Ser man på udbredelsen og brugen af det netbaserede sociale netværk Facebook, er det tilsyneladende et ret unikt fænomen, ikke mindst i en dansk sammenhæng.

Globalt har sitet over 150 million brugere, og skal man tro Facebooks egne tal, er der nu over 1,8 millioner registrerede danskere på sitet. Af samme grund er Danmark for nylig blevet udråbt til »verdens Facebook-nation nummer 1« – målt i antal profiler per indbygger. Men er vi virkelig det? Og hvorfor har så mange meldt sig under Facebooks blåhvide faner?

1,8 MILLIONER danske Facebook-profiler
Når man diskuterer antallet af danskere på Facebook, er det vigtigt at slå fast, at de tal, vi har, er Facebooks egne. Vi ved ikke, hvordan Facebook finder frem til dem, og hvor tit deres målemetoder og tal justeres, om end Facebook opgiver, at deres tal er baseret på profildata og IP-adresser. Som forsker Rasmus Helles fra Københavns Universitet har påpeget, viser en samkørsel af Facebooks data med det danske befolkningstal, at der er over 100 procent kvinder i aldersgruppen 13-23 år på sitet, hvilket er meget lidt sandsynligt.

1,8 MILLIONER danske Facebook-profiler er da heller ikke ensbetydende med, at 1,8 millioner forskellige danskere bruger Facebook. Det er f.eks. ikke utænkeligt, at flere unge vælger at have flere profiler, én, som deres forældre, familie, lærer osv. kan se, og en anden, som vennerne kan se. Ligesom der findes fiktive profiler – profiler for hunde og andre ’for sjov’-profiler, som sandsynligvis også tæller med i Facebooks statistik. 1,8 millioner danske profiler betyder heller ikke, at op mod 1,8 millioner danskere aktivt bruger Facebook, selv om Facebook hævder, at deres tal er baseret på »aktive brugere« (dvs. brugere logget ind mindst en gang inden for den sidste måned).

Lighed med andre sociale netværk
Man må realistisk gå ud fra, at der i lighed med andre sociale netværk, blogs og lignende er mange danske profiler, der er blevet oprettet, men meget sjældent bliver brugt eller besøgt. Til sammenligning anslår Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogportal www.overskrift.dk, at omkring halvdelen af de blogs, de overvåger, ikke er aktive. Antallet af ’døde’ profiler er nok ikke så stort på Facebook, men de findes helt sikkert.

En måske mere troværdig kilde end Facebook selv er derfor en undersøgelse foretaget for IT- og Telestyrelsen i august 2008. Af tallene fra denne undersøgelse fremgår det, at ca. 36 procent af de 2.100 adspurgte danskere på det tidspunkt havde en profil på et socialt netværk, og ud af disse 36 procent havde 85 procent en profil på Facebook (for de 18-29-årige var det 95 procent). Så selv om de aktuelle tal for Facebook skal tages med et vist forbehold, er der altså ingen tvivl om, at en meget stor gruppe danskere, både unge og gamle, har oprettet en profil på sitet.

Nemt at blive en aktiv bruger
En væsentlig grund til sitets tilsyneladende store tiltrækningskraft er ikke, at Facebook har lanceret et radikalt nyt produkt. Facebooks udviklere har taget ved lære af, hvad der virkede og ikke virkede ved tidligere og eksisterende sociale netværk og -medier, og de har gjort det nemt at blive en aktiv bruger. Først og fremmest har de gjort det muligt for brugerne at ’gøre noget’ ud over blot at udfylde deres profil, tilføje venner og skrive beskeder til hinanden – som har været de typiske aktiviteter på tidligere sociale netværk som Friendster eller Orkut. Brugerne agerer desuden inden for rammerne af et professionelt, stramt og temmelig konservativt blåt og hvidt design, der stiller alle lige, eftersom man ikke kan ændre på farver, baggrund, layout osv.; til gengæld stilles ingen krav til brugernes tekniske kunnen. Tværtimod ’dekorerer’ man sin profil gennem de interesse- og applikationsbokse, man tilføjer, og gennem den tekst og de billeder, man selv lægger op på sitet.

I STARTEN var det i høj grad Facebooks mange applikationer (quizzer, vampyrspil, blomsterudveksling osv.), der skabte dynamik på Facebook, men efter Facebooks redesign i juli 2008 blev applikationerne gjort næsten usynlige. Nu synes selve den centralt placerede nyhedsstrøm, der informerer os om, hvad både nære og fjerne bekendte tænker, gør og interesserer sig for, i høj grad at være det bærende element. Ikke mindst muligheden for at kommentere folks ’statusupdates’ bliver benyttet hyppigt. Facebooks eventfunktion anvendes også flittigt. Private, kulturinstitutioner mv. kan nemlig oprette en ’eventside’ for en fest, en fernisering eller lignende og invitere folk på Facebook til at deltage.

Digital sladderversion
Nye venskaber på Facebook betyder potentielt også adgang til viden, ikke blot om folks privatliv, men også om et utal af forskellige aktiviteter. Overordnet kan man altså forstå Facebook som en slags digital version af sladderen ved landsbyens gadekær. Det er Facebooks evne til at designe, facilitere og styre karakteren af vores sociale aktiviteter – udtrykt i en lind ’social nyhedsstrøm’ – der er nøglen til sitets nuværende succes.

PÅ DET DANSKE marked har Facebook også haft det nemt: Før lanceringen af Facebook var der nemlig reelt ikke et bredt og tilgængeligt socialt netværk for voksne (selv om MySpace og et nichenetværk som LinkedIn også har haft en vis succes i Danmark). Det har altså været let at opnå såkaldt ’kritisk masse’ – og netværket har sandsynligvis fyldt en plads i markedet ud, som ikke bliver lige så nem for eventuelle efterfølgere at erobre. Af samme grund dør Facebook nok ikke foreløbig. Som Pavel Curtis, grundlægger af en af de tidlige sociale verdener, LambdaMOO, helt tilbage i 1992 påpegede: »People are the killer applikation«. Hvis du har tilstrækkelig mange mennesker i dit hus, skal man gøre meget galt, før de alle sammen forsvinder.