»Pirater! Udplyndring!«.

Sådan lød det i den tyske rigsdag for godt 100 år siden. Angrebene gik på nabolandet Schweiz, og årsagen var, at de schweiziske medicinalvirksomheder stjal og kopierede produkter som aspirin og heroin fra tyske virksomheder uden tilladelse.

Schweiz havde på det tidspunkt en yderst svag patentlovgivning, der direkte opmuntrede landets virksomheder til at kopiere ideer fra udlandet. I dag huser Schweiz nogle af verdens største medicinalvirksomheder.

Koster millioner af liv
Det er blot ét eksempel. Stort set alle succesrige lande, fra USA, Danmark og Japan til Sydkorea, Kina og Indien, har haft lempelige patentregler målrettet mod deres egen vækst og udvikling. De er startet med at kopiere og endt med at opfinde.

Det er nu slut. De internationale regler for intellektuelle ejendomsrettigheder, vedtaget i Verdenshandelsorganisationen, tvinger alle medlemslandene til at indføre forholdsvis stærke og ensartede patentregler. For verdens fattigste lande vil det betyde højere priser, dårligere adgang til ny teknologi og ringere mulighed for at kopiere, lære, udvikle og på sigt opfinde.

Det problem blev for otte år siden erkendt på medicinområdet. Fattige lande kunne ikke få adgang til billig hiv/aids-medicin på grund af de globale patentregler. Det kostede millioner af menneskeliv. Men efter en omfattende international debat fik de fattigste lande alligevel lov til at kopiere medicinen.

Patenter i vejen
I dag er problemet dukket op igen. Ikke på grund af en sygdomskrise. Men på grund af klimakrisen, der også risikerer at koste millioner af mennesker deres liv og levebrød.

Skal vi løse klimakrisen, kræver det en teknologisk revolution af hidtil uset omfang. Og det kræver, at den nye klimateknologi hurtigt og billigt spredes til alle verdens lande.

Her vil patenterne komme i vejen. De vil føre til højere priser og dårligere adgang til teknologien for verdens fattigste lande.

Det gælder både for teknologi, der kan reducere udslippet af drivhusgasser – fra vindmøller til elbiler – og teknologi til at tilpasse sig klimaforandringerne – fra tørkeresistent såsæd til varslingssystemer mod orkaner.

Flere konflikter
Problemerne er begyndt at melde sig. Der er rapporter, der peger på, at udviklingslandene kan få vanskeligt ved at få adgang til den nyeste teknologi inden for vindmøller og biobrændsler.

Der er stadigt flere retssager og konflikter over patenter på energiteknologi. Og der er problemer med adgang til den nyeste såsæd for verdens fattige landmænd.

De problemer vil med sikkerhed stige markant. Antallet af nye patenter inden for klimavenlig teknologi er steget dramatisk.

Det gælder både teknologi til udnyttelse af vind, hvor Danmark alene tog 161 nye patenter imellem 2003 og 2005. Det gælder for biobrændsler, hvor stigningen i antal patenter har været over 100 procent om året de sidste år.

Og det gælder for såsæd, hvor der allerede er over 500 patentansøgninger inden for klimanødvendige egenskaber som tolerance over for tørke og forøget saltindhold i jorden.

Blokerer forskningen
Dertil kommer stadigt stigende rapporter om et patentsystem, der blokerer for forskningen i stedet for at fremme den.

Derfor har en række fattige lande argumenteret med, at de, helt som for medicin, skal have adgang til klimavenlig teknologi uden om de snærende patentregler. Og det er der al mulig grund til. Ikke alene af de historiske grunde, som denne analyse indledte med:

Alle verdens rige lande har haft færre og mere fleksible patentregler i deres tidlige udvikling. Men især fordi de internationale patentregler ikke virker til gavn for verdens fattige lande.

Dårlige argumenter
Da de internationale patentregler blev forhandlet i starten af 1990’erne, blev verdens fattige lande mødt med argumenter om, at de ville få flere investeringer og mere innovation, hvis de skrev under.

I dag ved vi, at det ikke er rigtigt. Det er måske ikke engang rigtigt i de rige lande.

En omfattende undersøgelse af 177 styrkelser af patentlovgivningen i de 60 største lande over en periode på 150 år kunne ikke påvise en positiv sammenhæng mellem patentlovgivning og innovation inden for et land. Tværtimod.

Ikke noget mirakelmiddel
Tilsvarende resultater er fundet i andre undersøgelser. Det skal også ses i lyset af, at patenter kun er én ud af mange metoder til at sikre indtægter som følge af innovation.

Patenter er vigtige i medicinalindustrien og i den kemiske industri, men for mange andre sektorer er det langt vigtigere hele tiden at være på forkant med udviklingen, at have gode salgskanaler og et effektivt produktionsapparat.

Patentsystemet er ikke det mirakelmiddel til at fremme innovation, som det ofte udråbes til. Og der bliver flere og flere eksempler på, at tusinder af overlappende patenter blokerer for ny innovation, for nye virksomheder og for konkurrence.

Forhindrer industrialisering
For de fattigste lande er de positive resultater af stærkere patentregler helt udeblevet.

De har ikke fået flere investeringer, mere handel eller mere innovation som følge af stærkere patentregler – alt tyder faktisk på, at de har fået færre investeringer og mindre innovation.

Når udenlandske virksomheder udtager patenter i fattige lande, kan de nemlig blokere for den kopiproduktion, der både kan udgøre det første vigtige skridt på vejen mod industrialisering, og sikre, at lokale virksomheder kan forske i de problemer, som er særligt akutte i de fattige lande.

Væk med patentreglerne
Kopiproduktion kan dermed give mere og bedre forskning på længere sigt. Det er den højt udviklede farmaceutiske industri i Indien og Sydkorea de mest markante eksempler på.

Tilsvarende kan kopiproduktion medvirke til, at ny klimateknologi udbredes, udvikles og tilpasses til brug i verdens fattige lande. Fravær af patenter er en af de mest effektive måder at sikre overførsel af klimateknologi til verdens fattige lande på.

Der er derfor behov for et opgør med den kollektive vildfarelse, at flere og strengere patentregler er nødvendige for at bekæmpe klimakrisen. Der er, ikke mindst i verdens fattigste lande, brug for præcis det modsatte.

Vi skal, som de gjorde det i Schweiz for 100 år siden, opmuntre verdens fattige lande til at kopiere alt, hvad de kan, for at løse klimakrisen.

Christian Friis Bach er international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Analysen bygger på en ny rapport udgivet af Folkekirkens Nødhjælp. Rapporten kan findes på www.noedhjaelp.dk