fakta

Dræber. Skal vi have en chance for at nå regeringens mål om højere levetid, skal vi ifølge dagens skribent først og fremmest sætte ind over for de såkaldte livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, rygerlunger, kræft og sukkersyge. Foto: Jacob Ehrbahn

Mette Wier er direktør i AKF, Anvendt KommunalForskning, tidl. formand for Forebyggelseskommissionen.

I næste måned er det et år siden, at Forebyggelseskommissionen kom med rapporten ’Vi kan leve længere og sundere’. Regeringen havde givet kommissionen en opgave, som i korthed gik ud på at besvare spørgsmålene:

Hvordan kan danskerne leve 3 år længere? Hvordan gør vi det så billigt som muligt? Hvordan bryder vi den sociale ulighed i sundhed? Herudover fik kommissionen til opgave at skabe debat i offentligheden, hvilket medlemmerne af kommissionen gjorde med stor ildhu.

Statsministeren har efterfølgende hævet ambitionsniveauet og formuleret den vision, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti lande, der har længst levealder blandt alle OECD-lande. Det svarer til, at vi skal leve omkring 4,5 år længere.

Forebyggelseskommissionen kom med 52 anbefalinger. Det er ikke rimeligt over for regeringen at beskylde den for ikke at lytte. Faktisk er 26 af regeringens 30 forebyggelsesforslag fra efteråret 2009 hentet fra kommissionens betænkning.

Men indtil nu er politikerne gået uden om de forslag, der for alvor batter – og de har udvandet andre af kommissionens forslag så meget, at de nok ikke vil gøre den store forskel. Overordnet set er konklusionen klar: De eksisterende 30 anbefalinger i regeringens forebyggelseskatalog er utilstrækkelige i forhold til at nå de politiske mål.

I det nye regeringsgrundlag fra februar 2010 åbnes imidlertid op for en mere offensiv forebyggelsespolitik – et kursskifte, der er helt nødvendigt.

Hvis vi skal nå regeringens mål gennem mere effektiv forebyggelse, skal vi først og fremmest sætte ind over for de såkaldte livsstilssygdomme som hjerte-kar-lidelser, rygerlunger, kræft og sukkersyge. Disse sygdomme dominerer fuldstændig dødsstatistikken.

Og de dominerer også, når vi ser på antallet af sygdomsramte år, der fortæller, om vi har det godt, mens vi lever. Sygdommene koster folk mange år med invaliderende og ofte smertefyldte tilstande. En patient med rygerlunger kan f.eks. forvente 10 år i selskab med sin sygdom, før han dør 10 år for tidligt – i alt 20 tabte gode leveår.

At være syg med rygerlunger betyder, at man ikke har ilt nok til at tage tøj på om morgenen, gå i bad eller gå uden for en dør. Sygdom indebærer tab af livskvalitet, så at undgå sygdom er lig med vundet livskvalitet.

Nummer 23 ud af 30 lande
Sygdommene kan forebygges ved at spise sundere, motionere mere, drikke mindre og stoppe med at ryge. Hver anden ryger dør af røgen, og alene rygning er årsag til hvert fjerde dødsfald herhjemme. For meget alkohol, usund kost og for lidt motion er tilsammen årsag til et lignende antal dødsfald.

Vi behøver ikke leve som pigespejdere for at leve længere – men det er heller ikke en god ide at leve, som om sidste dag er i morgen. Et sted midt imellem er vejen frem.

OECD’s rapport ’Health at a Glance 2009’ sammenligner medlemslandenes sundhedsindsats. Generelt lever folk længst i de rige lande, men det gælder ikke for Danmark. Vi er nu nummer 23 ud af 30 lande, overhalet af langt fattigere lande som Portugal og Korea.

Aldrig har vi ligget så lavt. Der er meget langt op til statsministerens drøm om at være blandt de ti bedste lande.

Hvis vi ser på de seneste 10 års udvikling, må man konstatere, at vi har rigtig svært ved at leve sundere i Danmark. Sundhedsstyrelsens nyeste tal viser, at antallet af unge rygere stiger. Vores alkoholforbrug er stort set uændret.

Hver femte voksne dansker drikker over genstandsgrænserne, og danske 15-årige er oftere fulde end i noget som helst andet land i OECD.

LÆS OGSÅSkæv fordeling af sundhed truer økonomien

Den seneste kostvaneundersøgelse fra DTU viser, at de gode historier er få og spinkle: Et lyspunkt er, at vi erstatter sukkersodavand med sukkerfri sodavand, og at vi voksne (men ikke vores børn) spiser 30 gram mere frugt (ca. en tredjedel æble) og 3 gram (!) mere fisk om dagen.

De dårlige historier er omvendt mange og alarmerende: Vores forbrug af grøntsager, frugt, slik, sukker, fedt og fibre står stille eller udvikler sig i uheldig retning. På alle områder ligger vi langt fra anbefalingerne. Antallet af overvægtige og fede børn og voksne er steget og steget de seneste ti år.

I årtier har vi ført en forebyggelsespolitik, der baserer sig på gode råd og oplysning til borgerne, kombineret med tilbud, der kan støtte folk i at omlægge deres vaner. Begge typer indsatser er uundværlige, men de faktiske effekter er for små, og forebyggelsestilbuddene er meget dyre.

Erfaringen viser, at et enkelt forløb ikke er nok, fordi folk hurtigt falder tilbage i de gamle vaner igen. Og sidst, men ikke mindst: Det er de højest uddannede, der tager information og tilbud til sig. Danskere med lavere uddannelse gør ikke brug af nogen af delene.

Social ulighed i sundhed
Man kan sige, at den eksisterende forebyggelsespolitik favoriserer de ressourcestærke og mest hjælper dem, der har det bedste helbred i forvejen.

De seneste 10 år er der sket en voldsom polarisering i den sociale ulighed i sundhed. Hvis vi skal have en forebyggelsespolitik, der hjælper alle, skal kursen ændres. Ud over gode råd og tilbud skal vi gøre brug af strukturelle ændringer, som er de rene Kinder-æg, fordi de giver hele tre ting på en gang:

• De er de mest effektive

• De er de billigste

• De bryder social ulighed i sundhed.

Strukturelle ændringer kan enten gå på tilgængelighed eller på pris. Tilgængelighed kan f.eks. være i form af bymæssige strukturer, der giver os lyst til at bevæge os.

Det kan også være forbud som f.eks. rygeloven, påbud om at gøre usunde varer mindre synlige i butikker og på reklamer – eller tilbud om sund mad på arbejdspladser, i skoler og børneinstitutioner.

Priserne kan f.eks. påvirkes via afgifter på usunde produkter, tilskud til rygestopmedicin eller regulering af butikkernes mængderabatter på slik og sodavand, så folk ikke køber mere, end de havde tænkt sig.

Eksperterne er enige om, at der er behov for en indsats, der anvender hele viften af virkemidler. I dag vælger man at føre en traditionel og defensiv forebyggelsespolitik.

Efter 20 års erfaring er det på tide at se i øjnene, at det ikke virker godt nok. Vi bliver nødt til at gøre noget andet og mere, hvis vi vil opnå fremskridt. Regeringens nyeste udspil til højere afgifter på tobak og alkohol er et skridt i den rigtige retning.