En øget landbrugsproduktion er nøglen til fattigdomsbekæmpelse – og den skal baseres på forskning og innovation.

Fødevarekrisen, der pludselig opstod i 2008 med stærkt stigende priser, medførte sult blandt fattige på landet og voldsom uro i byerne. Mangel på adgang til fødevarer var den direkte årsag til desperation, social uro og politisk ustabilitet i mange ulande.

Et velfungerende landbrug i ulandene er derfor helt centralt for at sikre mad i tilstrækkelige mængder, hvor den efterspørges, og til en pris, som befolkningen kan betale.

Omkring 75 pct. af arbejdsstyrken inden for landbruget i ulandene er kvinder. En styrket position af kvinder i landbruget, så de på lige fod med mænd har adgang til og kontrol over jord og finansiering, vil ikke bare øge produktionen af fødevarer, men vil også styrke kvindernes status og magt, især gennem øget indtjening fra salg af afgrøder.

Når kvinder tjener deres egne penge, prioriterer de at give børnene mad, betaler deres skolegang og lægehjælp. I Bangladesh har danske forskere sammen med bengalske kolleger og folkelige organisationer udviklet en model for hønsehold i baggårde, som gør, at mere end en million kvinder, herunder mange jordløse, hurtigt kan tjene penge gennem salg af æg og kyllinger.

Vietnam er et forbillede for den tredje verden
Regeringens oplæg til en ny dansk udviklingspolitik fokuserer stærkt på den private sektors rolle i at skabe økonomisk vækst og udvikling. Da den altdominerende private sektor i udviklingslandene også i mange år fremover er landbruget, behøver der ikke at være et indbygget skisma i begrebet privatsektordreven fattigdomsbekæmpelse.

En satsning på landbruget kan på en og samme tid skabe job og øge eksporten og mindske importen af fødevarer, hvorved der skabes mere positive handelsbalancer, så ulandene kan komme ud af fattigdommen.

Lad os give et eksempel. Vietnam var forarmet og befolkningen sultede for 30 år siden. De kunne ikke brødføde sig selv og havde ikke hård valuta til at importere mad for.

Så gik landet fra kollektivt landbrug til privat ejendomsret gennem en målrettet satsning på profit- og eksportorienteret privatsektordreven landbrugsproduktion, forarbejdning og afsætning. I 2007 nåede Vietnam målet om at halvere andelen af fattige, og landet er i dag verdens tredjestørste eksportør af ris.

Forudsætningen for dette lille mirakel var, som i de andre asiatiske vækstøkonomier, et stærkt og velfungerende statsapparat, der sikrer ejendomsret, infrastruktur, adgang til kredit og rådgivning. En anden vigtig faktor var, at såvel stat som middelklasse i de asiatiske lande tidligt satsede massivt på uddannelse, ikke mindst videregående uddannelser.

Titusinder af dygtige unge fik videregående uddannelser i udlandet og brugte deres viden til gavn for sig selv, deres familier og deres land, efter at de kom hjem. Med sig tog de også en indsigt i og forståelse for de samfund, de havde studeret i.

Det har medvirket til, at tidligere diktaturer som Sydkorea, Indonesien og Taiwan alle er blevet til stabile demokratier.

Landbruget er rygraden i ulandenes økonomi
I Afrika skal Danmark satse på at udbygge kapaciteten og kvaliteten på de offentlige videregående uddannelser, så de kan levere kandidater, der gennem forskning og innovation bidrager til udvikling af f.eks. landbrugssektoren. Danske Universiteter lancerede i 2009 et fælles initiativ ’Building Stronger Universities in Developing Countries’, der har som mål gennem ligeværdige partnerskaber at styrke ulandenes kapacitet til at uddanne deres egen befolkning.

Ulandene har brug for veluddannede mennesker – ikke bare som grundlaget for økonomisk vækst, men også fordi vidende mennesker er grundlaget for demokrati, fredelig sameksistens og en række andre værdier, vi gerne vil viderebringe gennem bistanden. Danske universiteter har meget at byde på i den sammenhæng.

For at dette skal blive til virkelighed og komme de fattige til gavn, skal der en koordineret og tålmodig indsats til, hvor flere ministerier målrettet arbejder sammen, ikke mindst i ulandene, men også internationalt og i Danmark.

Forsknings- og innovationsbaseret udvikling af ulandenes landbrug skal ske i alle led af produktionskæden fra ’jord til bord’ og bør ikke kun være en opgave for Danida, men også for Fødevareministeriet, landbrugserhvervet og Videnskabsministeriet. Ikke kun for de fattiges skyld, men fordi det giver det danske erhvervsliv nye muligheder for indtjening, hvilket Vietnam og Uganda er gode eksempler på.

På trods af at landbruget er rygraden i ulandenes økonomi, bruges der på verdensplan kun 4 pct. af den samlede bistand til landbruget, ulandene selv bruger også kun 4 pct. af deres bruttonationalprodukt på reinvesteringer i landbruget. Dette samtidig med at 70 pct. af verdens fattige stadig er direkte afhængige af landbruget.

Disse tal fra Verdensbanken viser med al tydelighed, at hvis vi skal nå målet om at halvere andelen af verdens fattige inden 2015, så skal landbruget udvikles markant gennem en langsigtet og bæredygtig økonomisk støtte og indsats.