Ingeniører fra 12 lande præsenterede på et møde i København i september de planer for den fremtidige energiforsyning af deres respektive lande, som er fremlagt i rapporten ’Future Climate’.

Alle var på mødet enige om, at effektivisering og besparelser giver den hurtigste og billigste reduktion af energiforbruget. Gennemføres det i Danmark, vil energiforbruget i 2050 ifølge de danske ingeniører være halveret i forhold til nu.

Det vil i scenariet kunne dækkes af 64 pct. biomasse og affald, 27 pct. vindenergi og 9 pct. sol- og bølgeenergi. CO2-udledningen vil da være reduceret med 90 pct., og anvendelsen af de fossile brændsler vil være ophørt.

Dvs. at biomasse vil dække mere end dobbelt så meget af energiproduktionen som vindkraft og anden vedvarende energi. I 2007 dækkede vedvarende energi og biomasse 17 pct. af Danmarks samlede energiforbrug og 29 pct. af elforsyningen.

I 2050 forventes Jordens befolkningstal at være vokset til 9 milliarder, klimaet vil være varmere og ekstreme vejrforhold hyppigere end nu.

Byernes vækst, oversvømmelse af lavtliggende kystområder, ørkendannelse, råstofudvinding, forurening, lokal og regional vandmangel m.v. vil reducere det dyrkbare areal, mens havets opvarmning, forsuring og forurening vil begrænse fiskeriet.

Det vil blive vanskeligt at skaffe føde til en stor del af Jordens befolkning. Set i det perspektiv er det et væsentligt spørgsmål, om der overhovedet vil være nok biomasse til at dække 64 pct. af Danmarks energiforsyning i 2050?

Samtidig er 36 pct. vedvarende energi i 2050 meget set i forhold til risikoen for, at Danmark hyppigere vil blive ramt af vinterstorme, hvor kulde, blæst og enorme snemasser sætter al ting i stå, eller hvor orkaner og store regnmængder er årsag til oversvømmelse og ødelæggelse.

Hvis det sætter vindmøller og solfangere ud af drift, skal den tilstrækkelige reservekapacitet straks kunne sluttes til systemet for at opretholde energiforsyningen og forhindre tab af menneskeliv og materielle værdier.

Vil biomassekraftværkerne have overskudskapacitet og lagerplads til at klare den opgave? Hvis ikke, hvor skal øjeblikkelig assistance så komme fra?

Stor forsyningssikkerhed
Atomkraft indgår i de planer, som ingeniører fra bl.a. Finland, Sverige og Storbritannien fremlagde på det indledningsvis nævnte møde, men altså ikke i den danske plan – så lidt som i den danske energiplanlægning.

Rundt om i verden retter man imidlertid blikket mod atomkraften, fordi den reducerer CO2-udledningen og giver stor forsyningssikkerhed, bl.a. ved at kraftværkerne kan have brændsel på lager til flere års drift.

LÆS OGSÅ Leder: Vi bør genoverveje atomkraft

De 30 år med atomkraft på lavt blus kan imidlertid mærkes. Udviklingen af reaktorer og uddannelsen af specialister og teknikere har ligget underdrejet. Men nu er man på internationalt plan gået i gang med at genoprette systemet.

Atomkraft er til nu blevet næsten udelukkende fremstillet ved spaltning af 0,7 pct. af uranatomerne i reaktorbrændslet. De 99,3 pct. af uranatomerne spaltes ikke.

Thorium har det på samme måde. Men beskydes de 99,3 pct. af uranet og thorium med neutroner i reaktorer, omdannes uran til plutonium og thorium til en uranisotop, der begge er spaltelige, hvilket gør det muligt at anvende de 99,3 pct. af uranet og thorium som reaktorbrændsel.

Det går lettere med thorium end med uran. Vellykkede forsøg for 30-40 år siden viste, at én thoriumladning kan levere energi i mere end 10 år, og at dens thoriumindhold kan udnyttes næsten 100 pct., hvilket reducerer mængden af affald.

Nedlukningen af atomkraften for 30 år siden standsede forsøgene.

Kraftværker efter 2040
Det har vist sig vanskeligt at få denne ’formeringsproces’ til at fungere, når det gælder uran, men nu er flere lande gået sammen om at udvikle fjerde generation af atomreaktorer og undersøger bl.a. anvendelsen af thorium og de såkaldte hurtige reaktorer, som kan omdanne uran til plutonium.

Det ser åbenbart så lovende ud, at Frankrig, Japan og Storbritannien har tilkendegivet, at de vil bygge den type kraftværker efter 2040. De vil kunne køre på det plutoniumholdige uranrige affald fra de nuværende atomkraftværker. Det forklarer, hvorfor man i mange lande har tøvet med at deponere affaldet.

At thorium i dag kun anvendes i nogle indiske reaktorer, skyldes, at uranteknologien er indarbejdet, og at der ikke er udsigt til uranmangel. Thoriumreaktorer har imidlertid det fortrin, at de ikke kan løbe løbsk, og at deres affald er mindre farligt end affaldet fra uranreaktorer. Deres tid kommer.

A-kraft-værker, der kan udnytte energiindholdet i uran og thorium 100 pct., kan sikre Jordens energiforsyning langt ind i fremtiden og vil være en mere stabil og vedvarende energikilde, end det man traditionelt kalder vedvarende, men som kun er det, så længe vinden blæser, og solen skinner.

Der skal nu, som for 30 år siden, træffes beslutning om Danmarks fremtidige energiforsyning. Standsningen af atomkraften dengang resulterede i, at el-værkernes kulforbrug i Danmark øgedes fra at dække 20 pct. i 1972 til 85 pct. i 1981.

Tilsvarende skete i andre lande, og det globale årlige kulforbrug var i år 2000 op mod to milliarder ton højere, end hvis bygningen af a-kraft var fortsat. Dette burde give stof til eftertanke ...