En konference på Universitetet i Tromsø i maj 2010 vil som den første konference inden for sundhedsområdet have fokus på bæredygtig sygdomsbehandling.

Begrebet ’bæredygtighed’ fik med Brundtlandkommissionens rapport i 1987 en enorm udbredelse.

Begrebet er siden blevet flittigt anvendt inden for miljøområdet, og i dag taler man i stadig stigende grad om bæredygtigt energiforbrug, bæredygtig arkitektur og indeklima og bæredygtige hverdagsprodukter som legetøj, biler og beklædning.

Bag denne udvikling står bl.a. bevægelsen Cradle to Cradle (vugge til vugge), der præsenterer den grundlæggende ide om, at vi i stedet for at producere og forbruge i en linje fra vugge til grav, kan tænke produkter, affald mv. ind i et vugge til vugge-kredsløb:

Vi skal ikke ’tilbage til naturen’, men vi skal lære af den og indgå i et partnerskab med den, som næste generation kan nyde godt af.

Dette handler bl.a. også om at forbedre vore omgivelser gennem vores produktion og forbrug. Inden for arkitektur arbejder man f.eks. med at skabe bygninger, der fungerer som træer i forhold til CO2-udledning; der renser luften og vandet; der producerer mere energi, end de bruger osv.

Og inden for handel har ordninger som Max Havelaar og Fairtrade gennem en årrække sat fokus på bæredygtighed, når det handler om at fremtidssikre arbejdsvilkår i tredjeverdenslande.

Et område, som bæredygtighedsbegrebet endnu ikke er nået til, er sygdomsbehandling. Bæredygtig sygdomsbehandling kunne ellers blive et interessant udgangspunkt for en ny tankegang, handlemåde og prioritering inden for sygdomsbehandling.

Begrebet kunne således med fordel anvendes på tværs af traditionelle skel inden for sundhedsområdet – og på den måde blive et nyt og konstruktivt kriterium for at diskutere sundhedsindsatser i bredere perspektiv.

Certificeringssystem
Man kunne f.eks. forestille sig en situation, hvor brugere af sundhedsvæsenet kunne vælge mellem bæredygtige og ikkebæredygtige sygdomsbehandlinger.

Dette vil kræve et certificeringssystem, hvor alle ingredienser i enhver sygdomsbehandling, der tilbydes brugeren, opfylder konkrete krav til et bæredygtigt grundlag.

Vi kender det i dag i en vis udstrækning inden for økologisk fødevareproduktion, hvor vi har mærkede produkter, som man kan vælge til og fra.

Og ligesom inden for fødevareproduktionen er det jo blot en politisk beslutning, der skal til for at muliggøre et brugervalg mellem bæredygtige og ikkebæredygtige sygdomsbehandlinger.

Hvilke områder kunne da inddrages for at stille krav til bæredygtig sygdomsbehandling?

For det første produktionen af sygdomsbehandlingen: De ingredienser, der indgår i sygdomsbehandlingen, produktionsmaterialerne og samspillet med naturen (jord, luft, vand) skal være bæredygtige i den måde, hvorpå de påvirker deres omgivelser.

Dette gælder både for de virksomheder, der producerer sygdomsbehandlingsprodukterne, og for de behandlingsinstitutioner (hospitaler, klinikker), der står for sygdomsbehandlingen.

For det andet kan man fokusere på, hvordan en behandling optages i den enkelte patient. Er den nærende? Fremmer og/eller opbygger den organismen? Eller er den tærende, dvs. hæmmer, belaster eller nedbryder den organismen?

Er behandlingen primært rettet mod at dæmpe symptomer, hvor skader på øvrige dele af kroppen/bivirkninger accepteres som et nødvendigt onde, eller har behandlingen først og fremmest som mål at styrke organismen overordnet?

For det tredje kan man fokusere på de konkrete konsekvenser af sygdomsbehandlingen, eksempelvis om de stoffer, det enkelte menneske udskiller efter brug af sygdomsbehandlingen, er nærende eller ødelæggende for naturen.

Forbedres vore omgivelser gennem vores samspil med naturen i forbindelse med vores udskillelse af reststoffer fra sygdomsbehandlingen?

Udforskning af sundhedsmæssige konsekvenser
Set i en større bæredygtig sammenhæng kan forskellige sygdomsbehandlinger således have meget forskellige konsekvenser både for mennesker og miljø.

Et arbejde med at fremme bæredygtig sygdomsbehandling omhandler os alle: Alle kan således havne i situationer, hvor de har brug for sygdomsbehandling. I tilfælde af alvorlig sygdom vil fokus naturligvis først og fremmest være rettet mod, at patienten skal blive rask, og det er vigtigt, at ønsket om bæredygtighed i disse tilfælde ikke bliver en ekstra byrde for den syge.

I langt de fleste tilfælde er sygdomsbehandling dog rettet mod mindre alvorlige helbredsproblemer, og i den forbindelse viser forskning, at den moderne bruger netop efterspørger muligheder for fra- og tilvalg af forskellige typer behandlinger. Derfor er bæredygtig sygdomsbehandling også et politisk anliggende.

Vejen videre er at udforske sundhedsmæssige konsekvenser af fremstilling og brug af bæredygtige sygdomsbehandlinger. Hvilke danske kommuner er klar til en sådan indsats?

Ser vi på sundhedsforskningen eksisterer begrebet bæredygtig sygdomsbehandling ikke. Det ville være en forskning, der måtte baseres på tværfaglighed og et samarbejde mellem forskere og producenter, leverandører og brugere af forskellige typer af sygdomsbehandlinger samt aftagere af eventuelle reststoffer af anvendte sygdomsbehandlinger.

Bæredygtige sygdomsbehandlinger er et godt bud på en tankegang, der kan imødekomme fremtidens krav til etik, rummelighed og brugerinddragelse på sundhedsområdet – med fokus på at fremtidssikre sundhed for både mennesker og miljø.