I den senere tid har biblioteksdebatten været præget af bekymring for bibliotekslukninger, selvbetjeningsbiblioteker, overtagelse af borgerservicefunktioner mv.

Den seneste budgetundersøgelse, foretaget af Danmarks Biblioteksforening, viser da også, at 76 pct. af folkebibliotekerne oplever budgetreduktioner i 2011. Besparelserne indebærer i 77 pct. af tilfældene personalereduktion, 32 pct. reducerer materialeudgifter, 30 pct. reducerer åbningstid og 20 pct. gennemfører filiallukninger.

Når disse økonomiske forandringer ses i lyset af bibliotekernes sideløbende implementering af nye medier og formidlingsformer samt nye brugs- og adfærdsmønstre hos borgerne, er det åbenbart, at bibliotekerne er under omstilling.

LÆS OGSÅHver femte kommune vil lukke biblioteker

I omstillingstider er det væsentligt at følge effekter og resultater på biblioteksopgavens løsning og brugernes værdi. Det sker sjældent.

Set fra et forretningsmæssigt, et brugerorienteret eller et skatteborgerperspektiv overrasker det ikke mindst, at bibliotekslukningernes effekter ikke er bedre belyst. Tør man f.eks. forestille sig en privat leverandør, der åbner eller lukker betjeningssteder uden præcist begreb og mål for effekt på markedsandel, efterspørgsel og brugernes værdi?

Denne analyse afdækker effekter af bibliotekslukninger ved hjælp af statistisk regressionsanalyse af offentligt tilgængelige data.

Der kan med fordel anvendes flere indikatorer, når man skal måle bibliotekernes effekter:

1) brugerandel (dvs. andel af kommunens indbyggere, der er aktive lånere på biblioteket); 2) besøg per indbygger (dvs. antal fysiske besøg per indbygger); 3) udlån per indbygger (dvs. antal udlån og fornyelser per indbygger); og 4) brugeroplevet værdi af bibliotekets ydelser.

De tre førstnævnte afdækkes ved anvendelse af to datakilder: den årlige biblioteksstatistik og de kommunale nøgletal.

Det viser sig her, at brugerandelen varierer fra 15 pct. til 46 pct. af indbyggertallet; besøgstallet varierer fra 2 til 17 besøg per indbygger; og udlånet varierer fra 4 til 27 udlån per indbygger.

De store variationer giver grund til, dels at det enkelte bibliotek søger forbedringer ved at lære og søge inspiration fra biblioteker med bedre resultater, dels generelt at søge forklaringer på forskelle. Her fokuseres på biblioteksstrukturen som forklaring på forskelle i resultater.

Resultaterne viser imidlertid også, at bibliotekernes succes ikke er afhængig af en stærk decentral og filialpræget biblioteksstruktur. I biblioteksbarometerundersøgelser er der ganske vist en tendens til, at brugernes værdi er mindst på biblioteker med få ugentlige åbningstimer.

Men der er ikke nogen statistisk sammenhæng mellem antallet af filialer per indbygger eller filialåbningstid per indbygger og så brugerandel, besøgstal eller udlånsaktivitet.

Mange kommuner har endda oplevet stigende udlånsaktivitet efter bibliotekslukninger. Sidste sommer kunne Politiken fortælle, at kommuner med bibliotekslukninger i perioden 2003-2006 oplevede en markant større stigning i udlån end kommuner uden bibliotekslukninger.

LÆS OGSÅLukkede biblioteker er godt for udlånet

Kan man så bare lukke filialer, kan man spørge.

Så enkelt er det ikke, for den statistiske analyse viser, at bibliotekernes succes på de samme mål falder, når afstanden til et bibliotek stiger. Faldende succes dækker over generelt faldende biblioteksbrug, men også faldende markedsandel, i form af at bibliotekslukning i et område fører til, at borgere udskifter eget kommunebibliotek med nabokommunens bibliotek.

Analysen på 2009-data viser, at brugerandel og udlån stiger med antallet af ugentlige åbningstimer på hovedbiblioteket. Det betyder, at flere benytter bibliotekerne og låner i et større omfang, hvis hovedbiblioteket har åbent mange timer om ugen.

Man kan derfor øge biblioteksvæsenernes succes for de samme ressourcer ved at opprioritere hovedbiblioteket på bekostning af serviceniveau på filialniveau.

Analysen viser samtidig, at brugerandel, besøgs- og udlånstal endvidere afhænger af, hvor mange ressourcer der samlet set anvendes på bibliotekerne (biblioteksudgiften per indbygger) samt af befolkningens uddannelses- og indkomstniveau. Endelig viser analysen, at omfanget af pendling til kommunen betyder noget for udlånsniveauet.

Ud over det her undersøgte må det forventes, at ledelsen, medarbejderne, materialeindkøb, kulturelle aktiviteter, indretning, lydhørhed over for brugerne samt det generelle serviceniveau spiller væsentlige roller for bibliotekernes succesgrad.

LÆS OGSÅBiblioteksfolk: Per Stig Møller er fuldstændig væk

Effekterne bør undersøges nærmere, over en længere periode og suppleres med resultater fra undersøgelser af brugeroplevet værdi.

Der er næppe en one-size-fits-all biblioteksstruktur, der sikrer alle succes. Dertil er lokale forhold for forskelligartede.

Men bibliotekslukninger kan bidrage til mere succesfulde biblioteksvæsener, hvis frigjorte ressourcer anvendes helt eller delvis på at styrke hovedbiblioteket. Samtidig gælder det dog, at bibliotekslukninger kan svække biblioteksvæsenet, hvis det resulterer i for store afstande mellem borger og bibliotek, og hvis afstanden til et bibliotek i nabokommunen bliver kortere.