Med bioteknologi kan fremtidens fødevarer leve op til forbrugernes krav om sikrere, sundere og mere velsmagende fødevareprodukter«.

Sådan lød konklusionen på Direktoratet for Fødevareerhvervs rapport om emnet, som udkom i 2004.

Men på trods af, at rapporten lagde stor vægt på at formidle nytteværdien af bioteknologi for samfundet, udeblev forbrugeraccepten.

Bioteknologiens blakkede ry
Og indtil i dag har man ikke kunnet finde de argumenter, som kan hamle op med det unaturlige image, som bioteknologi har haft siden den ophedede debat i 1990’erne.

Forbrugerstudier har tidligere vist, at den manglende accept hænger sammen med, at forbrugerne føler, at de tager en personlig risiko for at sikre lavere pesticidforbrug eller for at øge udbyttet pr. hektar landbrugsjord.

LÆS OGSÅ Danskerne siger nej tak til genmad

Disse fordele mener forbrugeren ikke er store nok til at opveje den personlige risiko, men vil det gøre en forskel, hvis risikoen skulle vurderes i forhold til øget personlig sundhed?

Ja, er konklusionen på et nyt forbrugerstudie, som viser, at danske forbrugere er klar til at smide genmodificerede kartofler ned i indkøbskurven, hvis fordelene blot lyder på en mindre risiko for at udvikle f.eks. overvægt, diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

Klar holdningsændring
I undersøgelsen fik 800 forbrugere tildelt forskellige typer både positivt og negativt informationsmateriale omkring en (fiktiv) genmodificeret kartoffel, som kunne reducere risikoen for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Efter at havde modtaget positivt informationsmateriale om denne sundhedsfremmende kartoffel, oplevede man en markant ændring i holdning.

De forbrugere, som modtog positiv information, blev 10 procent mere positive både over for den genmodificerede kartoffel og genmodificering generelt.

LÆS ARTIKEL Gensplejsede fødevarer marcherer frem

Og holdningsændringen var en direkte følge af de positive konsekvenser, som kartoflen har på forbrugerens egen sundhed.

Personlig sundhed vigtigere end miljøet
Det er interessant, at ikke bare holdningen til et specifik produkt (genmodificerede kartofler) blev mere positiv, men også til genmodificerede fødevarer generelt.

Danske forbrugere anvender altså en slags ’målet helliger midlet’-rationale, hvor en sundhedsfremmende genmodificeret fødevare kan øge den generelle accept af anvendelsen af genmodificering i fødevareindustrien.

Skal man udnytte den generelle gmo-nytteværdi for samfundet, skal man altså i fremtiden fokusere på at fremme udviklingen af bioteknologiske fødevarer, som har stærk personlig relevans for forbrugeren, dvs. sundhedsfordele, som forbrugeren kan relatere sig til.

Der er ingen tvivl om, at sundhedsfordele har en umiddelbar relevans for de fleste forbrugere; personlig sundhed vurderes generelt som vigtigere end eksterne forhold som miljø, økonomi osv.

Derudover er det vigtigt, at man kan kommunikere disse fordele til forbrugeren.

Øget skepsis for ukendt bioteknologi
Selv om den genmodificerede kartoffel med en sundhedsfremmende effekt altså vil have en positiv virkning på holdningen til genmodificering og bioteknologi generelt, er det ikke ensbetydende med, at forbrugerne automatisk accepterer andre former for bioteknologiske fødevarer, som f.eks. ’mutation breeding’.

Det nye forbrugerstudie fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, påviser således, at fødevarer, der er produceret ved hjælp af en ukendt fødevarebioteknologi (ukendt i forbrugerens øjne), bliver vurderet mere negativt end velkendt genmodificering.

Denne øgede skepsis er uafhængig af, om bioteknologien reelt er ny eller har været anvendt i mange år.

Kommunikationen er vigtig
Det nye resultat beviser, at forbrugerens skepsis ikke er forbeholdt nye teknologier, som man ellers har formodet i mange år og en stor del af den nuværende forskning er bygget op omkring.

Konsekvensen af dette er, at allerede anvendte teknologier, som er ’nye’ i forbrugerens øjne, kan blive genstand for en lignende ophedet debat, som man oplevede med genmodificering i 1990’erne.

I hvert fald hvis man ikke får kommunikeret de helt konkrete fordele for forbrugeren, som opvejer de risici, forbrugerne forbinder med disse bioteknologier.

Forbrugeren er en kompleks størrelse
Forbrugernes holdning til fødevarebioteknologier er en kompleks størrelse, og der er ingen tvivl om, at kommerciel produktion og markedsføring af genmodificerede fødevarer er ramt af en ’hønen og ægget’-problematik:

På den ene side forhindrer den manglende forbrugeraccept produktion og markedsføring af disse fødevarer.

På den anden side har forbrugerne svært ved at gennemskue ’fiktive’ produkter – og vil ikke acceptere disse, når de nemt kan sige nej tak, uden at det har konsekvenser for aftensmaden.

LÆS OGSÅGen-mad er på vej ind ad bagdøren

Her er det i øvrigt interessant at bemærke, at mange forbrugere (i undersøgelsen) gjorde opmærksom på, at de »nok ville købe disse fødevarer, hvis først de var på hylden i supermarkedet«.

Måske er vejen til hylderne blevet lidt nemmere nu.