Stemmer de irske vælgere nej til Lissabontraktaten, spænder de ben for deres egne garantier for neutralitet, siger dansk EU-ekspert.
Foto: Niall Carson/AP

Stemmer de irske vælgere nej til Lissabontraktaten, spænder de ben for deres egne garantier for neutralitet, siger dansk EU-ekspert.

Analyse

Analyse: På fredag afgøres EU’s fremtid

Hvis irerne på fredag stemmer nej til Lissabontraktaten, sætter de endnu en gang europæerne på pinebænken, skriver EU-ekspert.

Analyse

Den irske folkeafstemning 2. oktober bliver hårrejsende at følge for såvel tilhængere som modstandere af Lissabontraktaten.

Nejsiden har fået store indrømmelser, og der er ingen Plan B ved et nej.

Spørger man afstemningens hovedpersoner – de irske vælgere – handler det derfor ikke så meget om traktaten, men om Irlands fremtid som nation, og om landet fortsat skal være i hjertet af Europa.

De fleste er sikre: Enten stemmer Irland ja til traktaten på fredag, eller også må de melde sig ud af EU.

Dødsstød til Lissabontraktat
Men selv om mange irere er overbeviste om, at de vil blive smidt ud af den union, der siden 1973 har pumpet massevis af euro ind i landet, så er det et højst usandsynligt udfald.

Et irsk nej giver snarere det sidste dødsstød til den otte år gamle Lissabontraktat. Det vil gøre det muligt for Tjekkiets og Polens EU-skeptiske præsidenter at fastholde deres afvisning af traktaten og legitimere en britisk folkeafstemning, som med garanti vil ende med et nej.

Det mest påfaldende ved folkeafstemningen er imidlertid, at et nyt irsk nej paradoksalt nok vil modarbejde de irske EU-skeptikeres højeste ønsker. Det stiller den irske nejside i et svært dilemma.

Efter irernes nej til Lissabontraktaten i 2008 nedsatte den irske regering nemlig en undersøgelseskommission for at finde ud af, hvorfor folk stemte, som de gjorde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bange for at miste indflydelse på abortpolitik Ser man på nejvælgernes begrundelser for at stemme nej første gang, sagde 74 pct. af vælgerne, at de var bekymrede for, at traktaten ville true Irlands neutralitet.

Andre frygtede, at traktaten ville reducere Irlands beføjelser i etiske spørgsmål som abort. To tredjedele af de irske nejvælgere frygtede, at traktaten ville underminere Irlands mulighed for selv at bestemme sin skattepolitik.

Netop spørgsmål om neutralitet, abort og skat er blevet imødekommet gennem særlige erklæringer, som den irske regering har forhandlet på plads efter nejet, og som skal træde i kraft med Lissabontraktaten. Her står en præcisering af Irlands neutralitet, der indebærer, at irerne selv bestemmer, om de vil deltage i militære EU-operationer.

Desuden slår erklæringerne fast, at traktaten ikke påvirker medlemslandenes familieretlige lovgivning, herunder aktiv dødshjælp, abort og homoseksuelle ægteskaber. Endelig garanteres det, at EU ikke kan regulere skattepolitikken. Alle garantier, som forsvinder ved et irsk nej. Så er man blot tilbage til Nicetraktaten – uden irske protokoller.

Irsk europapolitik kan blive endnu mere selvmodsigende. Undersøgelsen viste desuden, at udsigten til at miste en irsk kommissær var noget, der bekymrede hele 82 pct. af nejsigerne. Selv om kommissærerne er sat i verden for at fremme den fælles europæiske interesse, mener de fleste, at det er vigtigt at have deres ’egen’ kommissær.

Et nej vil imidlertid betyde, at Irlands krav om, at hvert land beholder sin kommissær, ikke kan opretholdes. En kommissær per land er ellers en betingelse, som den irske regering møjsommeligt – og til Tyskland og Frankrigs store fortrydelse – har fået indført som ’betaling’ for en ny folkeafstemning efter nejet i 2008.

Vigtigere afstemning end i 2005
Hvis Lissabontraktaten afvises i Irland, fortsætter EU med den nuværende Nicetraktat, der siger, at den nye kommission skal reduceres, formentlig med en rotationsordning, hvor de små lande ikke altid er repræsenteret.

Men selv om irerne skulle stemme ja, hvilket meningsmålingerne peger på, er EU’s fremtid langtfra afgjort. Fire lande kan stadig stikke en kæp i hulet. Det tjekkiske parlament har godkendt traktaten, men den EU-skeptiske præsident Václav Klaus nægter at skrive under før den irske afstemning. Polens præsident Lech Kaczynski mener også, det er »meningsløst« at underskrive, så længe irerne ikke har stemt.

I Tyskland er det ikke præsidenten, men den magtfulde tyske forfatningsdomstol, der har suspenderet ratifikationsprocessen trods parlamentets godkendelse. Endelig truer de konservative i Storbritannien med en folkeafstemning, hvis eller når den velformulerende David Cameron overtager regeringen fra den pressede Gordon Brown.

Irlands folkeafstemning vil dermed påvirke EU’s fremtid langt mere end de franske og hollandske afvisninger af forfatningstraktaten – Lissabontraktatens forgænger – i 2005. Hvis irerne frabeder sig Lissabon endnu en gang, vil EU’s ambitioner om at få 27 medlemslande til at samarbejde mere effektivt og udvikle en fælles udenrigspolitik med en EU-udenrigsminister og mere indflydelse til Europaparlamentet lide skibbrud.

Tvivlsomt om Cameron tør isolere sig

Det er dog svært at forestille sig, at polakkerne og tjekkerne holder fast i modstanden, hvis Irland siger ja.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både Václav Klaus og Lech Kaczynski har lovet at skrive under på traktaten, hvis irerne godkender, men det kan tage både uger og måneder efter den irske folkeafstemning. Kun få tror, at Tyskland – en af hovedarkitekterne bag traktaten – vil blokere efter en irsk godkendelse.

I så fald er der kun briterne tilbage, og selv om Cameron har slået sig op på at være EU-skeptisk, er det et åbent spørgsmål, om han tør udsætte sig selv for total politisk isolation i Bruxelles ved at være den, der personligt sænkede Lissabontraktaten. Der er altså fortsat spænding om Lissabontraktatens og dermed EU’s skæbne – også selv om Irland siger ja 2. oktober.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce