Hvordan skaber man nye grupper af kriminelle outsidere?

Det er såmænd ikke så svært – man vedtager nogle nye regler, der definerer dem som kriminelle. Det er grundtanken i den amerikanske sociolog Howard S. Beckers bog ’Outsiders’ fra 1963. Bogen er et opgør med en konventionel opfattelse af social afvigelse som noget, der kun skyldes den afvigende handling.

Becker betoner, at afvigelse i stedet skabes af det samfund, som opstiller de regler, der – når de overtrædes – stempler regelbryderne som outsidere.

Beckers pointe er altså, at social afvigelse skabes i et samspil mellem dem, der skaber reglerne (f.eks. lovgivere), dem, der håndhæver dem (f.eks. retsvæsen, politi og fængselssystem), og dem, der bryder dem (f.eks. unge kriminelle).

Er man først officielt stemplet som afviger, eksempelvis som ungdomskriminel, er der en risiko for, at man påtager sig rollen og indleder, hvad Becker betegner som en »afvigerkarriere«, dvs. fortsætter ad den kriminelle løbebane.

Af Beckers syn på social afvigelse følger, at man ved at skabe nye regler, f.eks. i form af lovgivning, kan skabe nye grupper af afvigere. Et godt eksempel på dette er nedsættelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, der med virkning pr. 1. juli 2010 blev vedtaget af partierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Lovændringen betyder, at 14-årige nu kan stilles for en dommer og dømmes med straffeloven i hånden. De kan således idømmes en frihedsstraf med risiko for, at de på grund af pladsproblemer havner i et voksenfængsel med hærdede kriminelle.

Den politiske begrundelse for lovændringen var først og fremmest, at den nye lavalder skulle forhindre, at kriminelle unge skubbede de yngre børn under 15 år ud i kriminalitet, fordi de ikke kunne straffes.

Loven blev vedtaget, på trods af at det blev frarådet af stort set alle eksperter og centrale organisationer på området, heriblandt Ungdomskommissionen, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Kriminalforsorgsforeningen, Det Kriminalpræventive Råd og Dansk Socialrådgiverforening.

LÆS OGSÅ Betjente: Sænket lavalder har ikke hjulpet

Grundene til den udtalte skepsis var flere. For det første fylder kriminaliteten blandt børn under 15 år ikke meget i det samlede kriminalitetsbillede i Danmark.

For det andet har kriminaliteten blandt de 10-14-årige ikke været stigende i de senere år, snarere tværtimod. I perioden 2001 til 2006 steg antallet af 10-14-årige, der af politiet var mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, fra 18,6 til 22,3 pr. 1.000 10-14-årige, men i perioden frem til 2009 er antallet af mistænkte faldet markant til 14,2 pr. 1.000 10-14-årige.

Ifølge forskningschef Britta Kyvsgaard, Justitsministeriets Forskningskontor, ser det ud til, at denne nedadgående tendens fortsat gør sig gældende, selv om tallene skal tages med et vist forbehold.

For det tredje tyder meget på, at den kriminelle lavalder ikke i sig selv har en kriminalpræventiv effekt, idet der ikke ses et fald i kriminaliteten blandt de 15-årige i forhold til de 14-årige.

Hvis der var hold i begrundelsen for lovændringen, skulle man forvente et fald i kriminalitetskurven ved overgangen fra 14 til 15 år, idet de unge nu kan straffes. Som det imidlertid fremgår af figuren, falder antallet af mistænkte/sigtede ikke, når de unge fylder 15 år – det sker først senere, nemlig omkring 16-17-års alderen.

For det fjerde kan man sætte spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i at straffe personer, der er så unge, at de næppe har den fornødne modenhed til at forstå rækkevidden og konsekvenserne af deres handlinger.

Ud over at selve udgangspunktet for loven således kan betvivles, er der heller ikke noget, der tyder på, at den har haft nogen effekt på kriminaliteten hos de 14-årige.

Fra 1. juli til 30. oktober 2010 er 578 unge på 14 år i hele landet blevet sigtet for i alt 962 forhold. Omregnes dette til årsbasis (dvs. 1.734 sigtede), svarer det nogenlunde til antallet af sigtelser mod 14-årige i 2009. Kriminaliteten blandt 14-årige synes altså indtil nu ikke at være påvirket af, at de nu kan blive stillet for en dommer.

Opfattelsen af, at nedsættelse af den kriminelle lavalder ikke har haft nogen effekt, gør sig også gældende i politiets egne rækker. Ifølge Torben Ravndrup, specialkonsulent og kriminolog i Københavns Politis Kriminalpræventive Afdeling, synes den sænkede kriminelle lavalder generelt ikke at gøre nogen forskel i kriminalitetsbilledet blandt børn og unge.

På ét punkt kan loven imidlertid siges at have gjort en forskel, nemlig, at 14-årige lovbrydere nu officielt stemples – og behandles – som kriminelle. Næsten 600 børn har, som det fremgår af tallene ovenfor, allerede været i kontakt med straffesystemet.

LÆS LEDER Skærpelse af straffe er ren symbolpolitik

På den baggrund forekommer det ubegribeligt, at man valgte ikke at følge Ungdomskommissionens anbefaling om at undlade at sænke den kriminelle lavalder og i stedet satse på at styrke en tidlig og helhedsorienteret kriminalitetsforebyggende indsats.

Af kommissionens udredning fremgår det, at jo tidligere man stempler en ung som kriminel, desto større er sandsynligheden for, at han påtager sig denne identitet og fortsætter med kriminaliteten.

Indtil nu tyder alt således på, at man med lovændringen – stik imod alle intentioner – har skabt en ny gruppe kriminelle outsidere og dermed øget risikoen for, at de fortsætter deres kriminelle løbebane.