Den globale økonomiske krise er flere steder blevet italesat som danske virksomheders store mulighed for at forny sig.

Vi så det i 70’erne, hvor energikrisen fungerede som en stimulator for Danmarks dominans på vindenergimarkedet.

Men sådan et ’turn around’ stiller store krav til morgendagens ledere: På den ene side skal de spare, på den anden side skal de forny organisationen.

Udbuddet af lederuddannelser og ledelseslitteratur er da også eksploderet inden for de seneste år, og det er blevet normal praksis at sende lederne på en MBA-uddannelse for at kunne leve op til kravene.

LÆS ARTIKEL Næsten to millioner danskere laver frivilligt arbejde

Men mens de MBA-studerende bliver ældre og ældre, får landets yngste ledere en helt gratis ledelsesuddannelse. Danmark har nemlig en skjult talentfabrik for moderne ledelse – den frivillige sektor.

Morgendagens ledertalenter skal ikke findes på MBA-uddannelserne, men blandt ulveunger og lektiehjælpere. Derfor bør headhuntere kigge cv’erne grundigt igennem for ledelseserfaring i den frivillige sektor, når de er på lederjagt.

I den frivillige sektor får unge helt ned til teenagealderen praktisk erfaring med ledelse, selvledelse og bestyrelsesarbejde.

Nogle har ansvar for budgetter på flere millioner kroner, mens andre har ansvaret for at drive en lektiecafe for udsatte børn og unge.

Uvurderlig træning i moderne ledelsesstil
De frivillige ledere er dybt passionerede omkring deres arbejde, og de er ansvarlige for at motivere andre frivillige til også at gøre et godt stykke arbejde. Det er alt sammen elementer, der skaber moderne ledere i verdensklasse, vurderer ledelsesforskere fra CBS.

Og der er masser af ledelsestalenter at tage af. Cirka 380.000 danske unge mellem 16 og 29 år arbejder i dag frivilligt, viser en rapport fra Center for socialt frivilligt arbejde.

Og potentialet er endnu større. Flere end 3 ud af 4 unge, som ikke arbejder frivilligt nu, vurderer, at de sandsynligvis ville udføre frivilligt arbejde inden for et område, der interesserede dem, hvis de blev spurgt om det.

Ledelse i frivilligsektoren giver erfaring med en kompleks form for ledelse, som man kan trække på senere hen i sin ledelseskarriere.

Mens ansatte på arbejdsmarkedet får løn for at udføre ledelsens ordrer, er den frivillige sektor skrøbeligt afhængig af de frivilliges engagement. Den frivillige leder skal motivere andre frivillige, som både brænder for sagen og har en klar holdning til, hvordan man løser opgaven bedst.

Derfor er lederens opgave mest af alt at skabe rum for, at de frivillige kan opfylde deres egne ambitioner for arbejdet. Det har konsekvenser for ledelsesstilen.

De frivillige ledere skal balancere mellem to krav: På den ene side skal de skabe rum for de frivilliges engagement.

På den anden side skal de skabe resultater – hvad end der er tale om effekterne af onsdagens lektieklub, en politisk demonstration foran Christiansborg eller organiseringen af håndboldtrænerne i den lokale sportsforening.

Det stiller store krav til den frivilliges lederevner, da han/hun skal være chef for andre uden at have den naturlige autoritet, som en chef i et lønnet job besidder.

Det giver de frivillige en uvurderlig træning i moderne ledelsesstil, og den ledelseserfaring kan virksomheder og offentlige arbejdspladser drage stor nytte af.

De mange danske vidensmedarbejdere har i dag en flydende grænse mellem arbejde og privatliv.

Det, man arbejder med professionelt, er ofte også noget, man brænder for privat. Disse engagerede og dygtige medarbejdere forventer at blive hørt og få medindflydelse.

Ledelse på offentlige og private arbejdspladser handler derfor ikke længere om at udstede ordrer og befalinger, men om at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders unikke ressourcer.

Derfor er evnen til at guide medarbejderne til selvledelse et uomgængeligt vilkår for fremtidens ledere, og det har de frivillige ledere stor erfaring med.

Sammenhæng mellem frivilligt arbejde og ledelse
Den private sektor kan på denne måde lære meget af den frivillige sektor.

Ikke nok med at de frivillige ledere i en ung alder får en masse erfaring med ledelse.

De frivillige ledere lærer også ledelseshåndværket bedre, end man typisk gør på skolebænken. Det er som regel ønsket om at gøre en forskel, der motiverer til at arbejde gratis, viser en årsrapport fra Center for frivilligt socialt arbejde.

Dette faktum skaber et helt særligt læringsrum i den frivillige sektor, der gør kvaliteten af læringen langt bedre og mere holdbar, end den ville være i mere tvangsprægede sammenhænge i skoler og på arbejdspladser.

Forskningen viser, at man lærer mere effektivt, når arbejdet føles meningsfuldt og er sjovt.

Sådan fungerer hjernen, og derfor indlejres erfaringer, oplevelser og kompetencer opnået i den frivillige sektor ofte dybere end dem fra andre læringsmiljøer. At arbejde frivilligt med noget, man brænder for, gør i sig selv, at man lærer ledelseshåndværket bedre.

En undersøgelse af 200 erhvervsledere, som Gallup har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd, dokumenterer, at frivillig ledelseserfaring ikke kun ser godt ud på papiret:

Hele 78 pct. af de adspurgte ledere har selv en fortid som frivillig, og 61 pct. af dem mener, at deres frivillige arbejde har gjort dem til dygtigere ledere. Der er altså klare sammenhænge mellem frivilligt arbejde og ledelse.

FACEBOOKBliv ven med Politiken