Sådan får verden færre børn
Befolkningseksplosionen fremhæves ofte som den største klimatrussel. Men mere information vil vende udviklingen.
| 8 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Flemming Konradsen og Pernille Fenger |
fakta
Pernille Fenger er chef for FN's befolkningsfonds nordiske kontor.
Klimadebatten kommer med jævne mellemrum til at handle om verdens befolkningsudvikling.
Det globale befolkningstal er vokset fra 2,5 milliarder i 1950 til 6,8 milliarder i dag. I 2050 anslår FN en global befolkning på mellem 8,0 og 10,5 milliarder mennesker.
Denne vækst fremhæves ofte som en af de faktorer, der har en væsentlig betydning for de menneskeskabte bidrag til klimaforandringerne. F.eks. skrev professor Kaj Sand-Jensen på denne plads i august, at målinger over de sidste 50 år viser en tæt sammenhæng mellem CO2-stigningen i atmosfæren og væksten i verdensbefolkningen.
Og et nyligt studie fra London School of Economics finder da også, at fortsat
udbredelse af prævention vil være klart den billigste investering per sparet
ton CO2.
Men der er ikke ligefrem tale om en lineær sammenhæng mellem befolkning og
CO2; Dr. David Satterthwaite fra International Institute for Environment and
Development (IIED) har set mere detaljeret på sammenhængen mellem
befolkningsvækst og CO2-udledning for perioden 1980-2005.

Ifølge ham viser det sig, at mens lavindkomstlande har stået for 52,1 pct. af
befolkningsvæksten, har de kun bidraget med 12,8 pct. af den øgede
CO2-udledning. Befolkninger i højindkomstlande er i samme periode vokset med
7 pct., men har øget udledningen med 29 pct.
Mere information vil mindske befolkningsvæksten
Men mens sammenhængen mellem befolkningsvækst og klima altså debatteres, har
der været mindre fokus på selve befolkningsaspektet. Det virker ofte blot
underforstået, at den fattige del af verdens befolkning får – og ønsker at
få – mange børn; ’at det er deres kultur’. Men er det rent faktisk
tilfældet?
Lad os starte med de tørre tal: Verdens kvinder får i dag i gennemsnit 2,6
barn mod 4,9 i 1960’erne. I verdens mindre udviklede regioner er der sket et
fald fra 5,9 til 2,7 børn i samme periode.
Erfaring viser, at uddannelse af kvinder, kvinders indkomst, urbanisering og jobmuligheder er blandt de faktorer, som medfører et ønske om at få færre børn.
Undersøgelser viser også, at information om familieplanlægning, adgang til prævention, svangreomsorg og fødselshjælp er efterspurgt.
Og når sundhedsvæsenet tilbyder ydelser af god kvalitet, er dette i sig selv
medvirkende til, at accepten og brugen af disse stiger.
Sri Lanka er et interessant eksempel at fremhæve. Et lavindkomstland, som er
gået fra en fertilitet på 5,7 børn per kvinde i 1960 til 1,9 i 2008. Dette
er sket uden stramme ’befolkningspolitikker’– men er til gengæld sket over
en bred kam inden for landets forskellige etniske og religiøse grupper.
Allerede lige efter at Sri Lanka opnåede uafhængighed i 1948, blev uddannelse af drenge og piger en høj prioritet. Det samme gjaldt en udbygning af det offentlige sundhedssystem, som gjorde sundhedsydelser tilgængelige for alle – både geografisk og økonomisk.
Erfaring viser, at uddannelse af kvinder, kvinders indkomst, urbanisering og jobmuligheder er blandt de faktorer, som medfører et ønske om at få færre børn.
Der blev opstillet retningslinjer for det ønskede uddannelsesniveau blandt
sundhedspersonale og etableret uddannelsesinstitutioner til at opfylde disse
behov.
Dette indebar f.eks., at gravide kvinder blev tilset af uddannede jordemødre
og havde adgang til at få foretaget kejsersnit og anden medicinsk støtte.
Dette bidrog meget positivt til at reducere død og komplikationer ved
fødsler. Og dette kvalitetsaspekt gjorde ydelserne accepterede og
efterspurgte.
Dermed var vejen banet for udbredelse og accept af familieplanlægning, da disse ydelser senere blev tilbudt som en integreret del af de sundhedsydelser, der rettede sig mod mødre og børn.
I dag vil 98 pct. af alle gravide srilankanske kvinder mindst en gang i løbet af en graviditet blive tilset af en jordemor, og 96 pct. af alle fødsler sker under opsyn af en sundhedsprofessionel.
Andre forhold har spillet ind på, at både fertilitet og mødredødelighed er
faldet – men der er ingen tvivl om, at kvalitetsydelser og
skoleinvesteringer i skole har været stærkt medvirkende faktorer.
200 millioner kvinders behov
Hvad skal der til, for at andre lande opnår samme udvikling som den, vi har
set i Sri Lanka? I lande som Sierra Leone, dør 2.100 kvinder per 100.000
fødsler fortsat i forbindelse med graviditet eller fødsel. (I Danmark er
tallet 3 per 100.000).
Og i lande som Niger får kvinder fortsat over syv børn i gennemsnit. Er der
noget, vi kan gøre for at ændre ved dette?
Én løsningsmulighed ligger ligefor: Over 200 millioner kvinder i verden, som
ikke ønsker at blive gravide, bruger i dag ikke en effektiv
præventionsmetode.
Dette skyldes bl.a., at ydelser af god kvalitet ikke er tilgængelige, er for dyre, har for lang ventetid, at forsyningen af produkter er ustabil, eller at kvinder har for lav status til at sætte sig igennem over for deres mand eller gængse normer.
Over 200 millioner kvinder i verden, som ikke ønsker at blive gravide, bruger i dag ikke en effektiv præventionsmetode.
Man vurderer, at det vil koste 3,9 milliarder dollar ekstra om året at møde
dette behov for familieplanlægning. Et tal, der kan lyde højt, men som set i
forhold til afledte gevinster inden for sundhed, ligestilling, udvikling og
klima er et beskedent beløb.
Hvis man møder disse 200 millioner kvinders behov med kvalitetsydelser, som i
sig selv vil være med til yderligere at øge accepten af brug af
familieplanlægning, vil det dog ikke bare være en gevinst for klimaet.
Endnu vigtigere er det, at man vil imødekomme disse kvinders helt basale menneskerettigheder om selv at kunne bestemme, hvornår og hvor mange børn de ønsker.
Og samtidig gøre kvinderne i stand til at få større overskud økonomisk og menneskeligt til at bidrage til, at deres børn og lokalsamfund kan bryde ud af fattigdommen.
Se også
- Srilankanske politikere fedter for deres ofre 25. jan 19.08
- De Tamilske Tigres overmand udfordrer præsident 24. nov 12.42
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Udlejere er nærmest fødte skurke
Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...
Guide: Få mest romantik på Valentinsdag
ibyen anbefaler
-
10. feb. 2012 KL. 09.05 Biografen The Woman in Black
restaurant & cafe
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|






















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR