Stordriftsmani. For 50 år siden havde man 200.000 brug, i 1990 80.000 brug og i dag ca. 40.000 brug. Antallet af heltidsbrug er procentvis faldet endnu mere
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Stordriftsmani. For 50 år siden havde man 200.000 brug, i 1990 80.000 brug og i dag ca. 40.000 brug. Antallet af heltidsbrug er procentvis faldet endnu mere

Analyse

Små landbrug er bedre end store

Der er blevet markant færre familielandbrug og markant flere industribrug i Danmark.

Analyse

Der er siden 1960 sket en voldsom strukturændring inden for dansk landbrug.

For 50 år siden havde man 200.000 brug, i 1990 80.000 brug og i dag ca. 40.000 brug. Antallet af heltidsbrug er procentvis faldet endnu mere, således at der i dag kun er 13.000 heltidsbrug. Det har haft voldsomme konsekvenser for livet i landdistrikterne.

At der er visse størrelsesøkonomiske fordele i landbruget, er en given ting. De små husmandsbrug, man havde før, er alt for små til at kunne give en rimelig indkomst uden en hovedindkomst fra beskæftigelse uden for bedriften.

At mange af dem har udviklet sig til deltids- og fritidsbrug, er positivt.

Der har gennem årtier bredt sig den opfattelse, at når der var økonomiske problemer – og dem har der været mange af – så var løsningen at blive større.



Problemet i dag er, at det, man kan kalde familiebruget, dvs. de brug, der kan ernære 1-2 helårsarbejdere, er i færd med at blive erstattet af såkaldte industribrug med mange ansatte, ikke mindst ufaglært arbejdskraft fra udlandet.



Udviklingen hen imod industribrug har været mulig i de sidste 10-15 år på grund af ændringer i landbrugslovgivningen. I praksis er der ikke længere grænser for, hvor stort et brug kan blive.

Der er åbnet op for, at selskaber kan eje landbrug. Der er ikke længere krav om harmoni mellem arealstørrelse og husdyrhold. Der er ikke længere bopælskrav.

Det er imidlertid en uheldig udvikling, fordi landbruget ikke lever op til de ønsker, man kan stille fra samfundets side.

Der er alvorlige problemer med de produktionsmetoder, der følger med de store landbrug.

Hertil kommer, at landbrugene i dag er så store og så kapitalkrævende, at unge, der måtte være interesseret i landbrug, ikke har en jordisk chance for at overtage brugene.

Det er også derfor, der er åbnet op for, at selskaber kan overtage landbrug. Tilgangen af interesserede unge til landbruget er meget lille. Dette er et ganske alvorligt problem, idet et erhverv uden ungdom er et døende erhverv.

Hvad har været drivkraften bag udviklingen inden for landbruget? En meget væsentlig faktor har været dogmet om ubegrænsede størrelsesøkonomiske fordele.



Der har gennem årtier bredt sig den opfattelse, at når der var økonomiske problemer – og dem har der været mange af – så var løsningen at blive større.

Jo større landbruget blev, jo mere effektivt ville det være, og jo mere ville man tjene. Man har ikke i tilstrækkelig grad tænkt på omkostningsbesparelser, bedre driftsledelse og mere produktudvikling som vejen ud af kriserne.

EU’s landbrugsordninger har bidraget til udviklingen. EU’s landbrugspolitik har favoriseret de store brug, således at de store brug har haft bedre muligheder for at opkøbe ledig jord og ledige ejendomme, end de mindre brug har haft. Landbrugsordningerne har været med til at give en falsk tryghed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kom der en krise, ville man få støtte. Derfor har man ikke realistisk vurderet de risici, der er særligt udtalte, når man har meget store brug.

Når man ser bort fra landbrugsstøtten, klarer de små og mellemstore heltidsbrug sig klart bedre end de helt store brug.



Troen på, at man får et mere effektivt landbrug ved at vokse sig større og større, holder ikke. Det kan man forvisse sig om ved at se på regnskabsresultaterne for de forskellige brugsstørrelser inden for plantebrug, kvægbrug og svinebrug. Tal for kvægbrug er vist i tabellen. Tal for de andre brug, f.eks. svinebrug, viser samme mønster.

Brugene er delt op efter størrelse, nemlig i brug med 1-2 årsværk, 2-3 årsværk og over 3 årsværk. Tabellen viser driftsresultatet før og efter driftstilskud (landbrugsstøtte).

Årene 2000-2005 må betragtes som normale år. Her viser tallene, at driftsunderskuddet før tilskud stiger, når brugene bliver større. Med andre ord er de store brug mindre effektive end de små og mellemstore brug.

Når driftsresultatet efter driftstilskud øges med brugsstørrelsen, skyldes det, at driftstilskuddet fra EU er stærkt stigende med stigende brugsstørrelse. Med andre ord er det kun på grund af EU-støtte, at de store brug redder sig i land.

Ser man på kriseåret 2008, er tendensen til, at de store brug klarer sig dårligst uden EU-støtte, endnu mere markant. Det er langt mere markant for svinebrug end for kvægbrug.

Konklusionen er således klar: Når man ser bort fra landbrugsstøtten, klarer de små og mellemstore heltidsbrug sig klart bedre end de helt store brug.

Hvorfor kan de store brug ikke klare sig? Det hænger sammen med, at de store brug binder for meget kapital i produktionen. Landbruget er desuden et meget managementkrævende erhverv. Driftsledelsen på et landbrug er ganske afgørende for driftsresultatet.

I familiebruget er ejer, driftsleder og den, der udfører arbejdet, den samme person, hvilket er en kolossal styrke. Her opstår der ikke problemer med at forene de tre funktioner.

Personlig overvågning af marker og husdyrhold er meget vigtigt, for at man præventivt kan gribe ind på et så tidligt tidspunkt som muligt, når der opstår problemer.

Landbrugsproduktion er baseret på biologiske processer, hvor forskellige jordbundsforhold, forskellige klimatiske forhold og udbrud af sygdom har en betydelig indflydelse på driftsresultatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det virkelig fornuftig af landbrugserhvervet at fortsætte den nuværende strukturudvikling hen imod industribrug? Burde lovgivningen ikke laves om?

Derfor kan landbrugsproduktion ikke automatiseres på samme måde som industriproduktion.

Regnskabsresultaterne vist i tabellen rejser nogle centrale spørgsmål.

Er det virkelig fornuftig af landbrugserhvervet at fortsætte den nuværende strukturudvikling hen imod industribrug? Burde lovgivningen ikke laves om? Burde den landbrugspolitik, som favoriserer storlandbruget, ikke erstattes af landbrugs- og landdistriktspolitik, som på en gang gavner det samlede landbrug, landbefolkningen i landdistrikterne og samfundet?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce