Man kan måle integration og uddannelse på mange forskellige måder.

I dansk sammenhæng har der de seneste år været en tendens til at fokusere på andelen af 20-24-årige, som er i gang med en uddannelse.

Ud fra dette mål er man nået frem til, at kvindelige ikkevestlige efterkommere nu uddanner sig mere end kvinder med dansk oprindelse.

Andelen af 20-24-årige under uddannelse er således 53 pct. for kvinder med dansk oprindelse, og 54 pct. for kvindelige ikkevestlige efterkommere.

Tallene er ikke forkerte, men man skal være forsigtig med at drage store konklusioner på baggrund af så snævert et mål. For andelen af 20-24-årige under uddannelse fortæller kun en lille del af historien.

LÆS OGSÅIndvandrere vil have lange uddannelser

Vil man sammenligne forskellige gruppers uddannelsesniveau, bør man for det første rette fokus mod afsluttede uddannelser i stedet for igangværende uddannelser. For det andet må man inddrager ældre alderstrin end 20-24-årige.

I Danmark er det ikke usædvanligt, at man er sidst i 20’erne, før man afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som 30-årig har de fleste forladt uddannelsessystemet. Først på det tidspunkt giver det for alvor mening at måle, hvilket uddannelsesniveau forskellige befolkningsgrupper har opnået.

Blandt personer, der var 30 år 1. januar 2011, havde 79 pct. af kvinderne med dansk oprindelse afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse – dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse.

Den tilsvarende andel var blot 61 pct. blandt 30-årige kvindelige ikkevestlige efterkommere. Ud fra dette mål er det tydeligt, at efterkommerne fortsat ligger langt efter. Historien om efterkommerkvinder, der overhaler danskere i uddannelsessystemet, må altså afvises som en myte.

Kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ikkevestlige efterkommere følges ad uddannelsesmæssigt, når de er i første halvdel af 20’erne. Fra 25-års alderen sker der imidlertid et klart skift, hvor uddannelsesniveauet for kvinder med dansk oprindelse stiger kraftigt, mens udviklingen er mere stagnerende for de kvindelige efterkommere.

Slutresultatet er, at man for 30-årige har en situation, hvor rundt regnet otte ud ti kvinder med dansk oprindelse har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det kun gælder seks ud ti kvindelige ikkevestlige efterkommere.

LÆS OGSÅ Festen er forbi for nydanskere i arbejde

Man kan naturligvis indvende, at generationerne, der nu er i første halvdel af 20’erne, vil klare sig bedre, når de er 30 år. Det er muligt, at det vil være tilfældet, og det er også sandsynligt, at den store forskel i 30-åriges uddannelsesniveau vil indsnævres en smule de kommende år.

Ser man isoleret på generationen, der blev født i 1980, kan man imidlertid se den samme tendens. Da 1980-generationen var 23 år – dvs. i 2004 – var andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse med 29 pct. faktisk lidt højere for efterkommerne end for kvinderne med dansk oprindelse.

Herefter udviklede de to grupper sig uddannelsesmæssigt i forskellig takt, og kvinder med dansk oprindelse lå altså som allerede angivet 18 procentpoint højere, da 1980-generationen var blevet 30 år.

Frem til og med 24-års alderen ser det ud, som om ikkevestlige efterkommere tager uddannelser i samme omfang som kvinder med dansk oprindelse.

Det skyldes, at de først og fremmest afslutter erhvervsfaglige uddannelser som f.eks. sosu-uddannelser, som de også begynder tidligt på og afslutter hurtigt. Kvinder med dansk oprindelse tager derimod i højere grad videregående uddannelser, som de både begynder på og afslutter senere.

Det manifesterer sig sidst i 20’erne, hvor forskellen i uddannelsesniveau mellem kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ikkevestlige efterkommere for alvor øges: Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er med 30 pct. den samme for 30-årige kvinder med dansk oprindelse og efterkommere.

Forskellen kommer fra andelen med mellemlange og lange videregående uddannelser, som med 39 pct. ligger 16 procentpoint højere for kvinder med dansk oprindelse sammenlignet med efterkommernes 23 pct.

LÆS OGSÅ Integration med frihed til forskellighed

Selv om kvindelige efterkommere ikke klarer sig bedre eller lige så godt som kvinder med dansk oprindelse, hører det med til historien, at udviklingen har været meget positiv. I 2004 var andelen af 30-årige kvindelige ikkevestlige efterkommere med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse således kun 44 pct., mens den i dag er 61 pct.

En tilsvarende positiv udvikling findes ikke for mandlige ikkevestlige efterkommere. Blandt dem var andelen af 30-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011 kun 44 pct. mod 42 pct. i 2004.

Afstanden op til mænd med dansk oprindelse var 29 procentpoint både i 2004 og i 2011, så det er ikke uden grund, at de positive historier om efterkommeres uddannelse hovedsagelig handler om kvinderne. Men historierne kan altså også blive for positive.