Den danske fertilitet ligger ret højt, set i europæisk sammenhæng. Den har været svagt stigende i de senere år og var i 2008 på 1,89 barn per kvinde.

Det vil sige, at kvinderne i gennemsnit får 1,89 børn gennem livet, hvis de føder i overensstemmelse med det pågældende års aldersspecifikke fødselshyppigheder.

Der kommer imidlertid ikke længere et ekstra stort bidrag til fertiliteten fra indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande. For i modsætning til manges opfattelse får disse indvandrerkvinder ikke længere så mange børn, som de tidligere blev fremhævet for at få.

Siden 1993 har Danmarks Statistik beregnet fertiliteten for kvinder i Danmark opdelt på fem grupper: kvinder med dansk oprindelse, indvandrerkvinder fra henholdsvis vestlige og ikkevestlige lande samt efterkommere af indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikkevestlige lande.

Stort set på niveau med danske kvinder
Der er ikke konstateret den store forskel på niveauet og tendensen i fertiliteten for de fire af de fem grupper, men for den femte har udviklingen været dramatisk. Denne gruppe er indvandrerkvinderne fra ikkevestlige lande. Deres fertilitet var i 1993 helt oppe på 3,41. Til sammenligning havde kvinder med dansk oprindelse en fertilitet på 1,69, og de øvrige tre grupper lå på 1,56-1,84.

Ikkevestlige indvandrerkvinder skilte sig i 1993 således markant ud fra den øvrige befolkning på dette punkt. Det har de også gjort i årene siden, men nu ligger de stort set på niveau med danske kvinder, som det fremgår af figuren. Relativt set var nedgangen særlig stor i årene fra 2000 til 2005. På det seneste er det gået lidt langsommere.

Det kunne se ud som en stabilisering på niveau med danske kvinder, hvad de kommende år vil vise.

LÆS ARTIKELIndvandrerkvinder får færre børn

Der er stor forskel på de forskellige oprindelseslande. Tal for enkeltlande findes som gennemsnitstal for årene 2004-2008. For hele gruppen af indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande var fertiliteten på 2,11 mod 1,82 for danske kvinder.

Kvinder fra Somalia lå højest med en fertilitet på 4,24, mens Bosnien-Hercegovina lå lavest med 1,57. De fire lande Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan lå i intervallet fra 2,79 til 2,90, mens Tyrkiet var nede på 2,09. Til sammenligning var fertiliteten for hele befolkningen som gennemsnit for 2004-2008 på 1,89.

Indvandrerkvindernes udvikling mod fertilitet på niveau med danske kvinders kan opfattes som et iøjnefaldende tegn på integration.

Det skal utvivlsomt ses i sammenhæng med de indvandrede kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, der i en årrække har været stigende.

Samtidig har gruppen af kvinder indvandret fra ikkevestlige lande i de samme år haft en stigende gennemsnitlig opholdstid i Danmark, hvilket hænger sammen med, at den strammere indvandringskurs har medført mindre ny tilvandring til landet. Og længere opholdstid har sammenhæng med højere andel beskæftigede.

Stærkt stigende uddannelsesaktivitet
Med i denne gruppe af faktorer, bestående af længere opholdstid, faldende fertilitet og stigende arbejdsmarkedsdeltagelse, hører også uddannelse.

Også her markerer indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund sig med stærkt stigende uddannelsesaktivitet. For de 20-årige udgjorde den andel, der i 1999 var under uddannelse 23 pct. I 2008 var denne andel 41 pct., 1 pct. mere end for danske kvinder.

Det repræsenterer en markant større stigning end for nogen anden gruppe – også en langt større stigning end for indvandrermænd fra ikkevestlige lande. For dem steg den tilsvarende procentandel fra 30 til 37 i samme tidsrum med et slutniveau, der ligger 6 procentpoint under danske mænds. Kvinderne er på dette punkt nærmest suset forbi mændene.

Talrige undersøgelser fra ind- og udland viser, at mere uddannelse hænger sammen med lavere fertilitet. En anden faktor med nær sammenhæng med fødselshyppighed er ægteskabelig stilling. Den nære sammenhæng er stærkere, jo mere traditionel kulturbaggrunden er.

Andelen af gifte blandt indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande er gået mærkbart ned i årenes løb; dette gælder alle aldersgrupper, men mest de unge. I gruppen af indvandrerkvinder under 30 år fra ikkevestlige lande er andelen af gifte faldet fra 69 pct. i 1993 til 32 pct. i 2008, en ret voldsom nedgang – ligesom fertilitetsnedgangen.

Sammenlagt er alt dette udtryk for, at integrationen er gået stærkt for indvandrerkvinderne fra ikkevestlige lande, langt stærkere end for mændene. Denne forskel i udviklingshastighed må spille ind på mændenes og kvindernes relative tilpasning til de nye situationer og til hinanden.

Måske har det resulteret i en relativt faldende status for mændene med øgning i radikalisering og bandeaktivitet til følge. Men som hele Danmarks fertilitetsniveau viser, vil der fortsat være behov for indvandring, hvis man vil undgå befolkningstilbagegang på længere sigt.