Socialt udsatte er en gruppe i samfundet, der undertiden kommer i fokus, når den politiske debat handler om fattigdom, ulighed og socialpolitik.

Men det er sjældent, at gruppen selv kommer til orde. Nu foreligger den første holdningsundersøgelse, der giver et samlet billede af socialt udsattes holdninger, iværksat af Landsforeningen af Væresteder og brugerorganisationen SVID i samarbejde med videnvirksomheden Public Futures.

Undersøgelsen omfatter 720 brugere af landets væresteder. Værestedsbrugere er en meget forskelligartet gruppe, der omfatter mennesker, som har problemer som misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed, fattigdom og prostitution.

Typisk har de mere end ét socialt problem, og typisk er de på offentlig overførselsindkomst. Men herudover er der store forskelle, blandt andet i forhold til deres personlige historier hvad angår misbrug, afvænning og behandlingssystem.

LÆS OGSÅJoachim B. Olsen: Sociale problemer skyldes ikke mangel på penge

Undersøgelsen giver indsigt i værestedsbrugeres syn på deres egen situation og på social-, beskæftigelses- og velfærdspolitikken.

Samtidig tegner undersøgelsen et billede af gruppens generelle holdninger og værdier i forhold til samfundet og livet – ligesom flere af undersøgelsens spørgsmål giver mulighed for at sammenligne socialt udsattes holdninger med gennemsnitsbefolkningens, for eksempel at socialt udsatte er langt mindre lykkelige end befolkningen som helhed i et land, der ellers altid scorer tårnhøjt i internationale ’lykkemålinger’.

Socialt udsatte mener også i højere grad end den øvrige befolkning, at uheld og/eller uretfærdighed er årsagen til nød i samfundet. Måske ikke overraskende, men så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at gruppen er på linje med befolkningen som helhed i holdningen til, om man selv har indflydelse på, hvordan det går en.

Dette vidner om, at socialt udsatte tager ansvar for deres situation, men også at det ikke er ensbetydende med, at man selv har valgt sin situation.

LÆS OGSÅGlemmer danskerne at yde til fællesskabet?

Der er også nøjagtig lige så mange i gruppen af værestedsbrugere som i befolkningen som helhed, der giver udtryk for at være ’meget stolt’ af at være dansker, nemlig 47 procent. Tilsvarende siger over 80 procent af værestedsbrugerne, at de stemmer til folketingsvalg.

Men de anderledes livserfaringer med en turbulent tilværelse på kanten af samfundet giver sig naturligvis også udslag i markante forskelle: Et afgørende punkt handler om tillid. Kun 46 procent af værestedsbrugerne mener, at ’de fleste er til at stole på’ – mod 75 procent i befolkningen som helhed.

Undersøgelsens måske mest deprimerende budskab er, at værestedsbrugere oplever, at socialt udsatte bliver behandlet dårligere end andre borgere i samfundet.

Det gælder helt generelt, men det gælder især politiet, kommunen og butikker, hvor halvdelen oplever diskrimination. Det gælder også på sygehuset og hos praktiserende læge, hvor det er oplevelsen hos hver tredje, samt hos tandlægen, hvor hver fjerde socialt udsatte oplever diskrimination.

Det strider fundamentalt mod grundværdierne i det danske samfund – ja, mod almenmenneskelige grundværdier. Det er nedværdigende at opleve at blive diskrimineret, og det er måske ikke så mærkeligt, at tilliden til medmennesker og samfundsinstitutioner er lav, hvis man oplever en sådan forskelsbehandling i samfundet og i hverdagen.

Det er faktisk en meget alvorlig kritik af disse institutioner. Er den også rimelig? Det vil hverken butikker, kommuner eller politiet måske mene. Men den er et udtryk for, hvordan værestedsbrugere oplever situationen.

LÆS OGSÅAnsøger om julehjælp: Jeg måtte sluge min stolthed

Den markant lavere tillid til andre generelt og til samfunds centrale institutioner specifikt er et alvorligt problem, og det er uden tvivl en faktor, der er med til at fastholde mange i en dårlig situation. Hvis man ikke har tillid til andre og specielt til dem, der skal hjælpe en i ens dårlige situation, så er det uhyre vanskeligt at indgå i konstruktive relationer.

Manglende tillid er udtryk for dårlige relationer mellem det offentlige og udsatte, og de kan skabe selvforstærkende onde cirkler.

Heri ligger en oplagt opgave for fremtidens socialpolitik: at skabe tillid. Et af problemerne er dog, at der mangler viden om udsattes livssituation, så man undgår, at udsatte mødes med mistro og fordomme af offentlige myndigheder og samfundet.

Kan man heraf udlede, at sociale problemer, fattigdom, afhængighed og ulighed ikke i første række drejer sig om penge, men om menneskelige relationer, sådan som det til tider bliver fremført?

Nej, men undersøgelsen tyder på, at tilbud om økonomisk hjælp kan være en vigtig hjælp i den aktuelle situation, men også at der er brug for at opbygge tilliden mellem det offentlige og værestedsbrugere, når man skal hjælpe folk ud af den aktuelle situation og videre i livet.