Lindring. »I kunsten kan vi finde nye veje, når de gamle lukker til, og finde os selv på ny i en verden, som forandrer sig«, skriver overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg. Især for patienter med psykiske lidelser har dette en stor effekt.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Lindring. »I kunsten kan vi finde nye veje, når de gamle lukker til, og finde os selv på ny i en verden, som forandrer sig«, skriver overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg. Især for patienter med psykiske lidelser har dette en stor effekt.

Analyse

Pensler kan være den nye pille

Når mennesker med psykiske sygdomme får hjælp til at udtrykke sig kunstnerisk, får de det bedre.

Analyse

At skabe kunst er i sin essens at skabe noget, som ikke før har eksisteret. Dermed rækker skabende kunstterapi ud over traditionel psykoterapi, som fokuserer på at håndtere eller ændre eksisterende psykiske symptomer og problemer.

Det nyskabende sættes i centrum i stedet for samtalen. Det betyder, at man ikke fokuserer på at forstå eller løse problemerne, men i stedet retter opmærksomheden mod at skabe noget andet: et billede, et værk.

I processen er det ikke kun noget materielt, der bliver skabt – et lærred med maling – det er også mening og sammenhæng. Og især for den, der har malet billedet, giver det en fornemmelse af identitet.

Men på et førsprogligt niveau. Kunst taler nemlig gennem sanserne og påvirker os derfor, uden at vi med vores sproglige bevidsthed behøver at forklare eller forstå det.

Erik lider af skizofreni. Hans liv er præget af angst og ofte også paranoide symptomer. Disse invaliderende symptomer kan forstås som sygdommens påvirkning af bevidstheden. Man kan se det som en svækkelse af selvbevidstheden, vel at mærke den del af selvbevidstheden, som er umiddelbar og ikke sprogligt formidlet.



Det er den selvbevidsthed, som gør, at vi ved, hvem vi er, og ejer vores egne tanker og følelser. Når skizofrenien angriber hjernen, kan denne primære selverfaring krakelere. Patienterne bliver i tvivl om, hvem eller hvad de er. Det gør verden usikker og sætter gang i udvikling af psykotiske symptomer.

Når Erik maler, glider hans psykotiske univers væk til fordel for et engagement i billedet. Han bliver optaget af farverne og motivet. Han blander farver og er i bevægelse. Han søger mening i sine små og store valg: mere blå dér, nej, det var for meget ...

I denne selvforglemmelse kommer han til sig selv. Det er ham, der maler, og han ser resultatet af det: sit maleri. Han bliver synlig for sig selv og andre, og selve det forhold mindsker hans angst og symptomer. Han kommer simpelthen mere til stede i verden og skaber noget, som han finder meningsfuldt.

Patienter skaber billeder, som åbner for nye tanker om dem selv eller deres liv



Andre patienter skaber billeder, som åbner for nye tanker om dem selv eller deres liv. Og her kan billederne bedre end sproget fastholde nuancer og paradokser, som kan være umulige at udtrykke sprogligt.

»Sådan er mit liv«, kan en patient sige om et billede og have en oplevelse af at forstå mere; at noget giver mening, som ikke før gav mening, også selv om det ikke kan siges med ord.

Nogle patienter maler billeder for at skabe form i følelser eller fornemmelser. Karen var f.eks. meget vred, og i stedet for at det gjorde hende angst og psykotisk, malede hun et bloddryppende arrigt billede. Hun følte, hun kunne placere vreden i billedet og dermed forholde sig til følelsen i stedet for at blive helt oversvømmet af den.

LÆS OGSÅ

Disse forskellige måder at male på bidrager alle sammen til at give en stærkere selverfaring. En mere sikker fornemmelse af, hvem jeg selv er, hvad jeg er og indeholder af tanker og følelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er derfor, at den skabende kunstterapi kan mindske de psykotiske symptomer hos mennesker med skizofreni og skabe mere ro og stabilitet for mennesker, der lider af borderline personlighedsforstyrrelse.

Forskningen ikunstterapi er meget sparsom. Dels fordi det er et ret nyt felt, og fordi det er uhyre komplekst at forstå. Men også fordi forskningsbevillingerne satser på mere sikre kort.

Og det er ærgerligt, for den forskning, der er udført, viser, at der er et stort uudnyttet potentiale i brugen af kunstterapi inden for en hel række områder; mennesker udsat for traumer, kriminelle, demensramte og alvorligt fysisk syge for blot at nævne nogle få af de mange anvendelsesområder.

Det særlige ved den skabende kunstterapi er, at det lægger vægt på kunsten og derfor ikke fortolker værkerne psykologisk



Baggrunden for, at det hjælper så bredt, er måske, at den skabende kunstterapi bringer mennesker ind i en kunstnerisk skaben, som er essentiel for alle mennesker – især i krisesituationer.

Fordi kunsten kan bringe form i næsten ubærlige følelser og skabe skønhed og håb, hvor alt håb synes ude. I kunsten kan vi finde nye veje, når de gamle lukker til, og finde os selv på ny i en verden, som forandrer sig.

Det særlige ved den skabende kunstterapi er, at det lægger vægt på kunsten og derfor ikke fortolker værkerne psykologisk. Værket ses altså ikke som en repræsentation af kunstneren, men som noget nyt.

LÆS OGSÅ

Den mere traditionelle analytiske kunstterapi, hvor værkerne analyseres, kan nemlig let komme til at bremse den kunstneriske udfoldelse. Den skabende kunstterapi er altså en terapi, som helt foregår på kunstens præmisser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan gøre den vanskelig at styre, men ikke mere vanskelig, end at det uden videre vil kunne gives som tilbud i vores psykiatriske afdelinger, hvis den politiske vilje var til stede.

Skal kunstterapi bruges mere i psykiatrien i Danmark, kræver det, at vi kan uddanne kunstterapeuter på højt niveau og sikre en fortsat udforskning af de store potentialer. Det kalder på en universitetsbaseret kunstterapiuddannelse, som de har i mange af vores nabolande.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce