden var det den almindelige opfattelse, at den danske flexicuritymodel var et godt bolværk mod globaliseringens udfordringer.

LÆS OGSÅArbejdsgivere skal tage mere ansvar

En analyse viste i 2005, at Danmark var lidt bedre end USA og langt bedre end Tyskland til at få de fyrede i arbejde igen, når job outsources til udlandet.

Da USA sparer flere penge på at flytte job ud, var USA’s samlede resultat bedre end Danmarks, men disse to lande tjente trods alt på outsourcing – modsat Tyskland, som så ud til at tabe på det.

Sammenligningen mellem USA, Tyskland og Danmark er interessant, da de tre lande repræsenterer hver sin velfærdsmodel: USA er repræsentant for den liberalistiske model, hvor lønmodtagere er overladt til private forsikringsordninger, hvis de vil sikre deres indtægt i perioder med arbejdsløshed.

Da krisen bed hårdest, gik tyskerne på deltid og tog fleksjob.

I Tyskland hersker den korporative model, hvor arbejdsløshedsforsikringen sker gennem arbejdsgiverens indbetalinger. Mens Danmark er repræsentant for den ’universelle’ velfærdsmodel, hvor staten står som garant for, at arbejdsløse kan opretholde et vist lønniveau.

Tyskland så dengang ud til at tabe ved globaliseringen, fordi det rigide tyske arbejdsmarked afholder virksomheder fra at ansætte nye folk.

Samtidig er Tysklands besparelser ved at outsource ikke så store som USA’s, da de tyske virksomheder i højere grad outsourcer til Østeuropa, hvilket ikke giver så store besparelser, som når produktionen flyttes til Asien.

LÆS OGSÅDI er enig med vismændene: Akut behov for at stramme op

Imidlertid ser det ud til, at den tyske model har visse fordele i den aktuelle krise.

Da krisen bed hårdest, gik tyskerne på deltid og tog fleksjob.

Tesen om, at vi kan holde på de interessante job inden for forskning, udvikling og design, holder ikke, da også disse funktioner nu flyttes ud.

Tyskland oplevede et markant fald i BNP under krisen, men mindskede faktisk samtidig arbejdsløsheden. I USA og Danmark slog arbejdsløsheden langt mere igennem end i tidligere kriser, og i begge lande kæmper man aktuelt med at skabe nye job.

Hvad kan forklare dette mønster, som bare for få år siden så helt anderledes ud? En del af forklaringen skal sikkert søges i kombinationen af landenes økonomiske struktur og arbejdsmarkedsforhold.

Den tyske økonomiske model er kendetegnet ved et stærkt fokus på eksport af teknologi-intensive varer.

Ud over at det rigide tyske arbejdsmarked får arbejdsgiverne til at overveje det to gange, før man fyrer folk, kan det også bedre betale sig at holde på de (lidt mere specialiserede) folk, som kan producere teknologi-intensive varer. Og eksportorienteringen sikrer, at Tyskland ikke er afhængigt af efterspørgslen på hjemmemarkedet, men også kan nyde godt af væksten på mere fjerne markeder.

LÆS OGSÅHver anden tvinges på efterløn

USA er mere afhængigt af den indenlandske efterspørgsel, men når forbrugerne generelt har brug for at nedbringe deres gæld, betyder det, at den indenlandske efterspørgsel falder. På det seneste er der kommet mere gang i væksten i USA, men amerikanerne kæmper stadig med at omsætte det i nye arbejdspladser.


I Danmark går det godt for de større virksomheder. De vokser og ansætter folk, men ikke i Danmark, for den nye produktionskapacitet lægges i de lavtlønslande, som virksomhederne har brugt de seneste ti år til at blive fortrolige med.

Løsningen er ikke at gøre arbejdsmarkedet mere rigidt for at forhindre udflytningen af arbejdspladser i erhverv som landbrug og fødevarer.

De begynderudfordringer, der prægede outsourcingen i starten er overvundet, og de udenlandske faciliteter bruges som brohoveder til mere outsourcing og lokalt salg. Det er med andre ord Danmarks evne til hurtigt at ansætte de fyrede i nye danske job, der er under pres.

