Der er krise og udsigt til lav vækst og øget ledighed i den nærmeste fremtid.

Det har givet et behov for vækstpakker for at mildne krisens konsekvenser. Danmark har dog også et vækstproblem på lidt længere sigt, idet væksten i velstanden i det kommende årti vil blive lavere, end vi har været vant til.

Dette problem kan og bør adresseres politisk.

Et væsentligt spørgsmål i den forbindelse er, hvad der giver mest vækst for pengene - offentlige investeringer eller skattelettelser ?

I forhold til den kortsigtede krisehåndtering er der modeller, der giver et forholdsvis velbegrundet svar på, hvad der virker mest effektivt.

F. eks. har Det Økonomiske Råd en model - kaldet SMEC - der viser, at offentlige investeringer er næsten dobbelt så effektive som skattelettelser til at øge aktiviteten på kort sigt.

I forhold til at øge velstanden på lidt længere sigt er der mange analyser, der peger på, at skattelettelser - og ikke mindst topskattelettelser - kan forøge arbejdsudbuddet og dermed velstanden.

Offentlige investeringer
Spørgsmålet er, om offentlige investeringer kan være et lige så godt middel til dette? Det fremføres af og til, at det vil være tilfældet, men der findes ikke analyser, hvor det dokumenteres.

En forklaring på dette er, at det i de modeller, der typisk anvendes til analyser af dansk økonomi, antages, at offentlige investeringer ikke påvirker produktiviteten i samfundet. Der er dog givetvis meget offentligt forbrug og mange offentlige investeringer, der har særdeles stor betydning for effektiviteten af samfundsøkonomien.

Et effektivt retsvæsen, gode skoler og universiteter samt velfungerende trafikinfrastruktur er eksempler på dette.

DREAM er navnet på den model, der oftest anvendes til analyser af dansk økonomi, når der ses på lidt længere sigt. I denne model har vi som noget nyt introduceret muligheden for, at offentlige investeringer kan øge arbejdskraftens produktivitet - dvs. bidrage til, at folk bliver i stand til at producere mere i den tid, de er på arbejde.

Det spørgsmål, vi nu ønsker at besvare, er: Hvad giver mest vækst for pengene : topskattelettelser eller offentlige investeringer?

For at besvare det spørgsmål skal man vide, hvor meget folk arbejder mere, hvis de får en skattelettelse, og hvor meget arbejdskraftens effektivitet øges, hvis der foretages offentlige investeringer. En meget citeret analyse for det danske arbejdsmarked finder, at hvis folk opnår en stigning i lønnen efter skat på 1 pct., ønsker de (i gennemsnit) at arbejde ca. 0,1 pct. mere. Tilsvarende analyser findes ikke for effekten af offentlige investeringer.

Det skyldes måske, at offentlige investeringer kan antage mange forskellige former.

Dertil kommer, at selv om visse former for offentligt forbrug og investeringer er særdeles vigtige for effektiviteten i samfundet, er det tvivlsomt, at nye offentlige investeringer vil have lige så store konsekvenser for effektiviteten som de, der allerede er foretaget.

Det skyldes, at der i det danske samfund allerede findes et effektivt retsvæsen, gode skoler og universiteter og en god trafikinfrastruktur.

Da der ikke findes analyser, der kan give et godt bud på, hvor meget nye offentlige investeringer øger arbejdskraftens effektivitet, benytter vi som et ' eksempel', at offentlige investeringer umiddelbart er lige så effektive til at øge produktionen som nedsættelser af topskatten.

Dvs. vi går ud fra, at hvis man bruger en mia. kroner på at øge de offentlige investeringer, har det umiddelbart en lige så stor effekt på produktionen i samfundet, som hvis man brugte en mia. kroner på at nedsætte topskatten.

Det betyder dog ikke, at slutresultatet nødvendigvis bliver det samme. Det skyldes, at der sker mange andre ting i økonomien, når man nedsætter skatten eller øger de offentlige investeringer. Når aktiviteten stiger, betyder det f. eks., at der kommer ' nye' skattekroner ind.

Disse ' nye' skattekroner tilbageføres i analysen som yderligere skattelettelser eller yderligere offentlige investeringer, således at den oprindelige påvirkning af det offentlige budget fastholdes.

Øget velstand for en krone
Resultatet af analysen er, at en nedsættelse af topskatten på længere sigt er langt mere effektiv til at øge væksten end offentlige investeringer. Hvis der benyttes en krone på at nedsætte topskatten, øger det velstanden med 1,98 kr., hvorimod en krone anvendt på offentlige investeringer kun øger velstanden med 1,28 kr.

En væsentlig årsag til denne forskel er, at der er langt flere ' dynamiske effekter' ved at nedsætte skatten end ved offentlige investeringer. En nedsættelse af skatten fører således til store ' nye' skatteindtægter som følge af, at folk arbejder mere.

Disse nye skatteindtægter kan så benyttes til yderligere at nedsætte skatten. De offentlige investeringer fører til gengæld til, at lønningerne vokser, hvilket fører til, at overførselsindkomsterne vokser tilsvarende.

Det giver ekstra omkostninger for det offentlige, og der opstår kun i meget begrænset omfang ' nye' skatteindtægter, der kan benyttes til yderligere at øge de offentlige investeringer.

Det er vigtigt at understrege, at analysens resultater bygger på antagelsen om, at offentlige investeringer og nedsættelser af topskatten umiddelbart er ' lige gode' til at forøge produktionen i samfundet.

Der mangler her forskning, der analyserer, i hvor høj grad offentlige investeringer faktisk øger effektiviteten i samfundet. Analysen viser dog, at offentlige investeringer har svært ved for alvor at give en højere velstand - sammenlignet med nedsættelser af topskatten.

Det skyldes, at gevinsten ved offentlige investeringer fordeles ud på alle - også modtagere af overførselsindkomster - hvorimod topskattelettelser målrettes dem, der arbejder. Dvs. at valget mellem offentlige investeringer og topskattelettelser i høj grad er et valg mellem fordeling og vækst.