Fødekæden til bestyrelsesposter i danske selskaber er under opbygning og godt på vej til at blive en solid rekrutteringsbase til bestyrelserne, skriver Charlotte Rønhof.
Foto: Niels Hougaard

Fødekæden til bestyrelsesposter i danske selskaber er under opbygning og godt på vej til at blive en solid rekrutteringsbase til bestyrelserne, skriver Charlotte Rønhof.

Analyse

Dansk Industri: Stadig flere kvinder bliver ledere helt uden kvoter

Danmark giver Norge baghjul i bestræbelserne på at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne og på chefgangene, viser seneste tal.

Analyse

Andelen af kvinder i de store danske selskabers ledelse og bestyrelser stiger fortsat. Det viser en gennemgang af alle de tilgængelige tal i ny DI-Analyse fra august 2017. Gennemgangen viser også, at andelen af kvinder i bestyrelserne ligger højere end i andre europæiske lande, og at fødekæden til bestyrelserne løbende opbygges i Danmark.

Kvinder udgør nu mere end en fjerdedel (26,4 pct.) af de store selskabers generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Dette niveau er væsentligt højere end tidligere – og en rigtig god nyhed.

Kvinderne vinder også fodfæste i de danske selskabers direktioner. For alle de knap 3.000 virksomheder med over 50 ansatte er andelen af kvinder i ceo-stillinger (administrerende direktør, red.) næsten fordoblet fra ca. 7 pct. i 2002 til over 12 pct. i 2015.

I ledelseslaget herunder, dvs. på de øvrige direktionsposter, er kvindernes andel steget fra 14 pct. i 2002 til 21 pct. i 2015. Det vidner om, at fødekæden til bestyrelsesposter i danske selskaber er under opbygning og godt på vej til at blive en solid rekrutteringsbase til bestyrelserne.

Virksomhederne har en klar interesse i at få flere kvinder til at forfølge en toplederkarriere, og udviklingen i Danmark vidner om, at den danske lovgivning har fungeret som en god ramme

Denne udvikling står i klar modsætning til udviklingen i Norge, hvor fødekæden til bestyrelserne i de kvoteomfattede selskaber er gået helt i stå. Norge var det første land til at indføre kvoter for de store selskabers bestyrelser, og kvotelovgivningen medførte selvsagt flere kvinder i disse virksomheders bestyrelser. Men det har ikke ført til, at flere kvinder er nået frem til direktionsposterne, hvilket ellers var et argument for kvoteloven.

Det er nu snart 10 år, siden Norge indførte kønskvoterne for de godt 400 største selskaber (ASA-selskaber). Siden da er halvdelen af selskaberne blevet afnoteret, så der nu kun er 213 kvoteomfattede selskaber tilbage, men mest bemærkelsesværdigt er det, at fødekæden er gået i stå i de kvoteomfattede norske virksomheder. Andelen af kvindelige ceo’er står bomstille omkring 7 pct.

Det er en væsentlig forskel fra udviklingen i Danmark, men også i forhold til de andre norske selskaber, som ikke er omfattet af kvotelovgivningen. Her ses også en positiv udvikling i forhold til at øge andelen af kvinder på toplederposterne. Andelen af kvindelige ceo’er i de ikke-kvoteomfattede virksomheder er steget fra 14 pct. i 2009 til godt 16 pct. i 2017. Fødekæden synes altså at virke, når virksomhederne ikke er omfattet af kvoter.

Den norske kvotelovgivning har fået meget omtale og har selvfølgelig en effekt på andelen af kvinder i bestyrelserne, men ønsket om at få flere kvinder frem til toplederposterne er meget bedre varetaget i den danske lovgivning.

Den danske lov om kønssammensætning i ledelse og bestyrelse har både fokus på bestyrelse og på fødekæden til bestyrelserne, hvor virksomheder selv fastsætter måltal på bestyrelsesniveau og udarbejder en politik for at fremme kvinder i de øvrige ledelseslag. På den måde skæres virksomhederne ikke over én kam, som man gør ved en kvotelov, men udviklingen skabes ud fra en respekt for virksomhedernes eget arbejde med god selskabsledelse og forudsætninger, som kan være yderst forskellige fra virksomhed til virksomhed.

Virksomhederne har en klar interesse i at få flere kvinder til at forfølge en toplederkarriere, og udviklingen i Danmark vidner om, at den danske lovgivning har fungeret som en god ramme for arbejdet med at få stadig flere kvindelige talenter frem til topleder- og bestyrelsesposter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erhvervsstyrelsengennemfører netop nu en evaluering af den danske lov om kønsmæssig sammensætning af ledelse og bestyrelse, som skal danne grundlag for en vurdering af, om der skal ske justeringer i loven. Forhåbentlig tager evalueringen højde for den yderst positive udvikling, der finder sted, hvor kvinder vinder frem på lederposterne på både direktions- og bestyrelsesniveau.

Et andet vigtigt aspekt er, at kvinder kun udgør en tredjedel af alle heltidsansatte i den private sektor, hvorimod andelen i den offentlige sektor er to tredjedele. Denne store forskel mellem privat og offentlig sektor bør der fremover tages højde for, så ikke alt bare drejer sig om at nå en 40-60-pct.-fordeling.

Andelen af kvindelige ledere er 54 pct. i den offentlige sektor og 23 pct. i den private sektor, så der er en flot udvikling i gang i begge sektorer, som gerne skal fortsætte. Målet om en ligelig kønsfordeling må antages at være nået, når sandsynligheden for at blive leder er lige stor blandt kvindelige og mandlige medarbejdere.

Mens vi arbejder for, at stadig flere kvinder vælger erhvervsrettede uddannelser og efterstræber en lederkarriere, kan vi jo glæde os over, at Danmark i den grad giver Norge baghjul, når det kommer til at opbygge en fødekæde til bestyrelsesposterne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce