Blogosfæren. Højrenational dagligstuesnak
Den danske blogosfære domineres af højrenationalisme og hverdagsreportager
fra dagligstuen. Bloggerne kommer dermed næppe til at erstatte de etablerede
medier.
Giv din kommentar til dagens analyse nederst på siden.
| AF Kristine Fjord Tolborg og Thomas Telving |
fakta
Utallige har forsøgt sig som bloggere, og de fleste etablerede medier med respekt for sig selv har inviteret en perlerække af meningsdannere til at blogge på deres websites. Samtidig har flere eksperter løbende været ude med meldinger om, at almindelige journalister snart kunne pakke pc?en ned og overlade nyhedsformidlingen til almindelige borgere. Ser man på, hvad der aktuelt optager de danske bloggere, tyder meget dog på, at journalisterne kan slappe helt af.
På medieanalysevirksomheden Cisions liste over toneangivende danske blogs ligger den stærkt højreorienterede ?Uriasposten? på en klar førsteplads. Bloggen revser de etablerede medier for at være ræverøde og opfatter sig selv som forkæmper for en mere nuanceret nyhedsformidling, hvor man kan kalde en skovl for en skovl og en muslim for en fascist ? uden selv at blive kaldt racist.
Som nummer to på listen ligger ?Slagt en hellig ko??, som handler om vejret, hunden, kaffen, strikketøjet, og hvad der nu ellers fylder en almindelig hverdag i et hus i en forstad til Aalborg. På tredje- og fjerdepladsen finder vi endnu to stærkt højreorienterede og islamkritiske blogs, nemlig ?Snaphanen? og ?Hodjas Blog?.
Deres anke mod de etablerede medier minder om ?Uriaspostens?, men de er endnu mere eksplicitte i deres ønske om et Danmark frit for muslimer og alle deres støtter ? herunder dagbladet Politiken, som de, ikke uden humor, har døbt ?Samarbejds-Politiken?. Nummer fem er ?hovedetpaabloggen.dk?, som handler om kommunikation og sociale medier.
De fem øverste på listen er ganske repræsentative for de øvrige blogs, vi har målt. Ser man bort fra nogle it-nørder og et par venstreorienterede, er der groft sagt tre ting, som ligger blogosfærens vigtigste frontkæmpere på sinde: højreorienteret kritik af ikke mindst muslimer, hyggesniksnak fra baghaven ? ofte specialiseret omkring nicher som f.eks. bage- og strikkeopskrifter ? og endelig de mange kommunikationsblogs, som kommenterer på forskellige tendenser inden for kommunikation, it og sociale medier.
DERMED STÅR det også klart, at bloggerne snarere skal ses som et supplement til den etablerede medieverden end en erstatning for de traditionelle journalister. Bloggere arbejder nemlig ud fra helt andre kriterier end den klassiske journalist. Hvis man ser på nyhedsstrømmen på Danmarks mest læste nyhedssites, er det i høj grad de samme historier, der ruller hen over dem alle.
Et eksempel på det er en nyhed som millionrøveriet i Brøndby, der fandt sted 13. august i år. Denne historie blev bragt med ca. ti minutters mellemrum på samtlige store nyhedssites, mens de fem blogs, der linkes til af flest andre bloggere, helt synkront skrev om hhv. PET?s selvcensur, æresdrab, at flette armbånd af hampereb, om Tim Knudsens misforståelse af nationalstaten og om en ny type kommerciel udnyttelse af web 2.0.
Umiddelbart ligner det rent kaos, men hvis man isolerer bloggene i tematiske grupper, hænger det sammen. Her ruller historierne nemlig også ? med nogenlunde samme tendens til selvsving, som man ser i de traditionelle medier.
PRÆCIS SOM blandt almindelige journalister er der prestige i at bringe en vinkel til torvs, som kommer til at rulle, men i modsætning til journalister betragter bloggeren det ikke som andenrangsbeskæftigelse at arbejde videre med noget, som andre har bragt på banen.
Og modsat almindelige journalister sætter bloggerne gerne en ære i at nævne, hvor de har fået historien fra og linke tilbage til originalteksten. ?Linklove?, kalder de det selv, og det er præcis dette fænomen, som har dannet grundlag for den metode, listen over mest populære blogs bygger på.
Bloggerne ser typisk sig selv som eksponenter for en ny mediemangfoldighed ? og i de højreorienterede bloggeres tilfælde som et korrektiv til den traditionelle medieverden. ?Uriasposten? og ?Snaphanen? signalerer allerede i deres navne, at de er front- eller frihedskæmpere, som har påtaget sig den risikofyldte pligt at formidle den rigtige version af nyhederne. At demaskere det falske nyhedsbillede, andre medier fodrer os med.
Selv om mange blogs med rette kan anklages for at være snævre og nørdede, har de største af dem ganske mange læsere. Uriasposten har ca. 66.000 læsere per måned. Det er dog fortsat langt fra de mest læste danske nyhedssites, der har mange hundredtusinde læsere dagligt.
DANSKE BLOGS ser altså ikke foreløbig ud til at være på vej til at erstatte almindelige nyhedsformidlere. Det er altså ikke som i USA, hvor der er adskillige dagsordensættende blogs ? eller som i Sverige, hvor nogle blogs har flere læsere end de store nyhedssites.
I den danske blogosfære lægger hverken emnevalget eller selvforståelsen op til dette. De fungerer til gengæld glimrende som et supplement ? og som sådan er det mere oplagt at sammenligne dem med specialiserede magasiner.
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Udlejere er nærmest fødte skurke
Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...
Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl
ibyen anbefaler
-
3. feb. 2012 KL. 13.26 Biografen Den bestøvlede kat
restaurant & cafe
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|




















