Djøf’erne ødelægger sundhedsvæsenet
Djøf’erne har sat sig solidt på det danske sundhedsvæsen. Det er gået ud over kvaliteten.
| 47 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Niels Høiby |
fakta
Niels Høiby er professor, dr.med. og overlæge.
Analysen er skrevet på baggrund af forfatterens bidrag til debatbogen ’Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen’, der netop er udkommet på Forlaget Vandkunsten.
Da regionerne afløste amterne i januar 2007, medførte det, at magt og ansvar blev samlet hos regeringen.
Den stagnation, som det danske sundhedsvæsen siden 1970’erne havde været udsat
for, skulle nu ophøre, og større midler blev lovet og givet til
sundhedsvæsenet. Samme sang var blevet sunget af alle
Rasmussen-regeringerne.
Men selv om der er fremskridt i Danmark, sker der også fremskridt i andre
lande, så vi ligger fortsat fast på en 28.-30. plads i verden, vurderet på
vores forventede middellevetid.
Nedturen fra 1970 (4. plads) sluttede i 1995, men opturen i forhold til andre
lande er ikke startet endnu, trods megen snak om tilførte ressourcer.
Der er således lange udsigter til at skabe ’verdens bedste sundhedsvæsen’. Vi
har desværre fortsat en socialt skæv årlig overdødelighed på flere tusinde
mennesker sammenlignet med Frankrig og Sverige.
Den tiltagende djøfisering og centralisering har en del af skylden.
Den nye adel
Tidligere ministersekretær Carsten Lunding har beskrevet djøf’ernes faglige
etik som prostitution.
Centraladministrationens embedsmænd er djøf’ere, og hovedparten af ministrene
har i årevis været djøf’ere. Djøf’erne udgør kun 1,5 pct. af befolkningen,
men 40 pct. af Folketinget, 62 pct. af partiernes formænd, 100 pct. af
dommerne og en god del af pressens ledelse (den fjerde magt).
Vi har altså fået en ny adel.
Adelen er normalt betegnelsen for en befolkningsgruppe med særlige rettigheder af social, økonomisk og politisk karakter, begrundet med afstamning eller militære forpligtelser – men denne er i vor tid erstattet af de særlige rettigheder for generalister med uddannelse i økonomi eller jura (djøf’ere).
Og denne nye djøf-adel er blevet politiseret i sin måde at tænke og handle på,
som domineres af økonomi trods snak om andre ’værdier’. 
De nylige omfattende fyringer på de fleste af landets sygehuse skyldtes
således netop djøf’ernes økonomistyringsmodel, som fra (det djøfiserede)
Sundhedsministerium er bestemt til kun at dække 70 pct. af meraktiviteten,
men som reduceres af (de djøfiserede) regioner til 50 pct., så
sygehuspersonalets varme hænder umuligt kan få finansieret deres øgede
produktivitet, som efterspurgtes af det politisk-administrative kompleks
(PAK).
De varme hænder forsvinder med fyringssedlerne, mens kolde hænder ansættes i nye økonomiafdelinger, som skal måle, rapportere og dokumentere.
Konsekvenserne er et desillusioneret personale, dårligt arbejdsklima, flugt
til privathospitalerne, tidlig pensionering og vanskelig rekruttering til
uddannelserne.
Forhenværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har udtalt, at der ikke
mangler penge i vores sundhedsvæsen, men varme hænder. De varme hænder, der
findes, misbruges imidlertid som kolde hænder i et svimlende bureaukrati.
LÆS OGSÅDet vrimler med nye læger og
sygeplejersker
Når yngre læger således tidligere søgte hoveduddannelsesstillinger, var
proceduren enkel:
Ansøgninger til den ønskede afdeling, herefter bedømmelse af ansøgerne lokalt
og så ansættelse. Så blev proceduren centraliseret af djøf’erne, og der blev
oprettet et sekretariat, der stod for det bureaukratiske. Herefter blev der
lavet store skemaer, hvor lægens syv roller blev anført og et sindrigt
pointsystem udarbejdet.
Vi brugte megen tid på rejser, mail, diskussion, tolkning af lægerollerne i
specialet og vurdering af uforudsete kvalifikationer. Vældige referater blev
udformet fra møderne.
Det pinlige var, at antallet af uddannelsessøgende ofte var mindre end
antallet af stillinger, og at ansøgernes kvalifikationer som regel kun gav
flove pointsummer. Nu er det yderligere bureaukratiseret: De syv roller er
erstattet af en specialerelevant faglig profil – Rip, Rap, Rup, ligesom os
selv.
Ikke alene skal alle medlemmer af ansættelsesudvalget mødes til formøde og
ansættelsessamtaler, men alle ansøgere skal også møde op.
Inden for mit speciale skulle 16 medlemmer og en sekretær møde i Odense for at
bedømme 10 ansøgere. Otte timer var afsat til det, og vi skulle først
hjernevaskes i, hvad vi forventedes at gøre. Ressourcespildet var 26
arbejdsdage.
Findes der evidens for, at det er bedre end tidligere? Nej! Findes der evidens
for, at det er dyrere end tidligere? Ja! Formentlig til stor glæde for det
djøfiserede, kontrollerede og detailstyrede danske samfunds bureaukrater.
De flittige straffes
Alt er således ved det gamle, når elitens visioner skal sælges til vælgerne,
mens PAK – det politisk-administrative kompleks – i praksis misbruger og
straffer sundhedspersonalet, som har knoklet for at indfri PAK’s løfter.
I den private sektor belønnes de flittige og dygtige, som producerer mere. I den offentlige sektor straffes de, så det er jo ikke så mærkeligt, at den private sektor er fristende.
Tilliden til PAK er væk og kan næppe genskabes.
Se også
- Sygehuse er bedre end deres rygte 02. mar 08.56
- Sure mænd skriver med store bogstaver 10. feb 11.25
- Djøf-ansatte knokler mere og mere 09. sep 17.30
- Det vrimler med nye læger og sygeplejersker 15. jul 16.15
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Udlejere er nærmest fødte skurke
Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...
Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen
ibyen anbefaler
-
3. feb. 2012 KL. 09.32 Biografen Spud Milton – med ørerne i maskinen
restaurant & cafe
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|






















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR