Danskerne bruger i gennemsnit 50 minutter hver dag på at køre bil, tage toget eller bussen, flyve, sejle, cykle eller gå fra et sted til et andet.

Transport er en integreret del af vores daglige aktiviteter: arbejde, uddannelse, indkøb, fritidsaktiviteter og socialt samvær mv.

Et velfungerende transportsystem er derfor en nødvendighed for mange danskeres livsstil. I international målestok har Danmark alt i alt en god transportinfrastruktur, der sikrer befolkningen høj mobilitet.

Problemer med trængsel
Udbygningen af veje, jernbaner og flytrafikken gennem de seneste hundrede år har gjort det muligt at komme hurtigt på kryds og tværs af landet.

Og dette udnytter vi i stigende grad.

Men de sidste 10 år har vi oplevet et fald i fremkommeligheden på grund af trængsel. Hidtil har problemerne mest været om morgenen og sidst på eftermiddagen i og omkring de store byområder, hvor mange trafikanter sidder i kø til og fra arbejde og indkøb.

Desværre er der ingen enkelt snuptagsløsning på trængslen. Infrastrukturkommissionen konkluderede, at det vil kræve omfattende investeringer i de kommende år, hvis vejkapaciteten fremover skal kunne følge med den forventede kraftige stigning i efterspørgslen.

Politikerne vil næppe være i stand til at finde alle nødvendige de mange milliarder på de offentlige budgetter, så der er udsigt til, at trængselsproblemerne vil vokse både til en større del af døgnet og til større dele af vejnettet.

Bedre trafikafvikling
Derfor må det være en del af en ansvarlig politisk indsats over for trængslen at sikre, at det eksisterende vejnet udnyttes optimalt.

Det betyder, at trafikefterspørgslen reguleres i spidsbelastningen for at undgå, at det hele sander til, fordi trafikken ikke overstiger kapaciteten.

Et stort flertal i Folketinget har i transportaftalen i januar taget principbeslutning om at indføre en GPS-baseret kørselsafgift i løbet af en årrække til gengæld for en sænkning af registreringsafgiften.

Gevinsten vil først og fremmest være en bedre trafikafvikling med færre og mindre forsinkelser, som omregnet til penge løber op i milliarder hvert år, men også færre uheld og mindre miljøbelastning.

Teknologisk set kan det lade sig gøre, og flere andre lande er på vej i samme retning. Men det er endnu usikkert, hvad et driftssikkert og fair system vil koste, og hvor høj betalingen skal være for at afhjælpe trængslen.

Samfundsøkonomisk overskud
En analyse af et tilsvarende system i Holland har påvist et stort samfundsøkonomisk overskud.

Fordelene vil nok være mindre i Danmark, hvor trængslen ikke er så omfattende.

Til gengæld vil vi kunne spare nogle af udviklingsomkostningerne, hvis vi afventer de hollandske erfaringer.

Forholdet mellem gevinsterne og omkostningerne, det såkaldte B/C-forhold, vil ligge mellem 1 og 2 baseret på foreløbige beregninger for Danmark.

Giver man 1 krone ud, får man altså mellem 1 og 2 kroner igen.

Gevinsten ved et trængselsafgiftssystem opnås ved en bedre fremkommelighed, fordi nogle bilister vælger andre tidspunkter, andre ruter, færre ture eller at benytte den kollektive trafik (eller cykel) i stedet.

Et trængselsafgiftssystem vil derfor øge behovet for og dermed lønsomheden af investeringer i bedre kollektiv trafik.

Men for at få en overflytning af bilister, der reducerer trængslen, må fokus være på pendlertrafikken i spidsbelastningen. Og der vil fortsat være behov for udvidelser af vejenes kapacitet.

Den menneskelige faktor
Trafikken har desværre også skyggesider – hvilket ofte er roden til en ophedet debat om transportpolitikken.

En af de bedrøveligste er, at der årligt dræbes 3-400 personer, og at flere tusinde kommer til skade i trafikken. Den menneskelige faktor spiller her en central rolle: Hastighedsoverskridelser, spirituskørsel og manglende sikkerhedsselebrug er medvirkende årsag i en meget stor andel af ulykkerne.

Det svage led i indsatsen over for disse ulykker ligger i intensiteten af politiets kontrolindsats, fordi den oplevede risiko for at blive opdaget i dag er meget lille.

Baseret på udenlandske undersøgelser vil B/C-forholdet ligge mellem 1½ og 6 for en markant forøgelse af politiets kontrolindsats.

Et af de omkostningseffektive virkemidler er intensiv brug af automatisk hastighedskontrol, populært kaldet stærekasser.

Et andet betydeligt potentiale ligger i avanceret sikkerhedsudstyr i bilerne, som man kan lette afgifterne på.

Det kan i fremtiden f.eks. også være avancerede systemer, der griber aktivt ind i førerens kørsel. Det er i hvert fald en debat værd, om vi i dag har den rette afvejning mellem antallet af trafikdræbte og reguleringen af trafikanter.

Et kig i krystalkuglen
Til sidst kommer man ikke uden om at nævne nedbringelsen af klimagasudslippet, hvor transportsektoren nok er der, hvor denne udfordring er vanskeligst både på kort og lang sigt.

Et kig i krystalkuglen i dag ligner en fremtid med eldrevne biler på strøm fra vedvarende energikilder. Men vejen til fremtiden skulle brolægges med en omfattende forsknings- og udviklingsindsats.

På kort sigt er et af dilemmaerne, at mange af virkemidlerne i transportsektoren har høje omkostninger sammenlignet med andre sektorer.

Det gælder ikke mindst tiltag, der regulerer transportadfærden.

I det lys er det paradoksalt, at bilindustrien har udviklet energieffektive teknologier, som bilkøberne ikke vil betale for – til trods for at brændstofbesparelsen i løbet af få år kan betale og forrente meromkostningerne ved bilkøbet.