Vækstpakken, 2020-pakken, konkurrencepakken … men hvor i rækken af politiske pakker er energipakken? På tværs af politiske skel er der enighed om, at Danmark skal være fossilfrit i 2050.

LÆS OGSÅLøkke: Danmark skal være fri af olie i 2050

Til trods for den historisk store enighed blandt partierne om energipolitikken er der endnu ikke kommet en ny energipolitisk aftale til at afløse den, som udløber i år. Fra nytår står energibranchen uden faste rammer for de investeringer, som skal bringe Danmark videre mod et energisystem uafhængigt af fossile brændsler.

Måske lyder det ikke af meget, at man udskyder en politisk aftale med et halvt eller et helt år. Men så længe branchen ikke kender til afgifter og tilskudsstrukturer, er der ingen, der tør investere.

Den manglende afklaring gør med andre ord en stor forskel: Konkrete energiprojekter er allerede sat på hold, indtil der kommer en politisk afklaring. Landmølleprojekter står standby, da man ikke er sikker på, om man stadig får 25 øre/kWh i tilskud efter nytår.

Ombygningen af de store kraftværker fra kul til biomasse lader vente på sig grundet usikkerhed om økonomien. Biogasanlægsprojekter står stille og venter på mulighed for højere tilskud. Kystnære vindmøller venter på nye rammer for opstilling af møller uden for de udpegede områder, og sådan kunne listen fortsætte. Og så længe der ikke er politisk afklaring om økonomien og rammerne for projekterne, bliver investeringerne udskudt, og antallet af beskæftigede inden for energiområdet falder.

Omstillingen af energisektoren kræver massive investeringer. Ikke alene fordi vi skal ændre måden, vi producerer og bruger energi på, men også, fordi de teknologier, vi fremover skal anvende, ofte er dyrere i anskaffelsesomkostninger, men til gengæld billigere i drift.

Dansk Energis analyser viser, at vi allerede inden 2020, konservativt vurderet, skal investere omkring 70 milliarder kroner i energisektoren, hvis visionen om fossil uafhængighed skal blive virkelighed. I gennemsnit er det 7 milliarder om året, og hvis det tager flere år at få de politiske rammer på plads i en ny energipolitisk aftale, vil det altså udskyde investeringer på 7 milliarder per år. Det er milliardinvesteringer, der kunne gavne samfundet allerede nu i en periode med økonomisk recession.

Men der er ikke alene økonomiske argumenter for at gå i gang med investeringerne. Udledningen af drivhusgasser er aldrig steget så meget som i øjeblikket. Derfor råber Det Internationale Energiagentur vagt i gevær.

Advarslen er, at ethvert gram CO2, vi kan undlade at sende ud i atmosfæren, skal standses. Energistyrelsen vurderer, at en gennemførelse af regeringens ’Energistrategi 2050’ kan reducere udledningen af drivhusgasser med ekstra 6 millioner ton CO2.

Hvis vi skal undgå, at det ender, som man kan frygte – nemlig at forhandlingerne om en ny energipolitisk aftale bliver sendt på sommerferie – så bliver alle ansvarlige partier nødt til at forholde sig til, at milliardinvesteringer udskydes, nye arbejdspladser udebliver, og drivhusgasudledningen ikke bliver reduceret tilstrækkeligt.

Udebliver den første bølge af investeringer, bliver omstillingen endnu dyrere for det danske samfund. Der er således akut behov for tiltag på minimum følgende områder:

•Nye og højere ambitioner om mere energieffektivisering og energiselskabernes rolle heri.

•Sikkerhed for, at det kan betale sig for de store kraftværksejere at udfase kul til fordel for biomasse. Det kræver, at det skal kunne betale sig at producere el, og ikke kun varme, af biomasse.

•Etablering af havvindmølleparken Kriegers Flak og fuldskalaanlæg til produktion af andengenerations bioethanol, så Danmarks mulighed for at hjemtage EU-midler vokser.

•Videreførelse af nuværende subsidieordninger, så opstilling af eksempelvis landvind ikke bliver udskudt unødigt.

Markedet for energieffektiviseringer er kommet op i gear, og energiselskaberne og kunderne har brug for – ikke mindst af hensyn til investeringerne – at vi holder fast i det lovende momentum.

At udfase kul på de store kraftværker til fordel for biomasse er en kolossal omstilling. Jo længere tid energiproducenterne skal vente på politisk afklaring, jo mere holder de sig tilbage fra at investere i noget, der på én gang giver momentum til både et fossilfrit dansk energiforbrug og til en stabil produktion af varme til tusindvis af fjernvarmekunder. Sikrer man sig ikke rammerne for, at omstillingen kan gennemføres, skrider ambitionen om at nå 33 procent vedvarende energi i 2020.

Opstilling af landvindmøller er langsomt ved at komme op i gear igen efter år med stilstand. Men udviklingen bliver dog allerede bremset, fordi ingen kender tilskuddene efter 2011.

Opstilling af landmøller er en vigtig del af regeringens energiudspil, oppositionens udspil og i Klimakommissionens rapport. Ingen har foreslået en ændring af tilskudsvilkår, så det virker absurd, at man ikke kan få en aftale på plads.

Energiselskaberne står klar til at investere i vækst, arbejdspladser og et bæredygtigt energisystem, som kræver en kolossal omstilling af energiforbruget og energiproduktionen.

Startlinjen er markeret, aktørerne står klar, startpistolen er ladt, men der er ingen til at skyde løbet i gang. Det kræver en afklaring af de politiske rammer – en beslutning, som også kunderne har brug for, så de kan planlægge deres energiforbrug og -udgifter i de kommende år.