Tesen om, at vi kan holde på de interessante job inden for forskning, udvikling og design, holder ikke, da også disse funktioner nu flyttes ud.

Der går sikkert nogen tid, før kineserne bliver lige så dygtige som danskerne, men det behøver de heller ikke, da konkurrencedygtighed afhænger af både produktivitet og løn.

Når en kinesisk arbejders produktivitet stiger ca. fem gange hurtigere end en gennemsnitlig dansk arbejders, kan hans løn også stige fem gange hurtigere end danskerens. Men når lønnen i Kina ikke stiger fem gange hurtigere end i Danmark, bliver det stadig mere attraktivt at hyre kinesere til at varetage danskeres job.

LÆS OGSÅDanskerne tror ikke på, at efterlønnen overlever

Det ligger her snublende nært at sige, at det fleksible arbejdsmarked i Danmark (og USA) gør det nemt at nedlægge job og flytte dem til udlandet.

Men frem for at ønske mere træghed i det danske jobmarked, er det vigtigere at fokusere på at skabe job med stor værditilvækst i Danmark. Som figuren viser, er industrierhvervene generelt bedst til at skabe værdi, men energisektoren har udvist en højere produktivitetsstigning siden 2000.

Den højere produktivitet ses bl.a. af, at eksporten af energi- og miljøteknologi er på niveau med eksporten af landbrugs- og fødevarer, mens cleantech-sektoren beskæftiger mindre end halvdelen af, hvad landbrugs- og fødevareerhvervet gør. Der er altså langt færre hænder om at skabe den samme eksportværdi.

Løsningen er ikke at gøre arbejdsmarkedet mere rigidt for at forhindre udflytningen af arbejdspladser i erhverv som landbrug og fødevarer.

Løsningen er at skabe gode betingelser for, at erhverv med høj produktivitetstilvækst – som f.eks. cleantech-branchen – kan skabe flere arbejdspladser i Danmark.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

19. maj. KL. 20.37
Distance. Det er altafgørende at opretholde en professionel distance til det område og de mennesker, man ønsker at hjælpe. Ellers kan det forhindre, at man hjælper optimalt. Tegning: Per Marquard Otzen.

Taler Børnerådets formand sin egen eller børnenes sag?

»Lisbeth Zornig Andersen bruger sit formandskab som løftestang for sin egen sag«.

18. maj. KL. 15.04
Tegning: Roald Als

Venstrefløjen har overladt debatten til højrefløjens intellektuelle

Nævn tre centrum-venstre-intellektuelle, der præger den politiske debat i dag.

18. maj. KL. 13.12
Ammedebat. »Her tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame, der er helt bevidst om, hvad hun vil, og hvornår hun vil det«, skriver jordemoderstuderende. - Foto: Thomas Borberg (modelfoto)

Amning er da ikke perverst

Tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame.

18. maj. KL. 09.27
Valg? Regeringens finanslov for 2013 kan godt stemmes hjem med Enhedslisten, men at regere landet efter sit grundlag, kan regeringen ikke. - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ender Thornings reformplan i valg?

Uden Løkke vil regeringens finanslov for 2013 være uden reformer.

17. maj. KL. 23.50
Foto: MYDSKE PETER

Hvornår skal de rigeste til lommerne?

Hvis alle skal bidrage, mangler der noget i regeringens 2020-plan.

17. maj. KL. 00.01
fejlet. Helle Thorning-Schimdt har forspildt muligheden for at være brobygger i EU. - Foto: THIERRY CHARLIER/AP

Thornings EU-formandskab er slået fejl

Statsministeren har hverken ideologisk eller politisk formået at slå igennem på europæisk...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

23. maj. KL. 00.01 Bæredygtig træhest

Det sker
Åbning. Nu kommer der gang i brød-konkurrencen på Gl. Kongevej. Fredag åbner Andersen Bakery stor butik på Frederiksberg. - Foto: PR-foto
22. maj. KL. 13.27

Brødgigant fra Hiroshima rykker ind på Frederiksberg

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning