Fattigdommen har gennem en længere årrække været stigende i Danmark, men debatten om fattigdom herhjemme strander ofte på uenigheden om, præcis hvordan fattigdom skal opgøres.

Det er da heller ikke helt simpelt at blive enige om en definition af fattigdom, selvom en officiel dansk fattigdomsgrænse er ønskværdig. I mangel af en officiel fattigdomsgrænse må man ty til andres definitioner af fattigdom.

Uanset om man bruger OECD’s fattigdomsmål, EU’s fattigdomsmål, kun ser på langvarigt fattige, udelader studerende fra gruppen eller tager studerende med, er antallet af fattige steget siden 2001. Tilsvarende, hvis man ser på den generelle økonomiske ulighed, er forskellen mellem rig og fattig vokset.

LÆS OGSÅNyt mål for 2010: færre fattige i Danmark

Der kan altså ikke være tvivl om, at uligheden og omfanget af fattigdom er steget i Danmark igennem de seneste år.

Samtidig med at antallet af fattige er steget, er også antallet af børn, der bor i familier ramt af fattigdom, steget. Børn, der lever i fattige familier, er blandt de mest udsatte, og der er stor risiko for, at den negative sociale arv bliver sværere at bryde, når barnet vokser op i en fattig familie.

Har familien ikke råd til eksempelvis en pc og internetforbindelse, har barnet ikke samme forudsætninger for at klare sig lige så godt i skolen som klassekammeraterne.

Det kan samtidig være svært for den fattige familie at få råd til, at barnet kan deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med de andre børn. Dermed kommer det fattige barn på endnu længere afstand af sine jævnaldrende.

Værst i yderkantskommunerne
Ser man udelukkende på børn, der lever i familier ramt af fattigdom i mindst tre år i træk, har man skåret helt ind til benet til de allermest fattigdomsramte børn. Måles denne gruppe ud fra OECD’s fattigdomsmål, og udelades familier, hvor en eller begge forsørgere er studerende, er omkring 11.000 børn i Danmark ramt af længerevarende fattigdom.

Bruger man EU’s fattigdomsgrænse eller inkluderer studerende, er gruppen endnu større. Antallet af langvarigt fattige børn er nærmest vokset eksplosivt i løbet af fem år, og samlet er antallet af børn, der lever i familier ramt af længerevarende fattigdom, steget med 65 pct. på fem år.

Hertil kommer, at der er en skæv geografisk variation i, hvor børnene ramt af længerevarende fattigdom bor. Det er specielt yderkantskommuner, der er hårdt ramt, og specielt kommuner i Nordjylland er udsatte. Ud af de ti kommuner med den største andel længerevarende fattige børn ligger de fem i Region Nordjylland.

Ud over yderkantsområderne har Københavns Kommune også relativt mange børn ramt af langvarig fattigdom og kommer lige uden for topti over kommuner med den største andel af langvarigt fattige børn.

I den anden ende af skalaen finder vi en række sjællandske kommuner. De ti kommuner med den mindste andel af langvarigt fattige børn er alle kommuner i området omkring hovedstaden.

Det er samtidig værd at bemærke, at der er en meget stor forskel på andelen af langvarigt fattige børn imellem kommunerne. Mens over 2 pct. af børnene på Langeland, i Tønder og Jammerbugt er ramt af langvarig fattigdom, er der stort set ingen børn ramt af langvarig fattigdom i f.eks. Dragør, Glostrup og Solrød.

Farlig skævvridning
Vi taler altså om en skævvridning af Danmark, hvor yderkantskommuner i højere grad bliver ramt af længerevarende fattigdom, mens mange kommuner omkring hovedstaden har meget få fattige.

Det omvendte billede gør sig gældende, når man ser på, hvor de rigeste bor. Her er det de nordsjællandske kommuner, der har flest rige familier, mens de rigeste er sjældne i yderkantskommunerne.

I den forbindelse er det vigtigt at holde for øje, at der er en række tiltag fra regeringens side, der har bidraget til at øge uligheden i Danmark. I bunden af samfundet har man indført kontanthjælpsloft, 450-timers reglen, starthjælp og introduktionsydelse, som er målrettet til at reducere ydelserne for de dårligst stillede.

I toppen af samfundet fokuseres der omvendt på belønning. Alene næste år bliver der delt 17 mia. kr. ud i skattelettelser, hvoraf de 10 pct. rigeste af danskerne alene får over 7 mia. kr.

Tiltag, der alle bidrager til den øgede polarisering i Danmark: større forskel mellem rig og fattig og større forskelle mellem yderkantsområderne og kommunerne omkring hovedstadsområdet.

Skal problemet med stigende fattigdom og tiltagende polarisering bremses, er der først og fremmest behov for at erkende problemet.

LÆS OGSÅ Fattigdom har mistet sin sexappeal

Her vil en officiel fattigdomsgrænse være et skridt i den rigtige retning, fordi en sådan vil kunne bidrage til at skabe opmærksomhed omkring den voksende fattigdom.

I forlængelse heraf er der brug for at diskutere løsninger på den længerevarende fattigdom i yderkantsområderne, herunder afskaffelse af de politisk bestemte lavindkomstordninger som kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450timers reglen, der er med til at skabe fattigdom.