I Danmark er forestillingen om kvinde og kvindelighed tæt sammenvævet med rollen som mor.

Moderskab bliver ofte fremhævet som kvindens naturlige identitet, og et nej tak til børn er et brud på normen og ofte tabubelagt. Men kan kvinden kun være ’ægte’ kvinde som mor, eller kan et brud med normen også betyde tilsynekomst af kvindelige identiteter, der rækker ud over moderskabet?

Når kvinder ikke vil have børn, fortæller de først og fremmest om en grundlæggende manglende lyst. De har alle oplevet et fravær af længsel efter børn.

LÆS OGSÅKarrieremoren er en fantastisk mor

Hos de kvinder, der i perioder har overvejet moderskab, har overvejelserne ikke drejet sig om en egentlig lyst, men mere om at leve op til omverdenens forventninger: »Faktisk har jeg aldrig haft lyst til børn. Alligevel har jeg altid forestillet mig, at jeg skulle være mor. For man får jo børn. Far, mor og børn og en hund. Sådan er det bare. Jeg har hele tiden følt, at jeg burde få børn«.

Børnefrihed som alternativ livsstil
Det kan være svært at give en entydig forklaring på, hvorfor man ikke vil have børn. Derfor fortæller nogle kvinder også om deres manglende lyst som et genetisk brist. At de simpelthen mangler et biologisk modergen:

»Reelt kan jeg heller ikke forklare, hvorfor jeg aldrig har fået lyst til børn. For jeg ved det simpelthen ikke. Jeg tror bare, at ingen af os har det gen, der udløser trangen«.

En anden grund til, at kvinder fravælger børn, er, at livet som mor opleves som krævende, sårbart og begrænsende.

Som en børnefri kvinde siger: »Af og til kan jeg tage mig selv i ikke helt at forstå, hvordan folk klarer at have børn. Hvordan de får det til at hænge sammen, og hvordan de kan holde det ud i hovedet. Det virker, som om mange er under et følelsesmæssigt pres, som jeg egentlig har det ret godt med ikke at skulle ud i. Den der permanent dårlige samvittighed er jeg ikke misundelig på«.

De børnefrie kvinder oplever, at rollen som mor kræver, at man opgiver sin individuelle frihed – kvinder risikerer i rollen som mor at miste sig selv. De børnefrie kvinder ser derfor sig selv som mere uafhængige end kvinder med børn. Som børnefri giver man ikke afkald på noget og kan derfor beholde en klar fornemmelse for egen identitet.

Børnefrihed som alternativ livsstil er mere tillokkende, fordi den tillader en tilværelse med frihed, kontrol, ro og uafhængighed. Et liv, hvor man lettere kan opretholde sig selv som individ med egne interesser og behov.



Det er dog svært at stå i opposition til moderskabet i en verden, hvor argumenter om fortrydelse, ensomhed og tab af kvindelighed fremføres, når en kvinde siger nej tak til børn. Flere børnefrie kvinder oplever, at de ikke bliver troet eller taget alvorlig, når de siger, de ikke vil have børn.

Omverdenen møder ofte deres børnefrihed med udsagn om, at de vil fortryde det eller skifte mening på et senere tidspunkt. Deres ukonventionelle valg er svært for omverdenen at forstå, og kvinderne føler, at de altid skal forklare og forsvare deres valg.

Derfor er det fristende at omdefinere frivillig børnefrihed til ufrivillig barnløshed, fordi det er en mere accepteret grund til ikke at få børn. Kvinderne fortæller om ufrivillighed enten for at undgå konflikter med omgivelserne, eller fordi det er en nem måde at slippe for at forklare.

En børnefri kvinde forklarer: »Den nemmeste måde at affærdige folk på er at sige: ’Vi kan ikke’. Så spørger de ikke mere«. Problemet er dog, at kvinderne hermed ikke opnår accept af deres valg som børnefri, men er tvunget til at forgive at være noget, de ikke er.

Avantgardistisk kvindelighed
Kvinderne fortæller, hvordan valget af børnefrihed indebærer flere overvejelser end valget af moderskabet. Normen om børn gør valget om at få dem ubevidst. Som en børnefri kvinde udtrykker det: »Når man ikke tænker over, om man skal have børn, skal man nok. Det bevidste valg er at lade være med at få nogen«.

Flere af kvinderne fremhæver, at manglende overvejelse og stillingtagen til børnespørgsmålet kan resultere i, at nogle kvinder får børn uden rigtig at ville det. Kvinder glemmer simpelthen at mærke efter, hvad de har lyst til i livet.

En børnefri kvinde fortæller om sig selv, at hun er en uafhængig person, der er god til at sige fra og gøre det, der føles rigtigt, også selv om det betyder et brud med normen:

»Jeg forsøger virkelig at mærke efter, hvad jeg har lyst til. Det er det, livet handler om for mig. At have det godt, følge nogle drømme og have muligheden for at ændre mit liv. Hvilket kan virke meget provokerende på andre«.

LÆS OGSÅModerkulten er en byrde

Kvinder, der har valgt børn fra, oplever, at normen om moderskab dikterer måden at være kvinde på. For dem er livet uden børn et velovervejet valg, der tillader et mere frigjort og uafhængigt liv. På den måde omdefinerer kvinderne børnefrihed fra at være noget afvigende til at være noget særligt.

Børnefrihed bliver udtryk for styrke, mod og selvstændighed – en art avantgardistisk kvindelighed. Avantgarde skal her forstås som noget nyskabende, der udfordrer det etablerede og skaber nye muligheder.

Børnefrie kvinders brud med normen giver plads til en ny livspraksis. Måske er det derfor ikke reelt at sætte lighedstegn mellem moderskab og kvindelighed. Den børnefrie kvinde repræsenterer blot en anden slags kvindelighed.

FACEBOOKBliv ven med Politiken