Det kræver kvalificeret ledelse, når skolerne skal nå de ønskede resultater.

Hvad enten det drejer sig om at få lærerne til at samarbejde eller skabe en bedre dialog med forældrene. Selv målt i forhold til elevresultater spiller skoleledelserne en stor rolle. Internationale undersøgelser viser, at elever klarer sig bedre fagligt og socialt på de skoler, hvor ledelsen er synlig og tydelig.

Men hvad kræver god skoleledelse? På den ene side solid viden og indlevelse i skolens kerneydelse: Hvordan kan lærere gennem undervisning og andre aktiviteter sikre, at eleverne lærer mest muligt fagligt og socialt.

På den anden side et mere analytisk og distanceret blik: Hvis skolen nu skal lære elever mest muligt, hvordan skal den så organiseres og ledes. Uddannelsesmæssigt kunne det være en læreruddannelse kombineret med en diplom- eller masteruddannelse i ledelse og organisation.

Vi har for nylig afsluttet en række undersøgelser, som kan belyse skolelederens kompetencer nærmere. En skoleleder skal have personlighed i form af empati og viljestyrke, men også pædagogisk-didaktisk indsigt og erfaring.

Lederen må have praktiske og teoretiske kompetencer, når det gælder didaktik, pædagogik og psykologi – samt grundlæggende indsigt i de mål, arbejdsmetoder og evalueringsformer, som anvendes i skolens undervisning.

I en OECD-rapport om god skoleledelse peges der på, at skolelederne spiller en central rolle i at forbedre skolens resultater ved at påvirke lærernes motivation. Følgelig er skoleledere nødt til at spille en meget aktiv rolle ved at observere og evaluere lærerpræstationer.

Det understøttes af international forskning fra f.eks. New Zealand: Højt præsterende skoler er kendetegnet ved synlige skoleledere, der stiller tydelige krav og forventninger til deres lærere. Derfor er skoleledelse noget andet end andre ledelsesformer, som vi kender fra traditionelle managementteorier.

LÆS OGSÅAlle børn er alles børn

Ledelse, der sigter mod at forandre organisationer og institutioner, lægger traditionelt set vægt på vision og inspiration.

Begge dele er væsentlige, hvis skoler skal forandres i forhold til nogle nye målsætninger, men generelle ledelsesteorier kan ikke uden videre overføres til skoleledelse. Det skal kombineres med pædagogisk ledelse, hvor vægten er på at opstille klare pædagogiske mål, udarbejde læseplaner samt evaluere lærerne og deres undervisning.

Ud over indblik i det skolefaglige har gode skoleledere organisatoriske kompetencer. De leder en personalegruppe, der i mange tilfælde ønsker at være selvledende. Lærerne vil lede undervisning. De tager ansvar for klassen og for arbejdet i deres lærerteam, og sådan skal det også være.

Men som alle øvrige medarbejdere er lærere forskellige. Man kan dårligt adskille lærernes undervisning fra deres person. Nogle er stærke i deres undervisningsfag, men har problemer med at få ro i klassen. For andre forholder det sig omvendt.

Hvis man skal have det optimale ud af disse lærerkræfter, skal skolelederen have et analytisk blik på organiseringen: Hvordan sammensættes de bedste lærerteam, så de forskellige kompetencer bringes i spil og supplerer hinanden.

Forskningen viser, at organiseringen i lærerteam er afgørende for lærernes faglige og sociale udvikling. Derfor er skoleledelse også teamledelse. Men skoleledelsen skal også sparre fagligt med disse team.

Netop fordi lærerne er forskellige, og fordi skoler har forskellige faglige ressourcepersoner som læsevejledere og AKT-lærere, PPR mv., skal skolelederen være i stand til at organisere samarbejdet på tværs af lærerkollegiet. De faglige ressourcepersoner skal bruges på tværs af klasser og lærerteams, så deres ekspertiser udnyttes.

Men disse organisatoriske greb fungerer kun, hvis de ledsages af en skolefaglig dagsorden.

Et lærerteam fungerer kun, hvis de har en dagsorden, der vedrører skolens pædagogiske praksis; og inddragelse af de faglige ressourcepersoner og eksterne støtteapparater fungerer kun, hvis det relaterer sig til, hvordan de kan bidrage til at fremme elevers faglige og sociale læring.

Den viden, der skal til for at gå ind og coache, sparre, vejlede og lede i de situationer, er skoleledernes vigtigste ressource. De skal have indsigt i kulturen og strukturen på skolen for at kunne gribe ind med passende forstyrrelser. Ledere uden den gefühl eller tæft vil være som elefanter i en glasbutik.

Som det fremgår, er det en stor opgave at være skoleleder, så hvad er der brug for foruden de nødvendige efteruddannelsesmuligheder? Som lærerne har også skoleledere brug for et team at sparre med.

LÆS OGSÅDebattører: Drop klagesangen om folkeskolen, Politiken

I nogle kommuner, på nogle skoler, er der ledelsesteam med pædagogiske og administrative ledelsesfunktioner, men skoleledelserne efterspørger netværk på tværs af skoler, hvor de kan sparre med andre ledelser i forhold til at udvikle deres organisatoriske og analytiske blik.

Skoleledere har brug for at lede gennem andre ledere. Det kan teamledere og afdelingsledere. De har også brug for at lede gennem faglige ledere som læsevejledere. Skoleledere efterspørger kompetencer i disse former for ledelse og organisering.

Men vigtigst: de skal vide noget om skolens kerneydelse, nemlig undervisning, og de skal være så tæt på den, at de kan kigge lærerne over skuldrene.