Den gode nyhed fra det netop overståede klimatopmøde i Durban er, at EU, Norge og Schweiz blev enige om at tage en ny periode med Kyotoprotokollen, og at Kina, Indien og USA nu har accepteret en køreplan for, hvornår der skal indgås en global, juridisk aftale om reduktion af drivhusgasser i atmosfæren.

Den dårlige nyhed er, at køreplanen giver verdens store forurenende lande ni år mere til at blive enige om, hvor meget de hver især skal reducere udledningen af drivhusgasser.

Det er alt, alt for lang tid med den hast, som klimaforandringerne udvikler sig i. Hvis vi ikke knækker kurven for den globale udledning af drivhusgasser inden 2015, betyder det med sikkerhed, at vi må vinke farvel til muligheden for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader.

LÆS OGSÅKlimatopmøde: I-lande forlænger Kyotoaftalen

Det globale klimapolitiske tomrum frem mod 2020 gør det mere aktuelt end nogensinde, at vi styrker indsatsen for at sikre betydelige reduktioner af drivhusgasudledningen gennem en ambitiøs klimapolitik i Danmark og EU.

Den vigtigste udfordring i 2012 bliver derfor at få en vidtgående dansk og europæisk klimaindsats på sporet.

Ikke fordi det betyder det store i forhold til det samlede globale udslip af drivhusgasser, men fordi vi skal vise verden, at en grøn omstilling af samfundet ikke alene er mulig, men faktisk er opskriften på at skabe ny fremdrift i økonomien og beskæftigelsen samt øget livskvalitet for borgerne.

Forudsat at energiaftalen er faldet på plads i starten af året, vil de vigtigste udfordringer i 2012 være:

•At få vedtaget en dansk klimalov, der sikrer, at de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer – bygninger uden for fjernvarmeområderne, transportsektoren og landbruget – bidrager effektivt til at mindske landets udslip af drivhusgasser.

•At finde finansiering til den nødvendige omstilling, som typisk vil være meget investeringstung i starten og først give økonomiske gevinster på sigt.

•At udnytte det danske EU-formandskab til at få EU’s kvotehandelssystem på ret kurs igen og få grøn omstilling ind som et centralt mål i reformen af EU’s landbrugspolitik, EU’s budget og EU’s køreplaner for energiproduktion, energieffektivisering og ressourceeffektivitet.

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen i 2012 vedtage en klimalov, der – inspireret af den britiske og skotske klimalov – skal stadfæste målsætningen om Danmarks 40 pct. reduktion af drivhusgasser i 2020 og sikre, at der foretages årlige vurderinger af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor.

For at leve op til målene kræves en bred indsats i forhold til energiforbruget i virksomheder og husholdninger, transport og landbrug, og hvis det skal lykkes at håndhæve regeringens klimamålsætning, skal den fra start tænkes ind i udformningen af både vækstpakker, skattepolitik, socialpolitik osv.

Mange undersøgelser viser, at reduktioner i landbrugssektoren er blandt de mest effektive og billigste reduktionsmetoder, vi har. De største udfordringer i landbruget er at få genoptaget en løbende reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser, hvor der de sidste ti år ikke rigtig er sket noget.

Et af virkemidlerne er at udtage de marker, hvor udledningen af drivhusgasser er særlig høj, men også aktivt at styrke natur og skovrejsning og -dyrkning.

LÆS OGSÅForskere: Klimamål er farligt tæt på det umulige

I transportsektoren er hovedudfordringerne at få el fremmet som det primære drivmiddel, hvad enten vi taler biler eller tog, at afkoble den stigning, der er i udledningen fra varetransporten, og naturligvis at sikre en billig og attraktiv offentlig transport.

På bygningsområdet er det en udfordring at få energiforbruget i bygningerne til at spille sammen med de stadig større mængder vedvarende energi, hvilket bl.a. vil sige, at el og varmepumpeteknologi skal fremmes mest muligt.

Regeringen vil i 2012 også komme med konkrete forslag til finansieringen af de tiltag, der skal realisere målsætningen om 40 procents reduktion af drivhusgasser. Ifølge Concito’s beregninger vil investeringsbehovet for denne målsætning være omkring 80 mia. kroner i perioden 2012-2020 eller ca. 10 mia. om året.

Concito har allerede peget på Danmarks sorte guldåre ude i Nordsøen, som med fordel kunne bruges på finansiering af den grønne omstilling.

Derudover bør der arbejdes på at etablere flere offentlig-private samarbejder, hvor pensionsselskabernes store pengetanke kommer i spil til gavn for den grønne omstilling, og staten går ind som garantistiller, hvis investeringerne ikke kommer hjem igen.

1. januar overtager Danmark EU-formandskabet. Her bliver en af de vigtigste klimapolitiske udfordringer at få kvoteprisen i EU’s kvotehandelssystem (ETS) op på et niveau, hvor prissignalet gør en reel forskel.

LÆS OGSÅPolitikerne roser klimaaftale - det gør miljøorganisationer ikke

Dette kan enten gøres ved at hæve EU’s reduktionsmålsætning til 30 pct. eller gennem en politisk beslutning om at tage kvoter ud af systemet. Derudover er det afgørende at få ambitiøse klimahensyn ind i reformen af EU’s landbrugspolitik, EU’s budget og EU’s køreplaner for energiproduktion og -effektivisering.

Danmark kan ikke løse klimaudfordringen alene, men 2012 bliver et helt afgørende år i forhold til at komme på rette spor med den grønne omstilling.

I kraft af Danmarks EU-formandskab vil der desuden være ekstra gode forudsætninger for, at indsatsen vil inspirere og smitte af på andre lande.